<\/p>\n\n\n\n
En af sommerens bedste traditioner er Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets forestilling i Odd Fellow Pal\u00e6ets Have, hvor det i \u00e5r er Moli\u00e8res komedie “Den Indbildt Syge”, der er p\u00e5 plakaten – og den er for at sige det ligeud skidesjov.<\/p>\n\n\n\n
For det handler f\u00f8rst, sidst og indimellem om lort d\u00e9r i de hospitalshvide og mintgr\u00f8nne kulisser med trapper, d\u00f8re og lemme, som alt og alle kommer op og ud af \u2013 ogs\u00e5 det foreg\u00f8glede m\u00f8g, som mennesker i deres selvoptagethed tror p\u00e5, og alt det skidt, som mennesker siger til hinanden, og som ofte pakkes ind i tom smiger eller ligefrem direkte l\u00f8gn.<\/p>\n\n\n\n
Men allermest handler det om lort som den brune masse, der kommer ud af os alle sammen, men som de fleste ikke taler om. Det g\u00e6lder s\u00e5 ikke den indbildt syge monsieur Argan, der bruger al sin tid og alle sine penge p\u00e5 sit helbred. Han taler derimod meget gerne om sin aff\u00f8ring, ja viser den frem \u2013 og tilmed tjekker den p\u00e5 de mest ul\u00e6kre m\u00e5der, s\u00e5 vi i publikum mange gange siger adr <\/em>i ren afsky – og samtidig ler \u2026<\/p>\n\n\n\n For s\u00e5dan er livet for Argan, der holder s\u00e5 n\u00f8je regnskab med lavementer, miksturer, toiletbes\u00f8g, medicin og regninger, at han hverken kan n\u00e5 at skifte t\u00f8j eller opdage, at alle omkring ham lyver og bedrager.<\/p>\n\n\n\n Argan spilles med ildhu og stor autencitet af Olaf Johannessen, der er portr\u00e6ttets mester. Olaf Johannessen bliver som altid den person, han gestalter, og han f\u00e5r det til at se s\u00e5 legende let ud, uanset om Argan er fuld af selvmedlidenhed og sikker p\u00e5, at han skal d\u00f8 lige om lidt \u2013 eller om han hundser rundt med datter og tjenestepige, som spilles af Andrea \u00d8st Birkkj\u00e6r og Ann Eleonora J\u00f8rgensen, der er som to naturkr\u00e6fter p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n Det er female power for fuld skrue, hvad enten de siger hypokonderen og despoten Argan imod, eller de k\u00e6mper for deres egen dagsorden. Ja, selv lilles\u00f8steren \u2013 som ogs\u00e5 spilles af Andrea \u00d8st Birkkj\u00e6r \u2013 er en female power in waiting \u2013 bare med r\u00f8de kinder, fl\u00e6ser og sl\u00f8jfer.<\/p>\n\n\n\n For det var ikke nemt at v\u00e6re kvinde p\u00e5 Moli\u00e8res tid, og Argans utro hustru m\u00e5 ogs\u00e5 sno sig. Hun spilles med overbevisning og frivolitet af Camilla Lau, og hun vil ikke blive tilsmudset, ikke offentligt i hvert fald.<\/p>\n\n\n\n Men som de fleste omkring Argan er hun indstillet p\u00e5 at f\u00e5 lort p\u00e5 sig \u2013 ogs\u00e5 helt bogstaveligt – for at f\u00e5 del i hans penge. Lyder det ul\u00e6kkert? Ja, meget, men er det ikke s\u00e5dan, det er? Er mange, m\u00e5ske de fleste, ikke klar til at g\u00f8re en hel del for at f\u00e5 det, som de \u00f8nsker sig, ogs\u00e5 selvom det er gr\u00e6nseoverskridende?<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen vil sige ja, baseret p\u00e5 s\u00e5vel almen psykologisk viden som p\u00e5 de latterbr\u00f8l, som mange af scenerne f\u00f8rte med sig. For det var jo os selv, som vi s\u00e5 deroppe p\u00e5 senen, s\u00e5 vi skreg af grin \u2013 igen og igen og igen.<\/p>\n\n\n\n I dobbeltrollen som Steen Stig Lommers med overbevisning spillede patriarkalske l\u00e6gefaders fantasil\u00f8se marionets\u00f8n ses Nicolai J\u00f8rgensen. Han optr\u00e5dte sidst p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret i titelrollen som Jean de France. Men her topper han sin performance med uovertruffen mimik og monologer, der er helt Anders Matthesenske. Nicolai J\u00f8rgensen br\u00e6nder igennem i f\u00f8rst kiksethed \u2013 og siden i den moralsk set diametralt modsatte rolle som den rige slagter-doktor, der ingen skrupler har, n\u00e5r det handler om at sk\u00e6re helt ind til benet og tjene kassen i blodpenge.<\/p>\n\n\n\n For der er det med dobbeltrollerne, at de repr\u00e6senterer begge sider af et moralsk kompas. Det ses ogs\u00e5 hos den griske apoteker, der har et moderne afh\u00e6ngighedsforhold til medicinens og pengenes velsignelser versus den poetiske guitarspiller, der naivt tror p\u00e5 og vil k\u00e6mpe for k\u00e6rligheden. Begge spilles med \u00f8mhed og finesse af Tryggvi S\u00e6berg Bj\u00f6rnsson.<\/p>\n\n\n\n Og det gentager sig hos den slibrige og liderlige notar versus Argans kloge og uselviske bror, som endda \u2013 p\u00e5 moderne meta-vis foresl\u00e5r broderen at g\u00e5 i teatret, og som spilles s\u00e5 overlegent og driftssikkert af Mikkel Arndt, at man godt kunne dr\u00f8mme om en st\u00f8rre rolle til ham en anden sommer.<\/p>\n\n\n\n Og endelig skal ikke glemmes, at Ann Eleonora J\u00f8rgensen ogs\u00e5 har en slags dobbeltrolle, da hun sidst i stykket kommer ind som en s\u00e5kaldt vandrel\u00e6ge, der sm\u00e6lder vanvittige diagnoser og kure over Argan, s\u00e5 det st\u00e5r ud som skidt af en sp\u00e6dekalv, som man sagde det i gamle dage.<\/p>\n\n\n\n For der sker hele tiden en hel masse, og det er en forn\u00f8jelse at overv\u00e6re den tempofulde forestilling, der sprudler og gnistrer, s\u00e5 b\u00e5de dem p\u00e5 scenen og os p\u00e5 r\u00e6kkerne har en k\u00e6mpefest over alle de krumspring, som de \u2013 og vi alle \u2013 laver i den lystige farce, der hedder livet, og hvor den indbildt syge m\u00e5ske er den mest forstandige?<\/p>\n\n\n\n For er Argan ikke den eneste, som t\u00f8r v\u00e6re ved sin eksistentielle angst, selvom mestringen af den ikke g\u00e5r helt godt? Den eneste, der har erkendt, at livet ender i lort og kontroltab? Den eneste, som ikke leger med p\u00e5 ideen om, at vi selv har noget at skulle have sagt om os selv, verden og andre? At man s\u00e5 m\u00e5ske kan v\u00e6lge r\u00f8dvinen og oksek\u00f8det fremfor at l\u00e6gge sig med enden i vejret og tage imod, hvad der spr\u00f8jtes ind, er en anden sag. Det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 den endelige udgang.<\/p>\n\n\n\n \u201dDen Indbildt Syge\u201d er derfor ogs\u00e5 i sit manuskript morsomt og eksistentielt \u2013 og skrevet et kvart \u00e5rtusind f\u00f8r, at Sartre og Beckett lavede deres store stykker, og i Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatrets forestilling n\u00e5r det nye h\u00f8jder.<\/p>\n\n\n\n \u201dDen Indbildt Syge\u201d i Bredgade er simpelthen den slags, der kaldes stor kunst, og som man er vant til at finde p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret. Men i \u00e5r er det, som om Steen Stig Lommer & Co. har overg\u00e5et sig selv i en grad, s\u00e5 hvis doping var en ting i teaterverden, s\u00e5 skulle hele bundtet testes efter endt forestilling.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dDen Indbildt Syge\u201d seks ud af seks recepter.<\/strong> For Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret har recepten p\u00e5 en sommeraften, hvor stor morskab, dybdepsykologiske portr\u00e6tter og gakkede p\u00e5fund afspejler os og vores d\u00e5rskaber, som ikke har \u00e6ndret sig en t\u00f8ddel, siden Moli\u00e8re skrev komedien \u2013 og d\u00f8de efter kun at have spillet hovedrollen fire gange. D\u00e9t giver stykket en ekstra dimension.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En af sommerens bedste traditioner er Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets forestilling i Odd Fellow Pal\u00e6ets Have, hvor det i \u00e5r er Moli\u00e8res komedie “Den Indbildt Syge”, der er p\u00e5 plakaten – og den er for at sige det ligeud skidesjov. For det … L\u00e6s resten