I g\u00e5r aftes var der urpremiere p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest. P\u00e5 plakaten var Maria Vinterbergs dramatisering af Anders Abildgaards langdigt \u201dIBIS\u201d, som er en forestilling, hvis lige man skal lede l\u00e6nge efter, og som ogs\u00e5 udl\u00f8ste lange og velfortjente klapsalver.<\/p>\n\n\n\n
Eder og forbandelser sprutter og flyr fra en indigneret og splittergal personage i Nicolas Bros skikkelse i n\u00e6sten halvanden time. <\/p>\n\n\n\n
De fleste af personagens udmeldinger er fokuserede p\u00e5 d\u00f8den, vel at m\u00e6rke i aftapningen fantasifulde, ydmygende og udpenslede m\u00e5der at blive sl\u00e5 ihjel p\u00e5 \u2013 gerne med maksimal lidelse og nedrighed til den person, som han hader s\u00e5 meget, at d\u00f8den ikke kun skal v\u00e6re smertefuld, men gentages igen og igen \u2013 og ogs\u00e5 inkludere ALLE venner og HELE familien.<\/p>\n\n\n\n
Det er brutalt, grotesk \u2013 og ganske menneskeligt.<\/p>\n\n\n\n
For f\u00f8lelsen af vrede, \u00f8nsket om h\u00e6vn og behovet for at forbande er lige s\u00e5 gammelt som menneskeheden \u2013 og som inspirationen, som kommer fra den forviste romerske digters Ovids \u201dIBIS\u201d skrevet f\u00e5 \u00e5r efter Kristi f\u00f8dsel, som faktisk igen var en inspiration af den f\u00f8rste \u201dIBIS\u201d, skrevet af den gr\u00e6ske digter Kallimachos 200 \u00e5r tidligere.<\/p>\n\n\n\n
Der g\u00e5r alts\u00e5 en lige linie fra Alexandria i Egypten og Kallimachos\u00b4s forsvundne originale digt over Sortehavet og Ovids version til Danmark og Anders Abildgaard \u2013 og s\u00e5 Nicolas Bro, som giver sidstn\u00e6vntes ord krop, stemme og liv.<\/p>\n\n\n\n
Meget liv, intenst liv, liv som flyder ud fra scenen, og rammer lige d\u00e9r, hvor det g\u00f8r s\u00e5 ondt, og er s\u00e5 horribelt, at man m\u00e5 le for at kunne v\u00e6re i det \u2013 ogs\u00e5 fordi det serveres med Nicolas Bros eminente timing for b\u00e5de det komiske og det tragiske, det m\u00f8rke og det menneskelige.<\/p>\n\n\n\n
Men hvem er det, som Bros personage \u00f8nsker s\u00e5dan en forf\u00e6rdelig d\u00f8d over? Og hvorfor? Er det verden i al almindelighed? Er det os i publikum, alts\u00e5 de andre? Er det personagen selv, som Nicolas Bro gestalter med en \u00e6gthed og fylde, s\u00e5 det er tydeligt, at Bro tr\u00e6kker p\u00e5 alt fra nutidens sm\u00e5 sensationer til vores civilisations dybeste r\u00f8dder.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske det hele?! For m\u00e5ske er personagen os alle sammen, hver af os lukket inde i det psykotiske, klaustrofobiske, sm\u00e5blomstrede scenerum, der er som et visuelt skr\u00e6mmende billede p\u00e5 vores sind og forestillingsverden \u2013 og hjem. Her vi f\u00f8ler os trygge, s\u00e5 vores galde og vrede kan flyde frit som sort slam, der aldrig ser det lys, som vi altid savner, men ikke magter at blive ramt af.<\/p>\n\n\n\n
For vi kan bedre leve i skyggerne. Og skal vi ud, ja, s\u00e5 m\u00e5 vi if\u00f8re os dyreham \u2013 hvad enten det er en ulv, en r\u00e6v eller en bj\u00f8rn, n\u00e5r vi bev\u00e6ger os ud i den menneskelige ande- og h\u00f8nseg\u00e5rd. Derude, hvor vi enten er den jagende \u2013 eller den jagede. <\/p>\n\n\n\n
Og nok skal vi alle d\u00f8, det ved vi. Men det f\u00f8les bare bedst, n\u00e5r det sker h\u00f8j p\u00e5 protein og med k\u00f8dtrevler i mundvigen, fremfor fl\u00e5et i stumper og stykker, og med blodet tapl\u00f8bende og s\u00e5rene vidt\u00e5bne, fordi man endte i t\u00e6nderne p\u00e5 et rovdyr.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel \u2013 eller m\u00e5ske netop derfor \u2013 m\u00e5 vi afsky vores handlinger og hade os selv \u2013 og i vor tid kan vi ikke engang som i den gode, gamle antikkens tid anr\u00e5be guderne om hj\u00e6lp, er meldingen fra treenigheden Anders Abildgaard, Maria Vinterberg og Nicolas Bro. Vi er overladt til os selv \u2013 og det ender hver gang nede i det sorte vand, uden lys og uden luft.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes ikke opmuntret, men dels bekr\u00e6ftet i at livet er en stor pose lort, and when you die<\/em>, og dels imponeret over, hvor mange historier Nicolas Bro fort\u00e6ller bare med sin blotte tilstedev\u00e6relse, forlod jeg Teatret ved Sorte Hest.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dIBIS\u201d fem ud af seks bj\u00f8rnekostumer. <\/strong>Det er et vildt stykke, som fl\u00e5r og fl\u00e6nser beskueren rundt i en mareridtsagtig dance macabre f\u00f8rt an af manden p\u00e5 scenen, den i hver bev\u00e6gelse, hvert sekund 100% n\u00e6rv\u00e6rende, intense og givende alt-hvad-han-har Nicolas Bro.<\/p>\n\n\n\n Teatret ved Sorte Hest har det med at vinde Reumerter \u2013 og nu skal intet jinkes her. Men Maria Vinterbergs og Nicolas Bros \u201dIBIS\u201d er teater, der er brug for. For vi lever i en tid og en kulturverden, hvor der produceres stadig st\u00f8rre m\u00e6ngder popsmart candyfloss, men skabes stadig mindre af de mentale rodfrugter, poetiske urter og alt det andet, som sj\u00e6l og sind beh\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I g\u00e5r aftes var der urpremiere p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest. P\u00e5 plakaten var Maria Vinterbergs dramatisering af Anders Abildgaards langdigt \u201dIBIS\u201d, som er en forestilling, hvis lige man skal lede l\u00e6nge efter, og som ogs\u00e5 udl\u00f8ste lange og velfortjente … L\u00e6s resten