Man kunne fristes til at sige, at hovedpersonen i dagens premierefilm Joachim Triers \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d, som vandt en Oscar for bedste udenlandske film tidligere i \u00e5r, er det hus i et af Oslos bedre kvarterer, hvor st\u00f8rstedelen af filmen udspiller sig.<\/p>\n\n\n\n
For det store, smukke tr\u00e6hus med alle finurlighederne er b\u00e5de kulisse, hovedperson og det, som har affektionsv\u00e6rdien \u2013 og dermed historien i sig, idet huset gennem 100 \u00e5r og mange generationer har dannet ramme om den samme families f\u00f8dsler, livsforl\u00f8b og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Huset har s\u00e5 ogs\u00e5 – lige siden det blev bygget \u2013 haft en s\u00e6tningsskade, der ved filmens start i nutiden har spredt sig hele vejen fra k\u00e6lder til kvist. Billedet p\u00e5, hvad social arv g\u00f8r ved mennesker, kunne ikke v\u00e6re tydeligere. For de mentale s\u00e6tningsskader forts\u00e6tter selvf\u00f8lgelig hos dem, som i nutiden om ikke bebor, s\u00e5 dog er st\u00e6rkt tilknyttet til og f\u00e6rdes i huset.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst de to s\u00f8stre: Nora, som er skuespiller, single og stores\u00f8ster – og Agnes, som er historiker, lilles\u00f8ster og har mand og barn.<\/p>\n\n\n\n
Dern\u00e6st deres far \u2013 den ber\u00f8mte filminstrukt\u00f8r og manuskriptforfatter Gustav Borg, som forsvandt ud af huset og s\u00f8strenes liv, da de var purunge teenagere, men som nu efter psykologmoderens d\u00f8d kommer tilbage fuld af planer om en ny film, som skal indspilles i huset, og som lilles\u00f8steren laver research til \u2013 og hvor han vil have, at stores\u00f8steren skal spille hovedrollen.<\/p>\n\n\n\n
En rolle, som faderen insisterer p\u00e5, ikke er hans mor, som begik selvmord i huset, da faderen var en lille dreng. Hvordan faderens film \u2013 som minder meget om hans mors sk\u00e6bne \u2013 s\u00e5 ender, skal ikke r\u00f8bes her.<\/p>\n\n\n\n
Men man er godt p\u00e5 vej, hvis man er bevidst om, at:<\/p>\n\n\n\n
Jeg ser dig<\/em>, som lilles\u00f8sterens 9-\u00e5rige s\u00f8n ogs\u00e5 siger det i et af filmens vendepunkter. Det matcher ogs\u00e5 faderens filmunivers, som alle har ansigter og \u00f8jne som et centralt tema, pr\u00e6cis som disse sj\u00e6lelige spejle er det i Joachim Triers \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d.<\/p>\n\n\n\n At se kr\u00e6ver b\u00e5de lys og m\u00f8rke, og if\u00f8lge faderen er skyggerne det smukkeste i verden. De er ogs\u00e5 uundg\u00e5elige, og ofte dem, som g\u00f8r mest ondt, og fylder mest \u2013 og huset vrimler med dem. Alligevel kan hverken faderen eller de to s\u00f8stre lade v\u00e6re med at v\u00e6re i huset. N\u00e5r det kommer til stykket, vil alle ogs\u00e5 bare gerne have et hjem – fremfor at st\u00e5 og flagre p\u00e5 en scene.<\/p>\n\n\n\n Og det g\u00e6lder, hvad enten scenen er et filmset med internationale stjerner som hos faderen. Eller det er Norges nationalscene, hvor stores\u00f8steren er primadonnaen, der str\u00e5ler i store roller, som fx i Anton Tjekhovs ikoniske skuespil \u201dM\u00e5gen\u201d, der kredser om de samme temaer om kunstnerisk virke, dr\u00f8mme og anerkendelse, som \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n Det er Stellan Skarsg\u00e5rd, som spiller faderen \u2013 og det g\u00f8r han med en enorm overlegenhed, ja n\u00e6rmest en legende naturlighed \u2013 og s\u00e5 ved man, at der er tale om ren filmkunst.<\/p>\n\n\n\n De to s\u00f8stre og deres indbyrdes had- og k\u00e6rlighedsforhold, bare uden had, men med omsorg selv i konflikterne vises b\u00e5de st\u00e6rkt og sart. Det er Renate Reinsve, som spiller stores\u00f8steren, og det g\u00f8r hun s\u00e5 n\u00f8gent og \u00e5bent, at det er en forn\u00f8jelse. Lilles\u00f8steren gestaltes med den st\u00f8rste finesse af Inga Ibsdotter Lilleaas, som er s\u00e5 dygtig til at vise de spr\u00e6kker i lilles\u00f8sterens venlige og kompetente v\u00e6sen, der alligevel lader os ane, at det opg\u00f8r med sig selv, tiden og huset, som faderen og stores\u00f8steren tager, har hun endnu til gode.<\/p>\n\n\n\n I rollen som den unge amerikanske stjerneskuespillerinde Rachel Kemp, som har b\u00e5de hjerte, hjerne og mod (hvor sk\u00f8nt at se en ung, amerikansk kvinde fremstillet s\u00e5dan) ses Elle Fanning, som n\u00e6rmest personificerer den rolle. Det er igen det med, at denne film g\u00e5r meta p\u00e5 sig selv.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6g dertil en perler\u00e6kke af is\u00e6r norske skuespillere, men ogs\u00e5 danske Jesper Christensen som faderens livslange samarbejdspartner. Jesper Christensen \u00f8ger altid kvaliteten i en film, ogs\u00e5 selvom hans rolle her er meget lille.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d fem ud af seks huse. <\/strong>Filmen er en forrygende \u2013 om end forudsigelig og meget norsk i betydningen underspillede f\u00f8lelser – beretning om den mest afg\u00f8rende arv, vi f\u00e5r i livet. Nemlig den menneskelige arv fra sl\u00e6gten og evt. sl\u00e6gtsg\u00e5rden, her sl\u00e6gtshuset. En arv, som g\u00f8r os til enten spejlbilleder af dem, som gik forud \u2013 eller som sender os i den modsatte retning.<\/p>\n\n\n\n Samtidig er der mange sm\u00e5 historier i den store historie. Fort\u00e6llinger om alt fra utroskab over venskab, mod og pr\u00e6station og til at blive gammel. De tilf\u00f8jer filmen noget. Men bedst \u2013 udover at \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d hele tiden g\u00e5r meta p\u00e5 sig selv og filmbranchen – er det forfriskende element, at det er en film om en far og hans d\u00f8tre fremfor det fort\u00e6rskede emne en mand og hans s\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man kunne fristes til at sige, at hovedpersonen i dagens premierefilm Joachim Triers \u201dAffektionsv\u00e6rdi\u201d, som vandt en Oscar for bedste udenlandske film tidligere i \u00e5r, er det hus i et af Oslos bedre kvarterer, hvor st\u00f8rstedelen af filmen udspiller sig. … L\u00e6s resten