Ari Asters film \u201dEddington\u201d, som har premiere i dag d. 31. juli, er en lang film, en m\u00e6rkelig film, en kunstfilm, som vil det hele \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 for meget.<\/p>\n\n\n\n
Omvendt er verdenen, som vi lever i, ogs\u00e5 for meget, v\u00e6ldig m\u00e6rkelig og s\u00e5 kunstig, at det halve kunne v\u00e6re nok. S\u00e5 m\u00e5ske er \u201dEddington\u201d et pr\u00e6cist og skarpt portr\u00e6t af ikke kun USA, men et vestligt samfund og en tid i s\u00e5 dybe, indre konflikter med sig selv, at opl\u00f8sningen og undergangen er eneste mulighed for Det Globale Endgame, som vi befinder os i her i 2025.<\/p>\n\n\n\n
Filmen foreg\u00e5r s\u00e5 for fem \u00e5r siden \u2013 i den f\u00f8rste Corona-tid i New Mexico, hvor en sherif spillet p\u00e5 en og samme tid s\u00e5 fladt og s\u00e5 dybt af Joaquin Phoenix, at jeg ikke kan lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, om figuren overhovedet er en person.<\/p>\n\n\n\n
Eller om figuren skal ses som et samlet billede p\u00e5 i hvert fald den hvide mand, og m\u00e5ske endda hele det hvide overherred\u00f8mme, som p\u00e5 mange m\u00e5der trues (eller f\u00f8ler sig truet!) i denne tid \u2013 men som sl\u00e5r fra sig som alle magthavere g\u00f8r det, s\u00e5 blodet spr\u00f8jter.<\/p>\n\n\n\n
For \u201dEddington\u201d er \u2013 som jeg ser det – ikke kun historien om en lille by i den amerikanske udkant. Det er historien om hele den vestlige civilisation, der uden samvittighedskvaler har smadret andre kulturer p\u00e5 sin vej, som imperier har det for vane \u2013 uanset hvor de opst\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
For det er en misforst\u00e5else at tro, at imperialismen kun er hvid. Den er ogs\u00e5 b\u00e5de gul, brun og sort. Mennesket er nemlig ens overalt til alle tider, men lige her handler det om den hvide version.<\/p>\n\n\n\n
Heldigvis havde jeg ogs\u00e5 en ung anmelder med, som s\u00e5 filmen p\u00e5 en anderledes m\u00e5de, hvilket ogs\u00e5 siger noget om dens kvaliteter. Jeg vil hermed give ordet til den unge anmelder:<\/p>\n\n\n\n
Ari Asters nyeste skud p\u00e5 stammen tager de klassiske m\u00f8rke horror-elementer, som produktionsfirmaet A24 er s\u00e5 kendt for, og blander dem med en s\u00e5 stor m\u00e6ngde absurd socialrealisme, at \u201dEddington\u201d bliver et forvirrende virvar af genrer, der udspiller sig p\u00e5 smukkeste cinematiske vis.<\/p>\n\n\n\n
Asters repertoire l\u00e6ner sig ofte over i det dunkle og absurde, som hans film \u201dMidsommar\u201d og \u201dHerediraty\u201d, der er nyklassiske horror-thrillers. \u201dEddington\u201d tager s\u00e5 de bedste elementer med fra disse storfilm. Men kombinationen af disse med karikerede spaghetti-western stand-offs g\u00f8r \u201dEddington\u201d til sin helt egen. P\u00e5 godt og ondt.<\/p>\n\n\n\n
Den n\u00e6sten 2,5 timer lange film kunne have haft godt af en budget-omrokering, hvor nogle af pengene til krudt, kugler og eksplosioner burde v\u00e6ret g\u00e5et til manuskriptet. Den r\u00f8de tr\u00e5d er sv\u00e6r at holde fast i, men m\u00e5ske er netop det hele pointen.<\/p>\n\n\n\n
For \u201dEddington\u201d afspejler den polariserede politiske verden i USA under Corona-pandemien, hvor konspirationsteorierne fl\u00f8j rundt p\u00e5 internettet, og spredte forvirring, panik og \u201dwhite savior\u201d-komplekser i dele af befolkningen. Det element fremh\u00e6ver Ari Aster til det yderste.<\/p>\n\n\n\n
\u201dEddington\u201d er en virkelig absurd socialrealistisk film med blodige horror-elementer og en altid tilstedev\u00e6rende western-tone, der leder tankerne hen p\u00e5 \u201dNo Country for Old Men\u201d og hit-serien \u201dBreaking Bad\u201d. Om Aster kommer i m\u00e5l med sin nyt\u00e6nkende og genreoverskridende film, er sv\u00e6rt at vurdere. Men hvis man vil se en absurd og m\u00f8rk kunstfilm, og er villig til at lade mange usagte ting st\u00e5 hen i det uvisse, s\u00e5 kan \u201dEddington\u201d noget helt s\u00e6rligt.<\/p>\n\n\n\n
Hvor mange stjerner \u2013 endda sherif-stjerner i anledning af hovedpersonens erhverv \u2013 skal filmen s\u00e5 have? Well, heller ikke her var vi enige. Den unge anmelder giver tre \u2013 og den gamle anmelder fire ud af seks sherifstjerner. Der er s\u00e5 meget ufortalt, ikke-vist og uforl\u00f8st i filmen trods, at n\u00e6sten hele Eddingtons omegn spr\u00e6nges i luften til sidst i filmen – og alligevel s\u00e5 griber \u201dEddington\u201d publikum p\u00e5 en s\u00e6rlig m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Anna Frederiksen – og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ari Asters film \u201dEddington\u201d, som har premiere i dag d. 31. juli, er en lang film, en m\u00e6rkelig film, en kunstfilm, som vil det hele \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 for meget. Omvendt er verdenen, som vi lever i, ogs\u00e5 for … L\u00e6s resten