Emilie Thalunds film \u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d har dansk biograf-premiere i dag, men har allerede v\u00e6ret vist p\u00e5 flere filmfestivaler, og ogs\u00e5 vundet hovedprisen i New Directors-programmet p\u00e5 San Sebasti\u00e1n International Film Festival i efter\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n
\u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d er en s\u00e5kaldt coming-of-age-film med fokus p\u00e5 den buttede 15-\u00e5rige Lea, der qua de overfl\u00f8dige kilo har besluttet sig til at tilbringe hele sommeren p\u00e5 en sundhedslejr for b\u00f8rn og unge med forskellige problemer.<\/p>\n\n\n\n
Skiftet fra en hverdag med den k\u00e6rlige, men ogs\u00e5 overbeskyttende mor til en sommer p\u00e5 egne ben g\u00f8r selvf\u00f8lgelig, at der sker en masse b\u00e5de inde i Lea, som i takt med at kiloene ryger af, f\u00e5r mere og mere indblik i voksentilv\u00e6relsens veje og m\u00e5ske is\u00e6r vildveje, og i Leas forhold til roommaten Sasha, som har lige s\u00e5 meget rod indeni sig, som der er omkring hende \u2013 samt i Leas forhold til p\u00e6dagogen Rune, der i sagens natur burde v\u00e6re voksen, men som langt fra er det. For nu at sige det s\u00e5 mildt, at d\u00e9t udtryk faktisk er misvisende.<\/p>\n\n\n\n
Det er Joachim Fjelstrup, der spiller Rune, og det g\u00f8r han med s\u00e5 stor overbevisning, at jeg ikke kan lade v\u00e6re med at t\u00e6nke, at det m\u00e5 have kr\u00e6vet et v\u00e6ldigt stort mod at sige ja til d\u00e9n rolle. For n\u00e5r karakteren Rune viser en p\u00e5 alle m\u00e5der over gr\u00e6nserne interesse for Lea, som han kalder sin lille \u00e6lling, s\u00e5 vender alt sig indeni beskueren.<\/p>\n\n\n\n
For det er seri\u00f8st klamt \u2013 og alts\u00e5 godt spillet af Fjelstrup, som t\u00f8r bruge sine skuespilsevner til at vise et afskyv\u00e6kkende menneske, som man ogs\u00e5 ser andre sider af. For ingen er endimensionelle. Som en kriminalmand engang sagde det: Vi jager et monster \u2013 og vi fanger et menneske.<\/em><\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 roommaten \u2013 den p\u00e5 overfladen s\u00e5 selvsikre Sasha, som i virkeligheden er \u00e9t stort f\u00f8lelseskaos og hele tiden p\u00e5 jagt efter bekr\u00e6ftelse \u2013 v\u00e6kker negative f\u00f8lelser i beskueren, n\u00e5r Sasha igen og igen lader egoismen sejre over hensynet til og de l\u00f8fter, som hun har givet Lea.<\/p>\n\n\n\n Det er Ella Paaske, som spiller Sasha, og det g\u00f8r hun med en intensitet og nerve, s\u00e5 man bag svigt-f\u00f8rst-eller-bliv-svigtet-adf\u00e6rden kan m\u00e6rke s\u00e5rbarheden, der sp\u00e6nder ben for ikke kun Lea, men ogs\u00e5 Sasha selv \u2013 som dog gennemg\u00e5r en vis udvikling. Br\u00f8dkrummer skal man ikke kimse ad.<\/p>\n\n\n\n For b\u00e5de Lea og Sasha l\u00e6rer i l\u00f8bet af sommeren noget omkring at v\u00e6re autentiske og st\u00e5 op for sig selv og andre. Det l\u00e6rer p\u00e6dagogen Rune i sagens natur ikke. For en ting er at v\u00e6re en selvoptaget mandebaby.<\/p>\n\n\n\n Dem er der mange af, og de kan v\u00e6re latterlige fanget i deres eget Peter Pan-spil. Men en grandvoksen, som groomer, og laver overgreb, er noget ganske andet. Han skal stoppes \u2013 men bliver det langtfra altid, fordi han med omhu v\u00e6lger sine ofre.<\/p>\n\n\n\n Det er den debuterende Marie Helweg Augustsen, der gestalter Lea, som er en ejegod og hj\u00e6lpsom pige, og som ogs\u00e5 fremst\u00e5r som for naiv for 2026, selvom jeg godt kan forst\u00e5 behovet for at g\u00f8re hende s\u00e5 loveable, som Lea fremst\u00e5r i filmen.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 man hepper p\u00e5 Lea og p\u00e5 den unge, overv\u00e6gtige gut, som gerne deler sine indsmuglede chokoladekiks med hende, lige indtil Lea ikke vil det mere, selvom hun d\u00e9r m\u00f8der \u00e6gte grin og k\u00e6rligt f\u00e6llesskab. Men Lea vil tabe sig og v\u00e6re med p\u00e5 det, som hun tror er de voksnes bane.<\/p>\n\n\n\n Hendes famlende og usikre vej dertil \u2013 og tabet af den umiddelbare uskyld og gl\u00e6de ved livet undervejs \u2013 f\u00e5r Marie Helweg Augustsen frem med s\u00e5 stor sikkerhed og \u00e5ndel\u00f8s autencitet, at det er utroligt, at hun er debutant.<\/p>\n\n\n\n Hvordan det ender, skal ikke r\u00f8bes her. Men hvis man forventer drama og forl\u00f8sning, s\u00e5 bliver man skuffet. Der sker en masse, men det sker under overfladen. Alligevel er Lea en anden, en mere kompleks person, da sundhedslejren i slutningen af filmen er forbi, og hun triller afsted med sin kuffert fuld af oplevelser og dr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n Men om hun ogs\u00e5 fik pakket nogle v\u00e6rdier andre end G\u00e5-for-det-som-du-selv-vil-have-og-fuck-de-andre \u2013 d\u00e9t kan man godt sp\u00f8rge sig selv om. Svaret er s\u00e5 lige s\u00e5 v\u00e6gtl\u00f8st som filmens titel.<\/p>\n\n\n\n Hvor mange stjerner \u2013 eller rettere kirseb\u00e6r, som de kirseb\u00e6r, Lea spiser i starten af filmen, og som skal symbolisere, at nu skal hun til at spise kirseb\u00e6r med de voksne \u2013 skal filmen s\u00e5 have? Det er sv\u00e6rt.<\/p>\n\n\n\n For p\u00e5 den ene side spiller de absolut forrygende \u2013 b\u00e5de de tre hovedroller og birollerne med, men p\u00e5 den anden side mangler en forl\u00f8sning. Eller g\u00f8r den? For er livet i virkeligheden ikke mere en konstant uj\u00e6vnhed end en fort\u00e6llebue? S\u00e5m\u00e6nd er det s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 derfor ender Danmarksbloggen med at give \u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d fem ud af seks kirseb\u00e6r.<\/strong> Det er en rystende film, n\u00e5r man ser groomingen og den stigende afh\u00e6ngighed mellem offer og overgrebsmand folde sig ud. Ja, man kan n\u00e6sten ikke v\u00e6re i sig selv, n\u00e5r visse scener vises.<\/p>\n\n\n\n Omvendt er det vigtigt at bruge fiktionen til at vise virkeligheden, og en fordel n\u00e5r der samtidig i filmen er plads til alle de f\u00f8lelser, h\u00e5b, l\u00e6ngsler \u2013 samt gruppepres og ydmygelser, som unge oplever \u2013 og som ogs\u00e5 er den h\u00e5rde kost, vi kender det fra store ungdomsfilm som \u201dKundskabens Tr\u00e6\u201d og \u201dSk\u00f8nheden og udyret\u201d (ikke eventyret) \u2013 og fra vores egne liv tilmed.<\/p>\n\n\n\n \u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d er derfor en film, som t\u00f8r gribe fat i ungdomslivet \u2013 og i tabuerne. En film, der ligesom den voksne p\u00e6dagog g\u00f8r det, g\u00e5r over gr\u00e6nserne. Det kr\u00e6ver noget at se den.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Emilie Thalunds film \u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d har dansk biograf-premiere i dag, men har allerede v\u00e6ret vist p\u00e5 flere filmfestivaler, og ogs\u00e5 vundet hovedprisen i New Directors-programmet p\u00e5 San Sebasti\u00e1n International Film Festival i efter\u00e5ret. \u201dV\u00e6gtl\u00f8s\u201d er en s\u00e5kaldt coming-of-age-film med fokus p\u00e5 … L\u00e6s resten