{"id":13295,"date":"2026-02-06T11:42:37","date_gmt":"2026-02-06T10:42:37","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=13295"},"modified":"2026-02-06T11:42:37","modified_gmt":"2026-02-06T10:42:37","slug":"anmeldelse-my-fair-lady","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=13295","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dMy Fair Lady\u201d"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I g\u00e5r aftes \u2013 i den forrygende snestorm \u2013 var der premiere p\u00e5 \u201dMy Fair Lady\u201d p\u00e5 Det Ny Teater i K\u00f8benhavn. Og lad det v\u00e6re sagt med det samme: <em>George Bernhard Shaw gl\u00e6der sig i sin himmel.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For det her er den ypperste version af \u201dMy Fair Lady\u201d, som nogensinde er lavet p\u00e5 et dansk teater. Det er i hvert fald den bedste \u201dMy Fair Lady\u201d, som jeg har set \u2013 og regn ogs\u00e5 filmudgaven med p\u00e5 d\u00e9n liste.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For nu ender historien om blomsterpigen Eliza nemlig pr\u00e6cis, som George Bernhard Shaw lod den g\u00f8re i skuespillet \u201dPygmalion\u201d, der selv blev skabt p\u00e5 baggrund af en gr\u00e6sk myte. Den senere musical og film lavede s\u00e5 slutningen om til noget psykologisk nonsens og pladderromantik. For det giver ingen mening, at en st\u00e6rk kvinde lader sig tryne af en tyran.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Bravo, Eliza<\/em>, som Mrs. Higgins ogs\u00e5 siger det, da Eliza som en anden Nora g\u00e5r ud til et liv som selvst\u00e6ndig kvinde, og hendes s\u00f8n, den forstokkede og brutale professor Higgins, m\u00e5 n\u00f8jes med de skrattende minder fra en plade med Elizas stemme.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men teknologi kan ikke holde p\u00e5 en sj\u00e6l, og \u201dMy Fair Lady\u201d p\u00e5 Det Ny Teater viser en kvinde, som ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re fanget af hverken hensynet til hendes far, Alfred Doolittle eller den mentale g\u00e6ld, som professor Higgins mener, at hun skylder ham &#8211; aka de almene normer om kvinden som mandens skabning i 1912, hvor stykket foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Om Eliza s\u00e5 i stedet gifter sig med den s\u00f8de Freddy, vides ikke. Det er heller ikke vigtigt. Moralen er, at Eliza v\u00e6lger sig selv og sin egen vej i livet. Det er en fantastisk finale, og jeg m\u00e5tte som til en sportskamp knytte n\u00e6ven og sige YES, da t\u00e6ppet faldt. For d\u00e9n slutning er s\u00e5 helt igennem rigtig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er Sofie Topp Christensen, som spiller Eliza, og det g\u00f8r hun med intensitet, saft og kraft \u2013 fra hun som voksen kommer ind p\u00e5 scenen med moderens blomsterbillede i favnen til hun til sidst st\u00e5r med en bog i favnen symboliserende rejsen fra afh\u00e6ngig-af-m\u00e6nds-n\u00e5de til fri og selvrealiserende kvinde i egen ret. &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Peter Plaugborg gestalter mesterligt og med en m\u00e6rkbar smerte en plaget professor Higgins, fanget i sine egne betragtninger om livet og k\u00f8nnene. Man f\u00e5r n\u00e6sten ondt af ham \u2013 n\u00e6sten, men s\u00e5 slet ikke, n\u00e5r han igen sviner Eliza til, og mener, at hun skylder ham alt.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Kim Hammelsvang spiller en noget mere woke, men alligevel ogs\u00e5 konservativ forsvarer af de gamle dyder oberst Pickering, og det g\u00f8r han med s\u00e6dvanlig overbevisning. Giv snart den mand en hovedrolle.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 er der Tommy Kenter som d\u00f8genigten, filosoffen og drukkenbolten Alfred P. Doolittle. Kenter v\u00e6lter simpelthen salen med sin sans for tragedie og komik. For slet ikke at tale om Kenters evne til at formidle Alfreds ret unikke m\u00e5de at forst\u00e5 livet p\u00e5. Kenter giver simpelthen karakteren nyt liv.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Selveste og ja, det er selveste Susse Wold spiller Mrs. Higgins, og det kan ganske enkelt ikke g\u00f8re bedre. Kropsholdning, replikker, mimik &#8211; alt sidder, som det skal. <em>Greatness is among us<\/em>, t\u00e6nkte jeg, da hun endelig i slutningen af 1. akt kommer p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Mrs. Pearce gestaltes af Hanne Uldal, og det g\u00f8res med overblik og den pr\u00e6cis rette blanding af \u00f8mhed og logistik, som f\u00e5r huset hos professor Higgins \u2013 og ogs\u00e5 forestillingen &#8211; til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Freddy Eynsford-Hill spilles af Sebastian Harris, som kan det med timingen af b\u00e5de komikken og det r\u00f8rende, og det \u00f8jeblik, hvor han synger om sin k\u00e6rlighed til Eliza, er en sand stjernestund.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">En s\u00e6rlig hilsen skal lyde til hende, som spiller lille Eliza, og som s\u00e5 gribende gestalter et barns afsked med sin d\u00f8de mor og sin familie. Der er noget socialrealisme over scenen, og senere noget spirituelt, da moderen som et sp\u00f8gelse gentagne gange bes\u00f8ger sin datter. Begge giver s\u00e5vel forestillingen som Eliza-figuren en helt anden dybde.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 er der musikken, som man kender s\u00e5 godt. S\u00e5 mange evergreens, s\u00e5 man simpelthen sv\u00e6ver fra start til slut af den n\u00e6sten tre timers lange forestilling \u2013 ogs\u00e5 fordi orkestret under ledelse af Per Engstr\u00f6m g\u00f8r det fantastisk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der synges som altid p\u00e5 Det Ny Teater p\u00e5 dansk, s\u00e5 de i forestillingen s\u00e5 vigtige dialekter er baseret p\u00e5 en forst\u00e5elsesramme anno 2026 med Vestegnen\/Amager versus Nordsj\u00e6lland, fremfor de forskellige dele af det, som i dag kaldes Indre By, som det ville have v\u00e6ret i 1912, hvor Eliza ville have v\u00e6ret fra Borgergadekvarteret eller omr\u00e5det omkring N\u00f8rreport, mens Higgins ville have resideret i en stor villa p\u00e5 \u00d8sterbro.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men enhver forestilling ejer sin egen historie, ogs\u00e5 denne, der er som et festfyrv\u00e6rkeri.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dMy Fair Lady\u201d er nemlig en af de sj\u00e6ldne forestillinger, man simpelthen ikke m\u00e5 misse. Er man glad for god musik, s\u00e5 se den. Er man glad for en meningsfuld historie, s\u00e5 se den. Er man glad for, at strukturer kan forandres, og mennesker s\u00e6tte sig selv fri, s\u00e5 se den.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Bare se den, h\u00f8r den, sans den. \u201dMy Fair Lady\u201d p\u00e5 Det Ny Teater er en forrygende forestilling fuld af finurlighed, flotte kostumer og ditto kulisser, fejende musik og fabelagtige skuespils-pr\u00e6stationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Danmarksbloggen giver \u201dMy Fair Lady\u201d p\u00e5 Det Ny Teater seks ud af seks blomster.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>I g\u00e5r aftes \u2013 i den forrygende snestorm \u2013 var der premiere p\u00e5 \u201dMy Fair Lady\u201d p\u00e5 Det Ny Teater i K\u00f8benhavn. Og lad det v\u00e6re sagt med det samme: George Bernhard Shaw gl\u00e6der sig i sin himmel. For det &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=13295\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1001,5528],"class_list":["post-13295","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-anmeldelse","tag-my-fair-lady"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13295","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13295"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13295\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13296,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13295\/revisions\/13296"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13295"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=13295"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=13295"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}