Alle vil vi gerne danse i livets kreds. V\u00e6re m\u00e6tte, trygge og glade sammen med familie og venner. Det er bare ikke s\u00e5dan, at verden er.<\/p>\n\n\n\n
Man kunne ellers nemt tro det, n\u00e5r man ser de f\u00f8rste minutter af Maria S\u00f8dahls film \u201dParadis\u201d, som har premiere i dag. Den handler om en dansk familie best\u00e5ende af mor, far og to d\u00f8tre p\u00e5 6 og 11 \u00e5r, som tager p\u00e5 ferie til en af de kanariske \u00f8er i Atlanterhavet \u2013 ikke langt fra Afrikas kyst.<\/p>\n\n\n\n
Der er lagt op til l\u00e6kker mad, store drinks, svajende palmer, bl\u00e5t vand i poolen, endnu mere bl\u00e5t vand i havet, som familien har udsigt over fra deres to v\u00e6relser, b\u00f8rnedisco, voksenhygge (hvis b\u00f8rnene ellers gider sove) samt klassisk ferie-samv\u00e6r med de nye svenske og norske venner.<\/p>\n\n\n\n
MEN s\u00e5 rammer virkeligheden \u2013 endda helt bogstaveligt i form af en afghansk flygtning, som familien k\u00f8rer ned en m\u00f8rk aften p\u00e5 vej hjem efter en middag ude i byen.<\/p>\n\n\n\n
Det s\u00e6tter gang i en k\u00e6de af begivenheder, som ikke skal r\u00f8bes her \u2013 men som tr\u00e6kker familien mere og mere v\u00e6k fra ikke kun feriestemningen, men ogs\u00e5 den for vesterl\u00e6ndinge s\u00e5 typiske illusion omkring, at alle mennesker \u2013 ogs\u00e5 dem selv – grundl\u00e6ggende er gode, og tager hensyn til hinanden.<\/p>\n\n\n\n
For s\u00e5dan er det ikke i verdenen, hvor det, vi privilegerede vesterl\u00e6ndinge kalder hverdag, er at v\u00e6re heldig – og rig. Meget rig. Rig \u2013 og ofte ogs\u00e5 naiv, hvis man ikke forst\u00e5r, at \u201dde andre\u201d vil g\u00f8re alt for at f\u00e5 del i vores goder. De andre, som i den afghanske flygtning, der igen og igen ops\u00f8ger familien, og som i de illegale immigranter fra prim\u00e6rt Afrika, som familien m\u00f8der flere gange i filmen, og som har trodset b\u00e5de \u00f8rkner, menneskesmuglere og andet for til sidst at tage turen over havet i en lille b\u00e5d til en uvis fremtid i et land, som ikke vil have dem.<\/p>\n\n\n\n
Alt vises pr\u00e6cist s\u00e5 forf\u00e6rdeligt, som det er. \u00c6gteparret f\u00f8ler stor skyld, og for at f\u00e5 det bedre med sig selv vil de hj\u00e6lpe. P\u00e5 deres famlende vej kastes de \u2013 og deres to b\u00f8rn \u2013 s\u00e5 ud i en eksistentiel krise, hvor de m\u00f8der s\u00e5vel frivillige n\u00f8dhj\u00e6lpsarbejdere, som prim\u00e6rt kommer fra Nordeuropa, som de lokale spaniere, der enten pr\u00f8ver at ignorere immigranterne, eller som maskerede og bev\u00e6bnede med k\u00f8ller er klar til at angribe immigranterne.<\/p>\n\n\n\n
Et s\u00e5dan angreb sker ogs\u00e5 – meget symbolsk, mens rejseselskabet h\u00f8rer om, dengang spanierne invaderede de kanariske \u00f8er, og overtog dem fra det oprindelige folk, guancherne. \u00c6gteparret l\u00e6rer s\u00e5 intet om nutiden af d\u00e9n historie, men fors\u00f8ger i stedet at bevare manerer, ordentlighed og civilisationens i deres tilf\u00e6lde ret tykke fernis. Men til sidst presses de ogs\u00e5 over kanten \u2026<\/p>\n\n\n\n
Det er Danica Curcic, som spiller den stressede mor Louise, der har gl\u00e6det sig til at slappe af, men som i stedet m\u00e5 g\u00f8re op med sig selv, hvem hun er \u2013 og hvorfor, mens Esben Smed er faderen Mikkel, der i m\u00e5nedsvis har holdt sammen p\u00e5 familien, og ogs\u00e5 g\u00f8r det p\u00e5 \u00f8en.<\/p>\n\n\n\n
Begge spiller, som om de aldrig har lavet andet end at v\u00e6re et privilegeret \u00e6gtepar med stor k\u00e6rlighed til hinanden og deres b\u00f8rn \u2013 og en evne til hele tiden at tro p\u00e5 happy endings i kombination med en manglende evne til at tr\u00e6kke gr\u00e6nser og tage konflikter. S\u00e5dan som det ofte er at v\u00e6re privilegeret med et b\u00e5de \u00f8konomisk og menneskeligt overskud, som for denne verdens flygtninge og fattige er en vild luksus langt udenfor r\u00e6kkevidde, som Aziz \u00c7apkurt, der spiller flygtningen Ahmad, viser det med gl\u00f8dende intensitet og overbevisning.<\/p>\n\n\n\n
Sif Lucca Gersby og Chili Olivia Jensen er s\u00f8strene Sille og Ella \u2013 og hvor er de dygtige, som n\u00e5r Ella bevidst om egne rettigheder skriger til faderen, da hun ikke vil med op i den ventende bus: Jeg bestemmer selv over min egen krop<\/em>, eller n\u00e5r Sille \u2013 uden at pakke det ind som for\u00e6ldrene – s\u00e6tter ord p\u00e5 situationen Selvom den ogs\u00e5 overv\u00e6lder hende, s\u00e5 hun sammen med sin s\u00f8ster kanaliserer alle f\u00f8lelser og reaktioner over p\u00e5 den \u2013 vistnok \u2013 hjeml\u00f8se kat, som i mods\u00e6tning til de ulovlige immigranter f\u00e5r b\u00e5de et EU-pas og en tilladelse til at flyve med hjem til Danmark.<\/p>\n\n\n\n Kattens redning er en besk detalje, som g\u00e5r igen i virkeligheden, n\u00e5r folk fx adopterer hunde fra omr\u00e5der, hvor mennesker \u2013 ogs\u00e5 b\u00f8rn – dr\u00e6bes, voldtages, tortureres og lider.<\/p>\n\n\n\n \u201dParadis\u201d er en voldsom film, en vigtig film, som s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved den moral, som vi roser os af i Vesten. En moral, der handler om at v\u00e6re den barmhjertige samaritaner. Men g\u00e6lder godheden kun s\u00e5 l\u00e6nge, at den ikke koster os noget? Og er den gavmilde tid ved at rinde ud i disse \u00e5r, hvor stadig flere flygtninge har kurs mod Europa?<\/em> Hvis svaret p\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l er ja \u2013 og vi samtidig vil stoppe illegale immigranter \u2013 ogs\u00e5 voldeligt, m\u00e5 man med filmen in mente sp\u00f8rge:<\/p>\n\n\n\n Er vi s\u00e5 d\u00e5rlige mennesker? Eller er vi bare mennesker, der efter snart 100 \u00e5rs luksus og overflod har glemt, at livet er en kamp, hvor man s\u00f8rger f\u00f8rst for sig selv, sin familie og sin egen stamme? At det ikke er hverken egoistisk eller racistisk, men simpel overlevelse for os og vores kultur? Og hvor langt er vi parate til at g\u00e5?<\/em> For ultimativt handler det om<\/em> dr\u00e6b eller bliv dr\u00e6bt. Vil vi det – eller vil vi g\u00e5 en anden vej i bevidstheden om, at Afrikas befolkning er n\u00e6sten fordoblet om 40 \u00e5r?!<\/em><\/p>\n\n\n\n D\u00e9t t\u00e6nker man l\u00e6nge over, n\u00e5r man har set \u201dParadis\u201d, som Danmarksbloggen giver fem ud af seks af de s\u00e5 eftertragtede EU-pas. <\/strong>Det er \u00e5rets m\u00e5ske mest betydningsfulde film om de samfundssp\u00f8rgsm\u00e5l, som vi ikke har r\u00e5d til at ignorere \u2013 og s\u00e5 spiller de simpelthen s\u00e5 tindrende godt, at man indimellem tror, at man ser en dokumentar og ikke en fiktiv film.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Alle vil vi gerne danse i livets kreds. V\u00e6re m\u00e6tte, trygge og glade sammen med familie og venner. Det er bare ikke s\u00e5dan, at verden er. Man kunne ellers nemt tro det, n\u00e5r man ser de f\u00f8rste minutter af Maria … L\u00e6s resten