Dagens premierefilm \u201cThe love that remains\u201d omtales som en film, der handler om det brudte \u00e6gteskab mellem fiskeren Magn\u00fas (Sverrir Gudnason) og billedkunstneren Anna (Saga Gar\u00f0arsd\u00f3ttir). Om hvordan de og deres tre b\u00f8rn efter skilsmissen skal l\u00e6re at navigere i deres nye hverdag p\u00e5 Island, hvor de bor.<\/p>\n\n\n\n
Og det er et stykke af vejen ogs\u00e5 filmens ene r\u00f8de tr\u00e5d. Den tyndeste. For der er en langt tykkere i den sp\u00f8jse blanding af en kunst- og naturfilm, som \u201dThe love that remains\u201d er \u2013 og den handler om sammenbruddet af noget, som mange m\u00e6nd \u2013 og kvinder \u2013 stadig anser som den naturlige orden i verden. Nemlig det patriarkalske samfund, hvor manden styrer, og bestemmer over liv og d\u00f8d, hvor det er hans ret at disciplinere kvinder og b\u00f8rn, som var han en mere eller mindre aggressiv hane i en h\u00f8nseg\u00e5rd.<\/p>\n\n\n\n
Et samfund, hvor der drives rovdrift p\u00e5 ressourcerne, som n\u00e5r de store trawl hiver tons og atter tons af sild ombord p\u00e5 de industrilignende fiskerb\u00e5de ude p\u00e5 Atlanten \u2013 eller n\u00e5r man bruger grovh\u00f8stere og ikke kan n\u00f8jes med de b\u00e6r, som man plukker med sin h\u00e5nd og kan have i sin hat, som man sagde det i gamle dage i Danmark, n\u00e5r man skulle angive, hvor mange b\u00e6r man m\u00e5tte have med hjem efter en tur i skov og eng.<\/p>\n\n\n\n
Men de barske m\u00e6nd p\u00e5 havet som netop fiskeren Magn\u00fas er alligevel \u2013 selvom de stadig eksisterer \u2013 ved at blive fortid og overladt til at sejle, eller m\u00e5ske snarere flyde i deres egen s\u00f8, forladt af alt og alt undtagen solnedgangen over deres gr\u00e5dige tilgang til den natur, som vi alle lever af og p\u00e5, men som er ved at kollapse.<\/p>\n\n\n\n
I hvert fald nogle m\u00e6nd. For i filmen m\u00f8der vi ogs\u00e5 et par m\u00e6nd, som det er lykkedes at tilpasse sig til det nye videns- og kunstbaserede samfund, og de m\u00e6nd sidder, som det gamle patriarkat gjorde det, stadig p\u00e5 pengene og magten.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 selvom vi kalder det moderne samfund for feminint og ligestillet, og selvom kvinder f\u00e5r uddannelser, og bliver b\u00e5de l\u00e6ger og billedkunstnere som filmens kvindelige hovedperson Anna, s\u00e5 er udsigten for denne verdens kvinder \u2013 ogs\u00e5 i de frieste af de frie samfund \u2013 stadig at v\u00e6re lige s\u00e5 slavegjorte, lige s\u00e5 underlagt manden som f\u00f8rhen. De basale samfundsstrukturer har nemlig ikke \u00e6ndret sig \u2013 og s\u00e5 kan kvinderne nok s\u00e5 meget if\u00f8re sig rustning.<\/p>\n\n\n\n
Pilene g\u00e5r stadig lige igennem, og giver hende stadig blod p\u00e5 fingrene \u2013 og mellem benene. For det er stadig hende, som f\u00f8der b\u00f8rnene \u2013 og er den prim\u00e6re opdrager. Kvinden er stadig underlagt manden, selvom det er hende, som laver rammerne, bestemmer kulturens regler i det drivhus, som familien lever i, og hvor manden \u2013 hvis hun giver lov – f\u00e5r sin pause fra den h\u00e5rde kamp med de andre hanner om bytte og territorier.<\/p>\n\n\n\n
Hvor meget k\u00e6rlighed er det s\u00e5 i det? Det giver filmen faktisk ikke rigtig noget svar p\u00e5 andet end at mennesker g\u00f8r det, som m\u00e5 g\u00f8res, n\u00e5r dagen og livet skal klares, tager st\u00f8vlerne af, n\u00e5r de skal over et koldt vandl\u00f8b, og i det hele taget h\u00e5ber det bedste \u2013 men ikke forventer ret meget, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver \u201dThe love that remains\u201d fire ud af seks vulkaner<\/strong>, som dem vi netop ikke ser i filmen, og som ellers altid forbindes med Island. Det kan virke lidt m\u00e6rkeligt m\u00e5ske s\u00e5 at give vulkaner. Men det giver mening. For \u201dThe love that remains\u201d er ogs\u00e5 en m\u00e6rkelig film, som p\u00e5 \u00e9n og samme tid er b\u00e5de for lidt og for meget.<\/p>\n\n\n\n Den er nemlig b\u00e5de to og fem vulkaner v\u00e6rd. To, n\u00e5r det handler om at vise konflikten mellem det tidligere \u00e6gtepar, som man skal kigge efter med pincet for at se p\u00e5n\u00e6r et par enkelte bem\u00e6rkninger \u2013 og fem fordi det er grundgodt endelig at se en film, der b\u00e5de er n\u00e6rmest totalt blottet for action \u2013 trods flere dramatiske situationer \u2013 og som t\u00f8r v\u00e6re virkelig langsom i sit fort\u00e6lletempo. <\/p>\n\n\n\n Derfor – og pga. filmens totalt grimme billeder af vores menneskeskabte del af verden versus de smukke naturbilleder ender P\u00e1lmasons \u201dThe love that remains\u201d p\u00e5 4 vulkaner.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Dagens premierefilm \u201cThe love that remains\u201d omtales som en film, der handler om det brudte \u00e6gteskab mellem fiskeren Magn\u00fas (Sverrir Gudnason) og billedkunstneren Anna (Saga Gar\u00f0arsd\u00f3ttir). Om hvordan de og deres tre b\u00f8rn efter skilsmissen skal l\u00e6re at navigere i … L\u00e6s resten