Der er film, som man hurtigt regner ud. Jeanette Nordahls \u201dBegyndelser\u201d, som har premiere i dag, er en af disse.<\/p>\n\n\n\n
Men de manglende overraskelser og ikke-eksisterende plot-twists g\u00f8r ingenting. Ja, faktisk er det filmens styrke, at den er s\u00e5 tro mod livet, som tilv\u00e6relsen er, n\u00e5r alt vendes p\u00e5 hovedet, og ulykken sker – og senere n\u00e5r chokket over en uventet h\u00e6ndelse har lagt sig, og de involverede skal l\u00e6re at v\u00e6re i en ny virkelighed.<\/p>\n\n\n\n
Her handler det om, at Ane (spillet overlegent driftssikkert af Trine Dyrholm), som ellers er i sin bedste alder, og har stor akademisk succes, rammes af en blodprop. Det f\u00e5r selvf\u00f8lgelig voldsomme konsekvenser for hende selv, men ogs\u00e5 for de to d\u00f8tre, som hun har sammen med manden Thomas (spillet lige s\u00e5 sikkert af David Dencik).<\/p>\n\n\n\n
Thomas har s\u00e5 \u2013 med Anes vidende \u2013 fundet en anden, som han planl\u00e6gger at flytte sammen med, s\u00e5 snart de har fortalt deres to d\u00f8tre, at de skal skilles. Men blodproppen uds\u00e6tter det hele.<\/p>\n\n\n\n
Hvad der s\u00e5 sker, og hvordan de forskellige h\u00e5ndterer at v\u00e6re i den nye virkelighed, skal man se filmen for at finde ud af. Men lad det v\u00e6re sagt med det samme: Der sker ingenting, som ikke kunne ske, hvis ulykken ramte dig, mig eller nogen, som vi kender. <\/em><\/p>\n\n\n\n For filmens helt store styrke er, at der intet ekstra drama er, ingen action for dens egen skyld og f\u00f8lelserne er p\u00e5 ingen m\u00e5de skruet op. Alt er fortalt i et roligt tempo, og alt er s\u00e5 hverdagsagtigt, s\u00e5 realistisk, s\u00e5 knugende som livet og virkeligheden selv. Det er det, som hedder en god film.<\/p>\n\n\n\n Og det understreges af de gode skuespilspr\u00e6stationer.<\/p>\n\n\n\n Johanne Louise Schmidt spiller k\u00e6resten Stine, og det g\u00f8r hun godt. Det eneste \u00e6rgerlige er, at man ikke f\u00e5r set hende mere, s\u00e5 hun kan vise andre sider af karakteren end blot at v\u00e6re faderens forst\u00e5ende k\u00e6reste. Omvendt er der m\u00e5ske netop en point\u00e9 i at fremstille Stine som en funktion, mere end som et helt menneske.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 spiller Dyrholm og Dencik som sagt \u00e6gteparret Ane og Thomas, der st\u00e5r foran at skulle skilles. Scenerne med de to alene er som at l\u00f8fte et klasse-kammerspil p\u00e5 teatret over til l\u00e6rredets store flade. Det gnistrer og sprudler imellem dem, ogs\u00e5 n\u00e5r de ikke siger noget.<\/p>\n\n\n\n Men ogs\u00e5 parrets to b\u00f8rn er fantastiske:<\/p>\n\n\n\n Luna Fuglsang Svelm\u00f8e, der spiller lilles\u00f8steren Marie, som er meget glad for sin hvid-orange klovnefisk, der naturligvis hedder Nemo, og som, indtil det hele v\u00e6lter, har en hverdag med godnatkys og omsorg, inden hun alt for tidligt skal ud af det trygge akvarium og l\u00e6re at sv\u00f8mme i det store hav aka navigere i at mor, tilv\u00e6relsens faste punkt, ikke l\u00e6ngere er sig selv.<\/p>\n\n\n\n Det samme skal stores\u00f8steren Clara, der spilles af Bj\u00f8rk Storm, og som er et stjernefr\u00f8 i sv\u00f8b, n\u00e5r hun viser, hvordan det er at v\u00e6re ung og s\u00e5rbar og p\u00e5 kanten til voksenlivet \u2013 og p\u00e5 den ene side have brug for at g\u00f8re opg\u00f8r mod moderen, men p\u00e5 den anden ogs\u00e5 f\u00f8ler ansvaret for moderen sammen med sorgen og angsten for fremtiden.<\/p>\n\n\n\n Scenen, hvor moderen er kommet p\u00e5 sygehuset, og ligger passiv i sengen, og Clara holder masken, mens hun inde p\u00e5 stuen, inden hun bryder gr\u00e6dende sammen, da hun er alene udenfor d\u00f8ren, er for mig filmens mest gribende. M\u00e5ske fordi jeg d\u00e9r endelig fik et billede p\u00e5, hvordan min datter m\u00e5 have set ud, m\u00e5 havde gr\u00e6dt efter hun havde lukket d\u00f8ren, da jeg var indlagt i et alvorligt \u00e6rinde, da hun var p\u00e5 samme alder.<\/p>\n\n\n\n Men der er mange st\u00e6rke scener, mange gribende \u00f8jeblikke, mange opr\u00f8rende intermezzoer, hvor man t\u00e6nker \u201dDet kan jeg godt forst\u00e5\u201d, \u201dS\u00e5dan var det ogs\u00e5 for mig\/os\u201d eller \u201dDet der kunne jeg aldrig finde p\u00e5\u201d. Det sidste er is\u00e6r, n\u00e5r Ane er urimelig overfor b\u00f8rnene. Men man skal passe p\u00e5 med at d\u00f8mme. Ingen ved, hvordan man reagerer, n\u00e5r man m\u00f8der livet i al dets magtesl\u00f8shed.<\/p>\n\n\n\n For vi vil s\u00e5 gerne have kontrol over det hele. Men det har vi ikke. Vi kan kun v\u00e6re d\u00e9r for hinanden undervejs i livet<\/em>, er budskabet i \u201dBegyndelser\u201d. S\u00e5dan en ting som en happy end eller en unhappy end findes i \u00f8vrigt heller ikke. Livet g\u00e5r hele tiden videre, og med os b\u00e6rer vi vores tab og vores sorg, men ogs\u00e5 vores gl\u00e6de, lykke og is\u00e6r de mennesker, som vi knytter os til undervejs.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver derfor \u201dBegyndelser\u201d fem ud af seks krykker<\/strong>, som dem vi alle sammen beh\u00f8ver i livet, nogle gange fysisk, men altid og ret ofte mentalt, hvor vi giver dem til hinanden, n\u00e5r vi accepter, rummer \u2013 og ja, elsker. Det er en stille og st\u00e6rk film om at komme fra katastrofe og konflikt til forl\u00f8sning og forsoning.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er film, som man hurtigt regner ud. Jeanette Nordahls \u201dBegyndelser\u201d, som har premiere i dag, er en af disse. Men de manglende overraskelser og ikke-eksisterende plot-twists g\u00f8r ingenting. Ja, faktisk er det filmens styrke, at den er s\u00e5 tro … L\u00e6s resten