S\u00e5 er det tid til afslutningen p\u00e5 Anders Refns trilogi \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d, hvor vi f\u00f8lger den velhavende fabrikantfamilie Skov og de mennesker, som er omkring dem.<\/p>\n\n\n\n
De f\u00f8rste to film foregik under bes\u00e6ttelsen, og bragte adskillige dramaer og tab med sig, hvor is\u00e6r de tre d\u00f8de s\u00f8nner fyldte: Husholderskens eneste s\u00f8n, som var inkarneret frihedsk\u00e6mper, Skov-parrets mellemste s\u00f8n, som var frihedsk\u00e6mper blot en eneste fatal aften \u2013 og s\u00e5 hr. Skovs s\u00f8n fra f\u00f8rste \u00e6gteskab, en dekoreret helt fra Vinterkrigen, som blev Frikorps Danmark-mand.<\/p>\n\n\n\n
De tre unge m\u00e6nds d\u00f8d ligger selvsagt som en skygge over alle i denne tredje film, som udfolder sig lige efter krigen i en tid, som vises som markant mere m\u00f8rk og truende end den eufori, som ellers ofte ses i film om befrielsestiden.<\/p>\n\n\n\n
Det er heller ikke en god tid for familien Skov, hvis overhoved \u2013 spillet fuldst\u00e6ndigt mesterligt af Jesper Christensen – anklages for v\u00e6rnemageri, fordi hans fabrik Elektrona producerede dimser til tyskerne, indtil frihedsk\u00e6mperne \u2013 anf\u00f8rt af den \u00e6ldste Skov-s\u00f8n \u2013 spr\u00e6ngte den i luften.<\/p>\n\n\n\n
Forholdet mellem de to \u2013 far og s\u00f8n \u2013 er ogs\u00e5 trilogiens r\u00f8de tr\u00e5d. Et forhold, som gennem hele bes\u00e6ttelsen har v\u00e6ret pr\u00e6get af konflikt, fordi den ene ville opr\u00f8r og kamp mod tyskerne, mens den anden troede p\u00e5 at f\u00f8lge reglerne og g\u00f8re, som myndighederne sagde.<\/p>\n\n\n\n
Her i \u201dDe forbandede \u00e5r 3\u201d finder de to s\u00e5 langsomt ud af, at de to dybest set har mere, der samler dem end skiller dem. For mennesker kan v\u00e6lge forskelligt i livet, men stadig v\u00e6re s\u00e5 psykologisk ens. Stadig have samme idealisme til det, som de har svoret troskab til, samme tiltro til l\u00f8fter, til systemer, til at andre er lige s\u00e5 fair og redelige som dem selv.<\/p>\n\n\n\n
Det er mange og samfundet s\u00e5 ofte ikke. Og det rulles op i filmen, som skildrer tiden efter befrielsen som en tid, hvor enhver hyttede sig selv og sit eget, hvor private opg\u00f8r blev lavet, hvor der blev raget til sig, hvor det gjaldt om at holde sig selv og sin ryg fri af alle anklager, alle pegefingre \u2013 uanset hvad man havde lavet, og hvilken side man var p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Som fx Jesper Lohmanns politimand, der under bes\u00e6ttelsen jagtede modstandsfolk lige s\u00e5 nidk\u00e6rt, som han nu jagter alle, der beskyldes for at have samarbejdet med tyskerne \u2013 om de s\u00e5 har gjort det eller ej.<\/p>\n\n\n\n
B\u00e5de det s\u00e5kaldte retsopg\u00f8r og hvad der ellers skete, var nemlig ofte en usk\u00f8n forestilling, som det ogs\u00e5 fremstilles i filmen. Det er s\u00e5 samtidigt meget menneskeligt, selvom hr. Skovs svenske svoger pr\u00f8ver at g\u00f8re tidernes uv\u00e6sen til noget s\u00e6rligt dansk ved, da talen falder p\u00e5 genindf\u00f8rsel af d\u00f8dsstraffen, at sige: I danskere er ogs\u00e5 s\u00e5 brutale<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Men der er \u00e5benbart noget almenmenneskeligt i at h\u00e6vne, i at beskytte sig, i at pr\u00f8ve at f\u00e5 magten og i alt det andet, som slet ikke rimer p\u00e5 den forestilling om at v\u00e6re humane og civiliserede, som vi godt kan lide at tro, at vi er. Men det er vi ikke \u2013 og det er, hvad det er.<\/p>\n\n\n\n Mennesker er nemlig, hvad de er \u2013 og har trods lidelser og krig altid trangen til at leve videre og vende tilbage til sang og dans, som i den nye jazzklub, der udg\u00f8r et fixpunkt i filmen, hvor mennesker m\u00f8des \u2013 og b\u00e5de s\u00f8d musik og bitre toner opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Det er is\u00e6r her, at Skov-datteren og den yngste Skov-s\u00f8n sl\u00e5r deres folder sammen med enken til den mellemste Skov-s\u00f8n, som blev frihedsk\u00e6mper en enkelt aften, og som nu er enlig mor til det eneste Skov-barnebarn. Hvad der bliver af dem \u2013 og af alle andre, ogs\u00e5 Skovs j\u00f8diske sekret\u00e6r \u2013 bliver der sat knude p\u00e5 undervejs, og ved filmens slutning har meget forandret sig.<\/p>\n\n\n\n Intet skal r\u00f8bes her, men alle spiller fuldst\u00e6ndig forrygende, og virker trov\u00e6rdige i deres nye liv og i vejen dertil. Og nok fremst\u00e5r kvinderne som st\u00e6rke kvinder, der b\u00e5de vil og kan selv. Men \u201dDe forbandede \u00e5r 3\u201d er alligevel mest en film om m\u00e6ndene \u2013 og is\u00e6r om far-s\u00f8n-forholdet, b\u00e5de n\u00e5r det ender med livet og med d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n For b\u00e5de livet og d\u00f8den er fredens pris, og filmens to mest intense \u00f8jeblikke sker mellem en far og en s\u00f8n. Selvklart mellem Jesper Christensen, som gestalter hr. Skov og Mads Reuther, som er den \u00e6ldste Skov-s\u00f8n Aksel.<\/p>\n\n\n\n Men ogs\u00e5 mellem torturb\u00f8dlen og dennes pr\u00e6stefar. Det er Jesper Zuschlag og Kristian Halken, som spiller dem \u2013 og det g\u00f8r de med s\u00e5 stor nerve, at Fadervor aldrig er blevet bedt s\u00e5 br\u00e6ndende, v\u00e6ret s\u00e5 meget som en dialog p\u00e5 et filml\u00e6rred f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n I de to far-s\u00f8n-scener, som begge ligger i slutningen af filmen, er der nemlig for alvor noget p\u00e5 spil, som er st\u00f8rre end livet og d\u00f8den – og s\u00e5 er det lige meget, om man tror p\u00e5 Gud, eller om man er eksistentiel og l\u00e6ser Sartre. For n\u00e5r det kommer til stykket, er alle ismer nemlig v\u00e6k. S\u00e5 er der bare tale om en far og en s\u00f8n \u2013 og intet andet. Det er st\u00e6rkt. Meget st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dDe forbandede \u00e5r 3\u201d fem ud af seks b\u00f8ger,<\/strong> som den hr. Skov f\u00e5r i gave \u2013 nemlig Hemingways \u201dFarvel til v\u00e5bnene\u201d. Filmen er en forrygende afslutning p\u00e5 en fantastisk trilogi, hvis eneste minus er, at den vil fort\u00e6lle det hele \u2013 og det kan ingen film leve op til. Heller ikke tre film, som hver varer p\u00e5 den gode side af to timer.<\/p>\n\n\n\n Men ug for fors\u00f8get \u2013 og det er Danmarksbloggens bud, at trilogien efterf\u00f8lgende kommer til at st\u00e5 som et m\u00e6gtigt epos over de forbandede \u00e5r \u2013 ogs\u00e5 fordi den t\u00f8r vise flere sider, flere nuancer end de klassiske skurke- og helte-fort\u00e6llinger. T\u00f8r s\u00e6tte fokus p\u00e5 menneskene \u2026 <\/p>\n\n\n\n En vigtig l\u00e6re ogs\u00e5 i vor tid, hvor krigen truer mere end nogensinde siden dengang i 1940\u00b4erne. En l\u00e6re om at holde hovedet koldt og hjertet varmt, s\u00e5 vi med hr. Skov t\u00f8r l\u00f8fte glasset og sk\u00e5le for h\u00e5bet \u2013 samtidig med at vi hvisker K\u00e6mp for alt, hvad du har k\u00e6rt<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00e5 er det tid til afslutningen p\u00e5 Anders Refns trilogi \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d, hvor vi f\u00f8lger den velhavende fabrikantfamilie Skov og de mennesker, som er omkring dem. De f\u00f8rste to film foregik under bes\u00e6ttelsen, og bragte adskillige dramaer og tab … L\u00e6s resten