Den fransk-danske film \u201dDen nye Triumfbue\u201d instrueret af St\u00e9phane Demoustier har dansk premiere 1. juledag, og lad det v\u00e6re sagt med det samme: Det er en storfilm af den slags, som kan ses ogs\u00e5 om mange \u00e5r \u2013 pr\u00e6cis som at den nye Triumfbue i Paris er bygget ogs\u00e5 for fremtiden.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 Danmarksbloggens p\u00e5stand, at man ser filmen forskelligt, alt efter om man er fransk, dansk eller noget tredje.<\/p>\n\n\n\n
Som franskmand vil man selvf\u00f8lgelig fokusere p\u00e5 selve den nye Triumfbue. Hvordan blev den bygget, af hvad og af hvem – og hvorfor blev den, som den blev? For selvom filmen benytter sig af kunstnerisk frihed, er den tro mod, at byggeprocessen var en lang kamp, hvor stor vision og uendelige \u00f8konomiske midler m\u00f8dte pragmatik og politik. Hvor det ikke blev, som arkitekten, danske Johan Otto von Spreckelsen, havde t\u00e6nkt den nye Triumfbue med den store kube, de sm\u00e5 kuber, de sv\u00e6vede skyer og glatte sider af limet silikoneglas og italiensk marmor.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel blev slutresultatet flot \u2013 hvad enhver Paris-farer kan skrive under p\u00e5. Ogs\u00e5 fordi aksen er p\u00e5 plads – fra Louvre over Place de la Concorde og op ad Champs-\u00c9lys\u00e9es gennem den gamle Triumfbue og ud til La D\u00e9fense-kvarteret og den nye Triumfbue, som overv\u00e6ldede mig totalt, da jeg som ung studerende var i Paris kort efter indvielsen af Johan Otto von Spreckelsens mesterv\u00e6rk, som skete p\u00e5 selvsamme dag i 1989, hvor Revolutionen fyldte 200 \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n
For franskm\u00e6ndene er filmen om den nye Triumfbue derfor en film om national identitet og stolthed, og derfor er det ogs\u00e5 modigt, at filmen t\u00f8r g\u00f8re grin med franskm\u00e6ndenes hang til bureaukrati og falbelader. Helt fantastisk er fx scenen, hvor pr\u00e6sident Mitterand skal \u00e5bne konvolutten, der afsl\u00f8rer, hvem der er arkitekten bag det vindende bud. Her sidder pr\u00e6sidenten \u2013 som den eneste \u2013 p\u00e5 en guldstol i et guldrum og omgivet af folk, som var han en anden solkonge.<\/p>\n\n\n\n
For os danskerne derimod fylder den danske arkitekts kamp og sk\u00e6bne, selvom vi godt ved, at han \u201di virkeligheden\u201d m\u00e5ske slet ikke var, som han fremstilles i filmen. Men det betyder ikke noget i den danske stolthed over, at en dansker skulle st\u00e5 for det nye vartegn i byernes by dengang i 1980\u00b4erne.<\/p>\n\n\n\n
Som Johan Otto von Spreckelsen ser vi Claes Bang \u2013 og hvem andre end ham kan i grunden spille den rolle? Han er jo ogs\u00e5 selv en slags Johan Otto von Spreckelsen. For hvordan kan det v\u00e6re, at Bang ikke anerkendes nok i sit f\u00e6dreland til at f\u00e5 de store roller i danske film, mens han vader fra succes til succes i udlandet \u2013 og vel at m\u00e6rke i tunge og betydningsfulde roller? <\/p>\n\n\n\n
Som denne hvor han str\u00e5ler igennem som den danske arkitekt, der gav alt og mere til for det, som han vidste ville v\u00e6re hans livsv\u00e6rk, hvad det ogs\u00e5 blev \u2013 selvom han d\u00f8de to \u00e5r inden indvielsen. Bang er b\u00e5de grublende, gnistrende og ind\u00e6dt i rollen. Det lyser gennem filmen, at Johan Otto von Spreckelsen blev martret af en hellig ild, og Bang sekunderes med lidenskab og gl\u00f8d af Sidse Babett Knudsen, som med stor sikkerhed gestalter Liv von Spreckelsen, Johan Otto von Spreckelsens kone, bedste ven og projektpartner, b\u00e5de i Frankrig og hjemme i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Den kunstneriske frihed er igen p\u00e5 spil i deres relation som i skildringen af deres psykologi. Men filmm\u00e6ssigt fungerer kontrasten fra det travle og menneskeskabte paradis i Paris til det rolige og naturskabte paradis i Danmark, ogs\u00e5 fordi det hele vejen sker med Bangs top-fremstilling af Johan Otto von Spreckelsen som den idealistiske og kompromisl\u00f8se kunstner, der 24-7 jager sine m\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDen nye Triumfbue\u201d er derfor en storsl\u00e5et skildring af en af de \u00e6ldste kampe i verden, nemlig den mellem vision og penge, mellem dr\u00f8m og politik, n\u00e5r der skal bygges for eftertiden. En kamp som k\u00e6mpes i regeringskontorerne, p\u00e5 tegnestuerne og p\u00e5 byggepladserne, og som aldrig er s\u00e5 rosenr\u00f8d, som det italienske marmor, som Johan Otto von Spreckelsen \u00f8nskede sig, er.<\/p>\n\n\n\n
Det marmor, som er brugt til at skabe Michelangelos magel\u00f8se Piet\u00e0, <\/strong>som er i Peterskirken i Rom. Derfor er det ogs\u00e5 ren poesi, kunstnerisk frihed og meget fransk i filmen at lade Johan Otto von Spreckelsen d\u00f8 p\u00e5 en b\u00e6nk t\u00e6t ved hans livsv\u00e6rk. D\u00f8, s\u00e5 han ligger i en positur som en ny Piet\u00e0, nemlig en moderne version af den d\u00f8de Jesus i sin mors arme, hvor Johan Otto von Spreckelsen er s\u00f8nnen, mens moderen, som favner sin d\u00f8de s\u00f8n, er hans elskede Kube, menneskehedens triumfbue.<\/p>\n\n\n\n Det er kunst. Det er format. Ogs\u00e5 at filmen slutter med en stor hommage til den danske arkitekt, idet man lader Johan Otto von Spreckelsens to franske samarbejdspartnere, og m\u00e5ske frenamies, arkitekten Andreu spillet af Swann Arlaud og embedsmanden Subilon spillet af Xavier Dolan, tage hele vejen fra Frankrig til Danmark for i silende regn at lede efter hans grav, som ikke er et storsl\u00e5et monument, blot en beskeden plade i det gr\u00f8nne gr\u00e6s. En b\u00e5de smuk og passende pastorale \u2026<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dDen nye Triumfbue\u201d seks store kuber ud af seks mulige. <\/strong>Det er et epos af format, fortalt med indlevelse og fordybelse, filmet med sans for alle farver og former – og hele vejen gestaltet, s\u00e5 samtlige muser og arkitekter, pr\u00e6sidenter og andet godtfolk jubler i deres himle.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den fransk-danske film \u201dDen nye Triumfbue\u201d instrueret af St\u00e9phane Demoustier har dansk premiere 1. juledag, og lad det v\u00e6re sagt med det samme: Det er en storfilm af den slags, som kan ses ogs\u00e5 om mange \u00e5r \u2013 pr\u00e6cis som at … L\u00e6s resten