I 1989 var filmen \u201dThe War of the Roses\u201d med Kathleen Turner og Michael Douglas i hovedrollerne en stor succes, m\u00e5ske is\u00e6r pga. de spektakul\u00e6re p\u00e5hit til brug i \u00e6gtef\u00e6llernes indbyrdes krig. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 der skal mod til en genindspilning. Det har manuskriptforfatter Tony McNamara og instrukt\u00f8r Jay Roach, som st\u00e5r bag dagens premierefilm, der i 2025-versionen blot hedder \u201dThe Roses\u201d, og har de to verdensstjerner Olivia Colman og Benedict Cumberbatch i hovedrollerne som det succesrige par, mesterkokken Ivy og den feterede arkitekt Theo, der har det hele \u2013 indtil de ikke har det mere, og g\u00e5r i krabbek\u00f8det p\u00e5 hinanden \u2013 godt hjulpet p\u00e5 vej af moderne teknologi. <\/p>\n\n\n\n
Man g\u00f8r derfor ret i at forvente action, morskab, nederdr\u00e6gtighed \u2013 og sublimt skuespil. Men man f\u00e5r meget mere i tragedien, der kun i starten orker at forkl\u00e6de sig som en komedie \u2013 og tak for det.<\/p>\n\n\n\n
For nok gnistrer det mellem Colman og Cumberbatch, n\u00e5r de verbalt krydser klinger med hinanden og med deres omverden, som fx terapeuten, der beviser udsagnet om, at intet forener to modstandere som en f\u00e6lles fjende, man hader endnu mere.<\/p>\n\n\n\n
Men i denne version af den \u00e6gteskabelige Rose-krig f\u00e5r tragedien plads til at fylde og folde sig ud p\u00e5 et dybere og mere psykologisk plan \u2013 og hvor d\u00e9t kl\u00e6der historien. Det g\u00f8r den ogs\u00e5 mere realistisk, mere dyster \u2013 og det, s\u00e5 det rimer p\u00e5 Shakespeare, der som ingen andre har lavet manuskripter om det almenmenneskelige til alle tider.<\/p>\n\n\n\n
For gode intentioner og \u00f8nsket om altid at ville den anden det bedste har n\u00e6sten alle, der g\u00e5r ind i et forhold. Men s\u00e5 sker livet, og s\u00e5 m\u00e5 alle sande realiteten i Bardens ord fra \u201dN\u00e5r enden er god\u201d: Get thee a good husband, and use him as he uses thee.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r Ivy og Theo Rose, s\u00e5 det batter i filmen, som er fuld af Shakespeare-hints som den store storm (\u201dThe Tempest\u201d), der er f\u00f8rste seri\u00f8se vendepunkt i Rosernes liv. Eller som den daggert (\u201dThe Scottish Play\u201d), der er indlagt i bordet fra det spanske kloster, og som selvom den i sig rummer samme forbandelse, som den, der ramte den skotske than og konge, hvis navn man altid fortier, s\u00e5 har selv s\u00e5dan en daggert det sv\u00e6rt mod en amerikansk revolver. <\/p>\n\n\n\n Eller som turen til New York, der bliver en omvendt \u201dTaming of The Shrew\u201d \u2013 eller p\u00e5 dansk \u201dTrold kan t\u00e6mmes\u201d. For ingen bliver t\u00e6mmet i Rosernes krig. Tv\u00e6rtimod bliver vanviddet for alvor sluppet l\u00f8s, da Roserne i lufthavnen vender ryggen til hverandre, og mister kontakten med hinanden, s\u00e5 man m\u00e5 sp\u00f8rge: Hvordan ville livet se ud for Shakespeares Romeo og Julie, hvis de var f\u00f8dt 500 \u00e5r senere i England \u2013 og siden udvandret til USA – efter de havde m\u00f8dt hinanden som voksne – uden en sl\u00e6gt at skulle tage hensyn til?<\/em><\/p>\n\n\n\n Et bud er, at de ville v\u00e6re pr\u00e6cis som Ivy og Theo Rose, hvis tiltr\u00e6kning filmen og livet igennem er s\u00e5 umiddelbar og st\u00e6rk, at det er sv\u00e6rt at skelne mellem den k\u00e6rlighed, som alle elskende \u2013 i hvert fald i starten \u2013 over\u00f8ser hinanden med, og s\u00e5 det had, som indimellem kan overv\u00e6lde enhver, og som filmen h\u00e6vder er en naturlig del af \u00e6gteskabet.<\/p>\n\n\n\n For filmen handler om \u00e6gteskabet, dets veje og m\u00e5ske is\u00e6r vildveje. Men hvor advokaten var en vigtig person i 1989-udgaven og en kilde til b\u00e5de h\u00e5b og tr\u00f8st, s\u00e5 er vi her overladt til det n\u00f8gne opg\u00f8r mellem Roserne. For alle andre medvirkende \u2013 som ellers spiller str\u00e5lende hver og \u00e9n, is\u00e6r b\u00f8rnene \u2013 er statister i opg\u00f8ret mellem Colman og Cumberbatch.<\/p>\n\n\n\n De to f\u00e5r i denne tragedie med dens indlagte grin lov til at folde sig helt derud, hvor man f\u00e5r fysisk ondt, n\u00e5r man ser deres smerte og desperation, hvor man f\u00f8ler, at man ikke kun forst\u00e5r, men ogs\u00e5 billiger deres handlinger, selv n\u00e5r disse er langt p\u00e5 den anden side af enhver rimelighed.<\/p>\n\n\n\n Hvor man fatter, at det st\u00f8rste forlis i et \u00e6gteskab ikke er f\u00f8lelsen af det gl\u00f8dende had, for det er trods alt besl\u00e6gtet med den br\u00e6ndende k\u00e6rlighed. Men at det rigtig farlige og destruktive er den krystalklare beslutning om IKKE at ville dele en oplevelse, en f\u00f8lelse, en tanke med den anden, fordi det vil \u00f8del\u00e6gge oplevelsen, f\u00f8lelsen, tanken.<\/p>\n\n\n\n Colman og Cumberbatch holder i \u201dThe Roses\u201d opvisning i den sv\u00e6re kunst, som kaldes skuespil i verdensklasse, b\u00e5de med timing og vid, mens latteren runger \u2013 og n\u00e5r den forstummer, og smerten kommer \u2013 og d\u00e9r \u00e5bnes ind til de f\u00f8lelser, den s\u00e5rbarhed, den l\u00e6ngsel, som alle mennesker til alle tider har om at blive set, holdt om og elsket.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dThe Roses\u201d seks ud af seks af de gamle komfurer<\/strong>, som spiller en afg\u00f8rende rolle i filmen, og t\u00e6nker, at Shakespeare ville have nydt filmen \u2013 samt m\u00e5ske citeret f\u00f8lgende s\u00e6tning fra hans egen \u201dRomeo og Julie\u201d: One fire burns out another’s burning. One pain is lessen’d by another’s anguish<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 selvom det ikke passer. For smerten hos Ivy bliver ikke mindre, n\u00e5r Theo lider \u2013 og omvendt. Jo, m\u00e5ske p\u00e5 overfladen, men ikke indeni. Smerten bliver i dem \u2013 og i os, som ser filmen. S\u00e5dan g\u00e5r det i reglen, n\u00e5r Barden og uovertrufne v\u00e6rker tages med i en kunstnerisk proces.<\/p>\n\n\n\n Inspirationen fra de historiske Rosekrige i ren\u00e6ssancens England \u2013 og de forbundne Shakespeare-skuespil som fx \u201dRichard d. 3\u201d og trilogien om Henrik d. 6 l\u00f8ber som en generel r\u00f8d tr\u00e5d gennem filmen. Ja, s\u00e5gar Rose-parrets to b\u00f8rn sender mindelser om den tids historiske personer \u2013 nemlig de to sm\u00e5 prinser, som forsvandt fra hoffet – dog med en mere ond sk\u00e6bne i vente end en eliteskole i Miami.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I 1989 var filmen \u201dThe War of the Roses\u201d med Kathleen Turner og Michael Douglas i hovedrollerne en stor succes, m\u00e5ske is\u00e6r pga. de spektakul\u00e6re p\u00e5hit til brug i \u00e6gtef\u00e6llernes indbyrdes krig. S\u00e5 der skal mod til en genindspilning. … L\u00e6s resten