{"id":13225,"date":"2025-11-06T06:20:00","date_gmt":"2025-11-06T05:20:00","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=13225"},"modified":"2025-11-06T11:48:36","modified_gmt":"2025-11-06T10:48:36","slug":"anmeldelse-det-nye-aar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=13225","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dDet nye \u00e5r\u201d"},"content":{"rendered":"\n

Nyt\u00e5rsaften er som en juleaften no. 2 – bare med vennerne i stedet for familien. Men stadig en aften, der danser omkring gentagelsen. Same procedure as last year, same procedure as every year<\/em>, som det siges i tv-sketchen \u201d90-\u00e5rsf\u00f8dselsdagen\u201d, som alle kender, men ingen l\u00e6ngere ser – og som det citeres i Paprika Steens tredje film om f\u00e6llesskab og relationer, der har premiere i dag.<\/p>\n\n\n\n

Filmen hedder “Det nye \u00e5r”, og vi f\u00f8lger en flok venner nyt\u00e5rsaften 2024-25. At det lige er d\u00e9t nyt\u00e5r ved man, fordi man i filmen h\u00f8rer Kong Frederik d. 10. holde nyt\u00e5rstale – og han har i skrivende stund kun \u00e9n gang sagt \u201dGud bevare Danmark\u201d p\u00e5 sk\u00e6rmen.<\/p>\n\n\n\n

Filmen starter nemlig – som enhver nyt\u00e5rsaften i Danmark – med sk\u00e6rm og champagne i h\u00e5nden, eller nej, her til monarkens nyt\u00e5rstale drikkes Cr\u00e9mant, som den rige og dominante, stil- og vinbeviste Jens, spillet mesterligt af Anders W. Berthelsen, g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 det.<\/p>\n\n\n\n

For champagnen skal vente til klokken 12. S\u00e5dan har man altid gjort det i d\u00e9n vennegruppe, og traditionerne skal man v\u00e6rne om iflg. samme Jens, der dog bliver udfordret p\u00e5 netop den del.<\/p>\n\n\n\n

Festen holdes nemlig \u2013 som altid \u2013 hos enken Nomi, spillet af svenske Tuva Novotny, som har f\u00e5et en ny k\u00e6reste Finn. Han gestaltes af en suver\u00e6n Lars Brygmann, der excellerer i portr\u00e6ttet af en bedrevidende mandebaby, der ankommer EFTER nyt\u00e5rstalen med et k\u00e6mpe kransekagehorn \u2013 og straks udfordrer Jens\u00b4 rolle som leder af flokken, som var de to hanl\u00f8ver, der sloges om byttet. Det g\u00f8r de s\u00e5 ogs\u00e5. Bare en d\u00f8d nyt\u00e5rstorsk p\u00e5 et k\u00f8kkenbord og ikke en antilope p\u00e5 sletten.<\/p>\n\n\n\n

Flokkens tredje mand Kris spilles af Christian Tafdrup, og det g\u00f8r han overlegent godt – og hvor er det forfriskende at se Tafdrup v\u00e6re en f\u00f8lsom gut, der kommer med filmens mest indsigtsfulde kommentar, da han om traditioner, og hvorfor man f\u00f8lger dem, siger: Det er bare en tradition. Der er ikke s\u00e5 meget at forst\u00e5.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r indholdet forsvinder, hvorfor s\u00e5 forts\u00e6tte med at g\u00f8re handlingen, kan man rationelt sp\u00f8rge. Hvorfor beholde ritualet, n\u00e5r det ikke giver noget mere? Men det g\u00f8r mennesker, indtil alt bryder sammen. M\u00e5ske fordi traditioner ogs\u00e5 handler om identitet, om at holde fast i det, man var \u2013 eller stadig h\u00e5ber, man kan blive.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 det er for de fleste sv\u00e6rt at acceptere, at 1) Traditioner kun er holdbare, s\u00e5 l\u00e6nge de holder os oppe og i gang, og 2) At det er klogt at stikke af fra dem og finde sig selv p\u00e5 ny. Skabe noget andet, som de to unge – Caroline og Vincent – g\u00f8r det. De spilles overbevisende af Nikoline Juul Rohold og Daniel Andreas \u00d8rum-Hansen.<\/p>\n\n\n\n

Stor overbevisning og kraft er der ogs\u00e5 hos Birgitte Hjort S\u00f8rensen, som spiller den flirtende og overskudsagtige Charlotte, der er gift med Jens, men som bag den glitrende facade gemmer p\u00e5 b\u00e5de hemmeligheder og frustration. D\u00e9t g\u00f8r hun med lige dele stil og smerte.<\/p>\n\n\n\n

Det samme g\u00f8r Vincents mor, den f\u00f8lsomme og konfliktsky Nomi, der som sagt spilles af svenske Tuva Novotny, og som for \u00e5r tilbage mistede sin mand, Jens bedste ven Martin, og som i en meget gribende scene fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5 hendes landsmand, den store filmskaber Ingmar Bergman.<\/p>\n\n\n\n

For det var oppe p\u00e5 de skyh\u00f8je nagler, at b\u00e5de Novotny, manusset og scenen var i den gribende monolog, hvor hun river alle illusioner v\u00e6k, og fort\u00e6ller vennerne sandheden om Martin, deres liv sammen \u2013 og n\u00e6vner frav\u00e6ret af vennerne i de mange hverdage, hvor livet g\u00e6lder p\u00e5 rigtigt.<\/p>\n\n\n\n

Hvad sandheden om Martin er, og hvilke andre hemmeligheder, l\u00e6ngsler og \u00f8nsker, som kommer frem d\u00e9n nyt\u00e5rsaften, skal ikke r\u00f8bes her. Dog skal siges, at ikke alt bliver der sl\u00e5et en sl\u00f8jfe p\u00e5. Men s\u00e5dan er livet og nyt\u00e5ret. Vi kan sagens lave forts\u00e6tter, beslutte os til at blive bedre i det nye \u00e5r. Men vi er dem, vi er – og tingene forts\u00e6tter i reglen deres sk\u00e6ve gang.<\/p>\n\n\n\n

Dvs: Indimellem kan vi m\u00e5ske skyde en nyt\u00e5rsraket afsted, der br\u00e6nder de gamle strukturer, undskyld et juletr\u00e6 ned, s\u00e5 vi f\u00e5r modet til at se os selv udefra – is\u00e6r hvis vi hj\u00e6lpes p\u00e5 vej af en god fe. Eller er det m\u00e5ske en nyt\u00e5rsengel som den kulturelle og venlige Karen Margrethe \u2013 spillet s\u00e5 eminent af Solbj\u00f8rg H\u00f8jfeldt, at man ville \u00f8nske, hun havde f\u00e5et meget mere spilletid.<\/p>\n\n\n\n

For engle kan man m\u00f8de alle steder – ogs\u00e5 ovre p\u00e5 den anden side af gaden, hvis man t\u00f8r g\u00e5 sig selv og sin vej i m\u00f8de i stedet for at drukne sorg og smerte i fest og farver p\u00e5 det n\u00e6rmeste gadehj\u00f8rne. Her kan der s\u00e5 ske det, at man endelig kan smide den gamle kasket, og f\u00e5 sig en ny nyt\u00e5rshat, som kan v\u00e6re f\u00f8rste skridt ud af en stilstand, der har varet alt for l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n

Men som sagt: Ikke alt kan l\u00f8ses eller forl\u00f8ses en nyt\u00e5rsaften. Vi er dem, vi er \u2013 og noget tr\u00e6kker vi med ind i det nye \u00e5r – og det er ok. Vi skal heller ikke andet end at g\u00e5 med, v\u00e6re i det – og huske at holde om hinanden undervejs. Ja, m\u00e5ske endda hoppe ind i det hele med hinanden i h\u00e6nderne, som det s\u00e5 smukt illustreres i den b\u00e5de morsomme og gribende film “Det nye \u00e5r”.<\/p>\n\n\n\n

Som \u00e6rkek\u00f8benhavner kan jeg ogs\u00e5 notere, at billederne af et nyt\u00e5rsramt K\u00f8benhavn er spot on. For de fanger 1:1 ikke kun synet og lyden, men ogs\u00e5 h\u00e5bet, dr\u00f8mmen og den stille desperation over ens tilv\u00e6relse, som altid er ens g\u00e6ster nyt\u00e5rsaften, uanset hvor man er \u2013 og med hvem.<\/p>\n\n\n\n

Danmarksbloggen giver derfor \u201dDet nye \u00e5r\u201d 5 ud af 6 seks bordbomber,<\/strong> og istemmer et tidligt Velkommen nyt\u00e5r og velkommen her<\/em>. Det er en forrygende og n\u00e5desl\u00f8st afsl\u00f8rende film, som samtidig har et forsonende sk\u00e6r af \u00f8mhed over sig. En opfordring til forst\u00e5else omkring, at vi allesammen bare pr\u00f8ver at g\u00f8re vores bedste, ikke kun nyt\u00e5rsaften, men 365 dage om \u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

Paprika Steen har nemlig et tolerance-og-forst\u00e5elses-\u00e6rinde med sine f\u00e6llesskabs- og relationsfilm, og det er der v\u00e6ldig meget brug for i Danmark her i 2025 – og nok ogs\u00e5 i 2026.<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nyt\u00e5rsaften er som en juleaften no. 2 – bare med vennerne i stedet for familien. Men stadig en aften, der danser omkring gentagelsen. Same procedure as last year, same procedure as every year, som det siges i tv-sketchen \u201d90-\u00e5rsf\u00f8dselsdagen\u201d, som … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,14,15,25],"tags":[1001,5504],"class_list":["post-13225","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-tro-hojtider","tag-anmeldelse","tag-det-nye-aar"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13225","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=13225"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13225\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13229,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/13225\/revisions\/13229"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=13225"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=13225"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=13225"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}