Hvis tiden kalder p\u00e5 noget, s\u00e5 er det Beckett. Det ved man p\u00e5 Folketeatret, hvor der i l\u00f8rdags var premiere p\u00e5 et af Samuel Becketts mesterv\u00e6rker, nemlig \u201dGlade Dage\u201d – og sikke en oplevelse:<\/p>\n\n\n\n
To timer i selskab med et drama lige s\u00e5 n\u00e5desl\u00f8st, som verden er det, og lige s\u00e5 uundg\u00e5eligt som den ilmarch p\u00e5 stedet, der er livets grundvilk\u00e5r. Og det uanset om man som Winnie synger Franz Leh\u00e1rs k\u00e6rlighedsduet i valsetakt fra operetten \u201dDen glade enke\u201d \u2013 den om de tavse l\u00e6ber, der fort\u00e6ller hele historien. Eller om man som hendes mand Willie har salmen \u201dAltid frejdig, n\u00e5r du g\u00e5r\u201d som sin aftensang, inden klokken ringer.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 originalsproget hedder Leh\u00e1rs vals \u201dLippen schweigen\u201d, og det er en meget bedre titel end den danske \u201dEnkevalsen\u201d. For i de to ord har Beckett lagt n\u00f8glen til at forst\u00e5 dette skuespil. For nok er lyde b\u00e5de det f\u00f8rste og det sidste, som vi h\u00f8rer i livet. Men alligevel er tavsheden det eneste, som vi har tilbage, n\u00e5r vi sidder fastl\u00e5st i tilv\u00e6relsens sanddynge, og egentlig kun har den lange, m\u00f8rke og frysende nat at vente p\u00e5, mens vi stirrer stramt foran os med sammenknebne l\u00e6ber.<\/p>\n\n\n\n
Men indtil da skal der pludres p\u00e5 livet l\u00f8s \u2013 og det g\u00f8r Winnie, som vi m\u00f8der i en verden, hvor katastrofen \u2013 eller bare livet – ER indtruffet, s\u00e5 hun sidder begravet til taljen i en skr\u00e5tliggende gul sanddynge i et bombet hus under en br\u00e6ndende sol, mens hendes mand skiftevis sover p\u00e5 en sofa, solbader, onanerer, g\u00e5r ned i hullet – eller bare er helt v\u00e6k, ogs\u00e5 fysisk.<\/p>\n\n\n\n
For mentalt er Willie borte hele tiden, selvom det if\u00f8lge Winnie er lykke nok bare hun ved, at han kan h\u00f8re hende. Det hverken kan eller vil han s\u00e5 altid. Willie spilles med sm\u00e6ld og stor sikkerhed af Bo Sk\u00f8debjerg \u2013 og al \u00e6re til ham.<\/p>\n\n\n\n
Men det er Lone R\u00f8dbroe, som st\u00e5r \u2013 eller rettere sidder midt i det hele i en titanisk pr\u00e6station, der burde kaste en Reumert af sig.<\/p>\n\n\n\n
Ene kvinde p\u00e5 scenen form\u00e5r hun nemlig i sm\u00e5 to timer at gestalte en Winnie, der spejler hele menneskehedens vej fra vugge til grav, fra s\u00f8de dr\u00f8mme og det f\u00f8rste kys til det sidste r\u00e6dselsskrig og l\u00e6ngslen mod den afslutning, som ender med at blive den store n\u00e5de, n\u00e5r lyset endelig slukkes \u2013 og vi forst\u00e5r, at en eneste br\u00f8kdel af et sekund netop ER forskellen p\u00e5 livet og d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
I f\u00f8rste akt har Winnie s\u00e5 til besk\u00e6ftigelse diverse rekvisitter, som hun fremdrager fra sin sorte pose \u2013 en kam, en tandb\u00f8rste, en l\u00e6bestift, et spejl \u2013 og en revolver. Alle sammen ting, som giver et \u00f8jebliks flugt fra den meningsl\u00f8shed og det forfald, som er vores alles lod \u2013 og som kun f\u00e5 v\u00e6lger aktivt at slippe v\u00e6k fra. Winnie lader ogs\u00e5 revolveren ligge – ligesom hun dropper at bede.<\/p>\n\n\n\n
I anden akt kan hun heller ikke folde sine h\u00e6nder i b\u00f8n mere, eller tage sine l\u00e6sebriller og sin fine hat p\u00e5. Hun er ogs\u00e5 blevet enke, men ikke vidende derom. Til geng\u00e6ld ved hun, at hun ikke l\u00e6ngere kan f\u00e5 fat p\u00e5 hverken Willie eller i noget i posen, da hun nu sidder i skidt til halsen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 hun m\u00e5, som de fleste af os, der bliver gamle nok, opleve, hvordan f\u00f8rst kr\u00e6fterne, s\u00e5 evnerne og til sidst sanserne forlader os, s\u00e5 vi til sidst kun har netop h\u00f8relsen \u2013 og minderne tilbage om et liv fuldt med glade dage, som Winnie s\u00e5 insisterer p\u00e5 forts\u00e6tter.<\/p>\n\n\n\n
For alle dage er glade dage if\u00f8lge Winnie, der med lige dele mod, vrede og vemod klamrer sig til illusionen om gl\u00e6den trods alle skuffelserne. Trods faktummet at vi alle altid er helt alene i verden. Trods hendes almenmenneskelige blanding af manglende evne til at se virkeligheden i \u00f8jnene kombineret med en vanvids-optimisme, der er hinsides ethvert lyser\u00f8de-briller-perspektiv.<\/p>\n\n\n\n
En cocktail der er lige s\u00e5 absurd, som den er et billede p\u00e5 menneskeheden, og som Lone R\u00f8dbroe \u2013 selvom hun kun har sin stemme og sin ansigtsmimik – serverer i et sprudlende overfl\u00f8dighedshorn, hvor vi griner, gyser og genkender os selv og hinanden.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har sj\u00e6ldent v\u00e6ret s\u00e5 begejstret for et teaterstykke og en skuespillerpr\u00e6station som i l\u00f8rdags p\u00e5 Folketeatret, og de lange, st\u00e5ende klapsalver var mere end fortjente i denne fejende og flotte fortolkning af Becketts \u201dGlade Dage\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Forestillingen f\u00e5r derfor seks ud af seks spilled\u00e5ser<\/strong>, som den Winnie ogs\u00e5 har i sin sorte pose, og som netop spiller Leh\u00e1rs sm\u00e6gtende valsemelodi om de tavse l\u00e6ber. For som Winnie sidder fast d\u00e9r i sanddyngen, s\u00e5dan sad vi i publikum ogs\u00e5 fast i beundringen, benovelsen og betagelsen af Lone R\u00f8dbroes titaniske pr\u00e6station.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis tiden kalder p\u00e5 noget, s\u00e5 er det Beckett. Det ved man p\u00e5 Folketeatret, hvor der i l\u00f8rdags var premiere p\u00e5 et af Samuel Becketts mesterv\u00e6rker, nemlig \u201dGlade Dage\u201d – og sikke en oplevelse: To timer i selskab med et … L\u00e6s resten