P\u00e5 torsdag d. 30. oktober er der premiere p\u00e5 filmen \u201dHuman Race\u201d. En n\u00e6rmest tredobbelt titel, da den hentyder til b\u00e5de menneskehedens dna og dets udvikling, kampen om at f\u00e5 Nobelprisen for kortl\u00e6gningen af de menneskelige genomer – og s\u00e5 filmens hovedperson, den danske videnskabsmand Eske Willerslevs forhold til sig selv, sin familie og sin karriere.<\/p>\n\n\n\n
Et centralt tema i filmen er Eske Willerslevs – og hans forskningsgruppes \u2013 arbejde med at f\u00e5 fat p\u00e5 skeletter, kranier, t\u00e6nder og andre rester fra 5.000 forhistoriske mennesker, s\u00e5 der kunne udtr\u00e6kkes dna fra disse, og bruge til kortl\u00e6gningen af og danne et bibliotek over menneskehedens dna.<\/p>\n\n\n\n
Det var ingen nem opgave, b\u00e5de fordi der er en vis etik omkring, hvordan man h\u00e5ndterer menneskelige rester \u2013 og fordi man kan \u00f8del\u00e6gge samme rester i processen med at skaffe dna derfra. Samt at der altid vil v\u00e6re huller i den dna, som man udtr\u00e6kker fra d\u00f8dt v\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n
Men det lykkedes \u2013 og Eske Willerslev har f\u00e5et et v\u00e6ld af priser for sit arbejde, dog ikke den fineste af dem alle. Nemlig Nobelprisen, som i stedet gik til den ene af hans to konkurrenter \u2013 den svenske Svante P\u00e4\u00e4bo, som modtog den til Festernes Fest i Stockholm i 2022.<\/p>\n\n\n\n
Det var et h\u00e5rdt slag for Eske Willerslev. Men han giver ikke op \u2013 og har faktisk allerede et nyt projekt p\u00e5 bedding, som handler om hele 30.000 pr\u00f8ver fra forhistoriske \u00f8kosystemer.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 er vi tilbage ved Eske Willerslevs psykologi og baggrund. For Eske \u2013 og tvillingebroderen Rane, der er direkt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet i Danmark \u2013 omtaler i filmen sig selv om kopier af hinanden. De deler ogs\u00e5 genetik og milj\u00f8, som udover en mor, der i filmen forklarer s\u00e5vel fortid som nutid, var en opv\u00e6kst med en far, som var frav\u00e6rende, men som forventede meget af sine s\u00f8nner.<\/p>\n\n\n\n
Den nu afd\u00f8de far l\u00e6rte dem derfor at konkurrere, v\u00e6re en vinder. En strategi, som er lykkes \u2013 men ikke uden en personlig pris, som vi ogs\u00e5 ser det i filmen. Eske er fx p\u00e5 et tidspunkt de-facto-alene-far med sine to b\u00f8rn p\u00e5 et ellers h\u00f8jprofileret arbejdsophold i Cambridge, hvor han konkluderer, at han for f\u00f8rste gang oplever, hvad det vil sige at skulle hente kl. 15 fremfor at kunne arbejde igennem.<\/p>\n\n\n\n
De to s\u00f8nner vil s\u00e5 gerne have en dna-test, s\u00e5 de kan se, hvor de kommer fra. For nok er deres mor, Eskes hustru, fra Korea og deres far fra Danmark, men de vil gerne vide mere. Dertil svarer Eske s\u00e5 (forst\u00e5elsescitat): Hvorfor vil I vide det? I kan selv bestemme jer, hvad I vil v\u00e6re. I skal nemlig ikke lade jeres gener definere jer, som s\u00e5 mange g\u00f8r det i denne tid, hvor man kan f\u00e5 dna-tester via postordre.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er en interessant melding fra en mand, som ellers bekender sig til genetikken, men som p\u00e5 mange m\u00e5der netop er et produkt af det milj\u00f8, som han voksede op i.<\/p>\n\n\n\n Filmen \u201dHuman Race\u201d holder sig s\u00e5 p\u00e5 \u00e6gte videnskabelig vis fra at komme med letk\u00f8bte konklusioner, men stiller i stedet sp\u00f8rgsm\u00e5lene, s\u00e5 man som seer selv kan t\u00e6nke videre.<\/p>\n\n\n\n \u201dHuman Race\u201d er dermed ogs\u00e5 en film i naturvidenskabens \u00e5nd, men ogs\u00e5 en moderne film, fordi den 1) indeholder en personlig beretning om en mand, der er drevet af \u00f8nsket om at skabe viden og f\u00e5 anerkendelse, 2) opstiller en masse etiske og moralske problemstillinger, og 3) formidler en forskning, som kan f\u00e5 store konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n For ikke nok med at forskere nu kan g\u00e5 ombord i det store dna-bibliotek, som Willerslev og hans gruppe lavede, og d\u00e9r finde svarene p\u00e5 mange sp\u00f8rgsm\u00e5l om vores fysiske og psykiske helbred. Og ikke nok med at det lykkedes Eske Willerslev og hans gruppe at bevise, at psykiske lidelser ogs\u00e5 var til stede hos stenalderens mennesker.<\/p>\n\n\n\n Men allermest sp\u00e6ndende var m\u00e5ske det, som professor Thomas Werge sagde. Nemlig at det er med autisme, ADHD, bipolaritet, depression, skizofreni og andre forhold, som kaldes lidelser, som det er med h\u00f8jde. Vi har det allesammen. Sp\u00f8rgsm\u00e5l er bare, hvor meget af det, som vi har \u2013 og om det skaber problemer for os eller ej. Om det gavner eller skader os?!<\/p>\n\n\n\n Eske Willerslev var ogs\u00e5 inde p\u00e5, at vi m\u00e5ske griber det helt forkert an, n\u00e5r vi pr\u00f8ver at f\u00e5 alle individer til at tilpasse sig den samme model, og at vi i virkeligheden skulle leve i et samfund med plads til alle, s\u00e5 vi kan blive en del af den gruppe, det milj\u00f8, som passer til os.<\/p>\n\n\n\n Det er en tanke, som kan skabe en ny virkelighed, og som m\u00e5ske – i min optik – vil kunne betyde, at den udbredte diagnosticering i samfundet ikke l\u00e6ngere giver mening. Men at vi i stedet for massiv sygeligg\u00f8relse med solsikkesnore og psykologhj\u00e6lp skal skabe et samfund med mere plads til at v\u00e6re forskellige p\u00e5 den ene side, men ogs\u00e5 med f\u00e6rre muligheder for s\u00e6rbehandling p\u00e5 den anden.<\/p>\n\n\n\n For vi kan ikke undv\u00e6re det sk\u00e6ve, det som er anderledes end nutidens meget smalle normalitet. Som professor Thomas Werge sagde det, s\u00e5 vil det formentlig v\u00e6re en d\u00e5rlig ide, hvis vi kunne – og ogs\u00e5 fjernede \u2013 generne for flere s\u00e5kaldt psykiske lidelser. For uden autisme, ingen intelligens, og uden skizofreni, ingen kreativitet, og havde vi ikke i det hele taget forskellige mentale forstyrrelser, s\u00e5 ville vi sandsynligvis ikke kunne genkende hinanden som mennesker.<\/p>\n\n\n\n Ja, Eske Willerslevs dna-bibliotek viste faktisk, at vikingerne var mere skizofrene end nutidsmennesket, og at det m\u00e5ske var derfor, at de var s\u00e5 succesrige, i hvert fald dem som boede i Danmark, p\u00e5 \u00c5land og \u00d6land. Resten af Norden var vikingetidens r\u00e5dne banan, var meldingen fra Eske Willerslev, der vanen tro ikke er bange for at stille sig i hverken klaskeh\u00f8jde, eller if\u00f8re sig diverse outfits p\u00e5 pressefotos og bogforsider, n\u00e5r han skal have sit budskab ud. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes ogs\u00e5 i \u201dHuman Race\u201d, som Danmarksbloggen giver fem ud af seks kranier<\/strong> som dem, man kan udtr\u00e6kke dna fra. Det er en sp\u00e6ndende, tankev\u00e6kkende og forh\u00e5bentlig ogs\u00e5 debatskabende film om et for menneskeheden evigt relevant emne.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 torsdag d. 30. oktober er der premiere p\u00e5 filmen \u201dHuman Race\u201d. En n\u00e6rmest tredobbelt titel, da den hentyder til b\u00e5de menneskehedens dna og dets udvikling, kampen om at f\u00e5 Nobelprisen for kortl\u00e6gningen af de menneskelige genomer – og s\u00e5 … L\u00e6s resten