Er det galt eller genialt? Historien ender i hvert fald lige s\u00e5 uforl\u00f8st som menneskelivet i Charlotte Brodthagens nye film \u201dIngen k\u00e6re mor\u201d med Lene Maria Christensen som den midaldrende og terminalt syge Christel, der er meget bevidst om, at den kommende jul bliver hendes sidste.<\/p>\n\n\n\n
Christel har derfor travlt med at rydde op – i hvert fald fysisk. For f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt kniber det. B\u00e5de i forhold til datteren Luis, som Christel drager s\u00e5 megen omsorg for, at det er sv\u00e6rt for datteren at l\u00e6re at st\u00e5 p\u00e5 egne ben \u2013 og i forhold til moderen Vivi, som i mods\u00e6tning til Christel ikke har haft noget problem med livet igennem at male b\u00e5de sig selv og tilv\u00e6relsen dramatisk, sort og udenfor stregerne.<\/p>\n\n\n\n
Christel har derimod hele sit liv vendt blikket mod en fin, lysebl\u00e5 himmel med lette, hvide skyer, og ogs\u00e5 p\u00e5 talrige l\u00e6rreder malet netop d\u00e9t motiv igen og igen \u2013 som om det sorte, m\u00f8rket slet ikke findes.<\/p>\n\n\n\n
Men m\u00f8rket eksisterer, ja det er en n\u00f8dvendig del af ethvert godt maleri, ethvert liv med mening. Og i Christels sidste jul bliver alle tre generationer i en perler\u00e6kke af genkendelige hverdags- og julesituationer konfronteret med netop b\u00e5de det ultimative m\u00f8rke, d\u00f8den, og det m\u00f8rke, som findes inde i os alle.<\/p>\n\n\n\n
En perler\u00e6kke, som fremstilles knugende realistisk fra afskeden med de sm\u00e5 ting i den ramme, som man kender s\u00e5 godt, men som forsvinder, n\u00e5r et menneske skal d\u00f8, over de spontane \u00f8jeblikke af gl\u00e6de og latter, som ogs\u00e5 opst\u00e5r i ventesorgen – og til at st\u00e5 i kirken juleaften og ikke kunne synge med p\u00e5 Ingemanns pilgrimssalme \u201dDejlig er Jorden\u201d, fordi t\u00e5rerne presser sig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
For \u201dS\u00e5nt \u00e4r livet\u201d som svenske Anita Lindblom synger \u2013 og som de tre generationer danser rundt om juletr\u00e6et til, mens de pynter det i noget, som bedst beskrives som et moment af l\u00f8ssluppen fest. For livet er en blanding af det hele, og det accepterer de tre kvinder langsomt, men sikkert.<\/p>\n\n\n\n
Men accept er ikke forl\u00f8sning. Accept er at holde livets smerte ud i strakt arm. Forl\u00f8sning er, n\u00e5r man t\u00f8r tage smerten helt ind, knuge den til sit hjerte, og s\u00e5 – lige inden man segner – m\u00e6rke, at det slipper, s\u00e5 man kan rejse sig og g\u00e5 videre. <\/p>\n\n\n\n
Hvad det s\u00e5 er, som skaber en forl\u00f8sning, er der mange bud p\u00e5. Et er Gud i form af den Hellig\u00e5nd, der rusker i tr\u00e6erne, som vi flere gange i filmen h\u00f8rer og ser det. Ogs\u00e5 fordi Brorsons forundringssalme \u201dMit hjerte altid vanker\u201d synges flere gange i filmen – og Brorson var pietist, alts\u00e5 tilh\u00e6nger af en f\u00f8lelsesladet, from og inderlig kristendom, som ogs\u00e5 gav sig udslag i praktisk n\u00e6stek\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n
Og der er netop noget fromt, regelret og praktisk over den omsorg og k\u00e6rlighed, som Christel har til sin datter. Men alt kan ikke l\u00f8ses ved at f\u00f8lge reglerne. Tv\u00e6rtimod m\u00e5 man nogle gange v\u00e6re anarkistisk og bryde dem, k\u00f8re s\u00e5 st\u00e6rkt i livet, at fartn\u00e5len st\u00e5r og dirrer<\/em>, som Christels mor Vivi, der gestaltes af Birthe Neumann, siger det.<\/p>\n\n\n\n Datteren Luis, der spilles af Freja Klint Sandberg, er ikke filosofisk som sin mormor. Hun pr\u00f8ver bare at v\u00e6re i den virkelighed, der hedder at v\u00e6re alt for ung til at skulle miste sin mor. For det skal hun \u2013 og skildringen af hendes vej, hendes mors vej og hendes mormors vej i d\u00e9n proces er s\u00e5 uendelig smuk – og lige til at spejle sig i, hvis alts\u00e5 man t\u00f8r se sit eget m\u00f8rke i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n Man har chancen i \u201dIngen k\u00e6re mor\u201d. For det er en st\u00e6rk film, en film om k\u00e6rlighed, om at vi som mennesker bare g\u00f8r det bedste, som vi kan, selvom det aldrig er nok. Selvom vi hele tiden g\u00e5r fejl, misforst\u00e5r og alt det andet, s\u00e5 vi er n\u00f8dt til at tilgive os selv og hinanden, hvis vi skal s\u00e6tte os selv og hinanden fri til at leve, \u00e5nde, v\u00e6re \u2026 hvad enten vi er bedstemor, mor eller datter.<\/p>\n\n\n\n Eller bedstefar, far eller s\u00f8n. For menneskets f\u00f8lelser og behov for at elske og v\u00e6re elsket er ikke k\u00f8nnet.<\/p>\n\n\n\n Men her er det s\u00e5 tre kvinder – og hvilke kvinder. En moderne treenighed af nogle af Danmarks bedste skuespillerinder, nemlig d\u00b4damer Birthe Neumann, Lene Maria Christensen og Freja Klint Sandberg, som hver og \u00e9n spiller sprudlende, intenst og s\u00e5 n\u00f8gent, at man sidder med tanken: Gad vide, om de ogs\u00e5 kan spejle sig selv i deres egne og de andres karakterer?!<\/em><\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dIngen k\u00e6re mor\u201d fem ud af seks gravstene,<\/strong> som den Christel med sin s\u00e6dvanlige rettidige omhu har s\u00f8rget for, mens hun var i livet \u2013 og som ogs\u00e5 spiller en rolle i filmen.<\/p>\n\n\n\n For nok har jeg stadig ikke fundet ud af, om filmens manglende forl\u00f8sning er gal eller genial, og det g\u00f8r jeg m\u00e5ske heller aldrig. Men det er \u2013 i filmens \u00e5nd \u2013 helt okay. For jeg ved, at filmen bliver siddende et sted inde i mig og rumsterer.<\/p>\n\n\n\n \u201dIngen k\u00e6re mor\u201d er nemlig ikke til at ryste af sig, slet ikke n\u00e5r man selv havde en bedstemor, har en mor \u2013 og i mit tilf\u00e6lde ogs\u00e5 er mor, og har en datter. M\u00e5ske jeg skulle finde pensler, maling og l\u00e6rred frem og pr\u00f8ve at male mig frem til et svar, mens jeg nynner \u201dDejlig er Jorden\u201d, som ogs\u00e5 var min mormors yndlingssalme.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Er det galt eller genialt? Historien ender i hvert fald lige s\u00e5 uforl\u00f8st som menneskelivet i Charlotte Brodthagens nye film \u201dIngen k\u00e6re mor\u201d med Lene Maria Christensen som den midaldrende og terminalt syge Christel, der er meget bevidst om, at … L\u00e6s resten