Kan et teaterstykke v\u00e6re en til alle steder g\u00e6ldende situation mere end det er en fremadskridende handling? En situation som er et spejl af alle bedstem\u00f8dre, alle m\u00f8dre, alle d\u00f8tre gennem alle tider? Ja, High Noon Teaterproduktions \u201dMin m\u00e6gtige mor\u201d, som i \u00f8jeblikket spiller p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest, er netop det \u2013 og endda p\u00e5 en v\u00e6ldig overbevisende m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Undertegnede, som er barnebarn til en for l\u00e6ngst afd\u00f8d mormor, datter til en mor og selv mor til en datter, men endnu ikke mormor, kunne i hvert fald spejle sig i mangt og meget. Og det samme kunne en propfuld teatersal at d\u00f8mme efter m\u00e6ngden af latterbr\u00f8l, n\u00e5r noget var sjovt \u2013 og af den der stilhed, der bliver fysisk, n\u00e5r det sansede gjorde nas helt ind i sj\u00e6len.<\/p>\n\n\n\n
For hvorfor skal det g\u00f8re s\u00e5 helvedes ondt at elske<\/em>, som moderen \u2013 alts\u00e5 hende som har b\u00e5de en mor og en datter, siger, da hun igen-igen forg\u00e6ves fors\u00f8ger at tr\u00e6nge igennem til datteren, der har barrikaderet sig bag en af de mange r\u00f8de d\u00f8re, som danner kulisserne i forestillingen – som de g\u00f8r det i livet.<\/p>\n\n\n\n For i vores tilv\u00e6relse banker vi ogs\u00e5 p\u00e5 r\u00f8de d\u00f8re i h\u00e5bet om at blive lukket ind, set, h\u00f8rt, elsket og krammet – og ingen g\u00f8r det mere st\u00e6digt og mere indtr\u00e6ngende end en mor, der vil n\u00e5 sin datter, men ikke kan, n\u00e5r datteren afviser moderen igen og igen og igen \u2013 i selvbeskyttelse.<\/p>\n\n\n\n For nok elsker en datter sin mor, men ofte er en datter ogs\u00e5 s\u00e5 vred, s\u00e5 vred p\u00e5 sin mor over de ting, som denne gjorde forkert, eller over de ting, som denne ikke gjorde \u2013 og hvorfor gjorde denne ikke det? D\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l kan nage en voksen datter hele livet, s\u00e5 hun nok k\u00f8ber en gr\u00f8n badek\u00e5be til moderen, alts\u00e5 mormoren, n\u00e5r der er g\u00e5et \u00e5r nok. Det er \u00f8mhed, men det er ogs\u00e5 desperation. For morgenk\u00e5ben leveres som regel sammen med en for datteren sandhed eller fem.<\/p>\n\n\n\n Men findes den objektive sandhed om nogen og noget, n\u00e5r f\u00f8lelser er p\u00e5 spil? Det er i hvert fald mere end nemt at fare vild i livet \u2013 og i relationen med dem, som st\u00e5r t\u00e6ttest p\u00e5. Og n\u00e5r det sker, s\u00e5 er alle d\u00f8re r\u00f8de som i fuldt stop, selvom t\u00f8jet er gr\u00f8nt og h\u00e5befuldt, som vi ser det stykket igennem. Godt nok i forskellige nuancer, men gr\u00f8nne farver ses p\u00e5 alle generationer.<\/p>\n\n\n\n H\u00e5bet er en sej st\u00f8rrelse. For vi vil s\u00e5 gerne n\u00e5 hinanden, men det ender s\u00e5 ofte i kontraster og mods\u00e6tninger, og indimellem hopper forst\u00e5elsen en generation over, s\u00e5 broer dannes mellem mormor og barnebarn \u2013 og med en mor, som st\u00e5r frustreret i midten med alle de gode intentioner, men ogs\u00e5 en vild trang til kontrol.<\/p>\n\n\n\n Men det handler om at give slip, m\u00e5ske is\u00e6r p\u00e5 dr\u00f8mmen om at v\u00e6re den perfekte datter, mor og mormor, hvis vi skal have en \u00e6rlig chance til at bygge en for alle parter god version af en af verdenens st\u00e6rkeste relationer op \u2013 nemlig den mellem mor og datter. Den relation, der mere end nogen andre s\u00f8rger for, at sl\u00e6gten og livet g\u00e5r videre, uanset om vejen er belagt med uudtalte forventninger og skuffelser, eller accept og k\u00e6rlighed, ogs\u00e5 n\u00e5r man ikke forst\u00e5r hverken sin datters eller sin mors valg.<\/p>\n\n\n\n For ingen af os kan klare os uden vores mor, og vi gr\u00e6der alle sammen jeg vil ha min mor<\/em>, og fortryder \u2013 hvis vi valgte den friserede det-skal-se-p\u00e6nt-ud-version, n\u00e5r hun ikke er her mere, er budskabet fra Rikke W\u00f6lck, som har skrevet manus, og som ogs\u00e5 spiller den frisindede bedstemor, der ofrede mere for sin datter, end denne nogensinde f\u00e5r at vide.<\/p>\n\n\n\n Datteren, en succesfuld advokat, nu pensioneret med masser af penge p\u00e5 kistebunden og alle de friserede bedsteborgerlige holdninger i h\u00e5ndtasken, spilles af Karen-Lise Mynster, der gestalter ensomheden og alle de gode intentioners h\u00e5bl\u00f8se kamp, s\u00e5 det g\u00f8r ondt l\u00e6nge efter, at man har forladt teatret. <\/p>\n\n\n\n For nej, hun kan ikke n\u00e5 ind til den depressive journalistdatter med de mange ord og den store smerte, som pr\u00f8ver at b\u00e6re hele verdens smerte p\u00e5 sine skuldre. En umulig opgave, og smerten er tydelig b\u00e5de at se og h\u00f8re hos Laura Bro, der er datteren.<\/p>\n\n\n\n For det med ansvaret har de tre kvinder nemlig tilf\u00e6lles. De vil s\u00e5 gerne fixe andres smerte, men de ser ikke, at de selv g\u00e5r til i fors\u00f8get \u2013 og at de mister kontakten til det, som de elsker allermest og pr\u00f8ver at fixe. Det er et forlis s\u00e5 stort som livet selv, og det g\u00f8r forestillingen til en af de allermest hjertesk\u00e6rende i mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n \u201dMin m\u00e6gtige mor\u201d er derfor et formidabelt stykke teater, som g\u00f8r ondt, som ellers kun livet kan det. Danmarksbloggen giver fem ud af seks af de r\u00f8de d\u00f8re<\/strong>, som vi nok kan notere fine, poetiske ord p\u00e5, men som uanset hvad kridtet skriver, alligevel holder os ude af hinandens liv, hvis ikke vi elsker og \u00e5bner op.<\/p>\n\n\n\n For lykke er ikke et valg, der nogle gange kr\u00e6ver en indsats, som kvinden i midten, hende der b\u00e5de er mor og datter, ellers siger det. Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om k\u00e6rlighed \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 andre pr\u00e6misser end ens egne.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kan et teaterstykke v\u00e6re en til alle steder g\u00e6ldende situation mere end det er en fremadskridende handling? En situation som er et spejl af alle bedstem\u00f8dre, alle m\u00f8dre, alle d\u00f8tre gennem alle tider? Ja, High Noon Teaterproduktions \u201dMin m\u00e6gtige mor\u201d, … L\u00e6s resten