Menneskets umiddelbare hukommelse er 80 \u00e5r. En l\u00e6ngere tidsperiode kan vi simpelthen ikke mentalt overskue. <\/p>\n\n\n\n
Tvivler du? S\u00e5 pr\u00f8v at t\u00e6nke tilbage i din egen sl\u00e6gt. Du kan selvf\u00f8lgelig huske, hvem dine for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre var. Men hvor meget kan du om dine oldefor\u00e6ldre og deres liv? Kan du overhovedet huske alle navnene? N\u00e6ppe. 80 \u00e5r er max for, hvad vi kan rumme. <\/p>\n\n\n\n
D\u00e9t vidste atheneren Herodot, som af mange kaldes historiens fader, fordi han som den f\u00f8rste i Hellas nedskrev faktiske historiske begivenheder, nemlig Perserkrigene, som han ogs\u00e5 selv oplevede. Han var alts\u00e5 b\u00e5de kilde – og historieskriver.<\/p>\n\n\n\n
Det samme har mange mennesker v\u00e6ret i de 80 \u00e5r, som er g\u00e5et fra tyskernes overgivelse i Danmark til nu. Mange af os har h\u00f8rt for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre fort\u00e6lle personligt om de fem forbandede \u00e5r. Men om f\u00f8je \u00e5r er der ikke flere levende tilbage, som har oplevet d\u00e9n tid.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 vil begivenhederne langsomt, men sikkert synke ned i historiens glemsel, medmindre man er historiker eller lignende. Men for de fleste vil nye og yngre begivenheder fylde i bevidstheden \u2013 og is\u00e6r hvis der kommer en ny krig i Europa, hvilket er en alt for reel risiko.<\/p>\n\n\n\n
For at glemme \u2013 ogs\u00e5 grusomheder \u2013 er et grundvilk\u00e5r ved at v\u00e6re menneske. Det er oplevet mange gange. Engang fyldte pesten alt her til lands. Senere den kongel\u00f8se tid. Grevens fejde og Reformationen. Svenskekrigene \u2013 og tabet af Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge. Engl\u00e6ndernes bombardement. Statsbankerotten. De to slesvigske krige. Og s\u00e5 alts\u00e5 bes\u00e6ttelsen, som sluttede for 80 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n
Alt virker, mens det sker og i de f\u00f8rste generationer efter som det mest vigtige, det til alle tider dagsorden-s\u00e6ttende.<\/p>\n\n\n\n
Men alt har sin tid \u2026 ogs\u00e5 historiske begivenheder.<\/p>\n\n\n\n
Jeg har s\u00e5 alligevel t\u00e6ndte stearinlys i vinduet p\u00e5 befrielsesaftenen d. 4. maj \u2013 og det kommer jeg nok til hele mit liv. For jeg er \u2013 trods f\u00f8dt n\u00e6sten et kvart \u00e5rhundrede senere \u2013 rundet af 2. Verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n
Men n\u00e5r jeg t\u00e6nder lysene fremover, sker det i erkendelse af, at 2. Verdenskrig som historisk begivenhed m\u00e5 indg\u00e5 i den naturlige historiske livscyklus \u2013 og \u00e9n dag blive n\u00e6sten-glemt.<\/p>\n\n\n\n
Det vigtige er ogs\u00e5, at vi husker p\u00e5, at friheden er v\u00e6rd at k\u00e6mpe for \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det koster. D\u00e9n erkendelse er nemlig evig aktuel. S\u00e5 s\u00e6t endelig lys i vinduerne, og syng med p\u00e5 “Man binder os”.<\/p>\n\n\n\n
Men sp\u00f8rg ogs\u00e5 – og is\u00e6r – om, hvad du kan g\u00f8re i den nutid, som er vores virkelighed – og hvor kampen for Den Frie Verden igen er voldsom aktuel. For fremtiden formes nu – og skal vores efterkommere leve i frihed og demokrati, s\u00e5 kr\u00e6ver det, at vi hver is\u00e6r tager ansvar – NU – og g\u00f8r mere end blot t\u00e6nde et lys.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Menneskets umiddelbare hukommelse er 80 \u00e5r. En l\u00e6ngere tidsperiode kan vi simpelthen ikke mentalt overskue. Tvivler du? S\u00e5 pr\u00f8v at t\u00e6nke tilbage i din egen sl\u00e6gt. Du kan selvf\u00f8lgelig huske, hvem dine for\u00e6ldre og bedstefor\u00e6ldre var. Men hvor meget kan … L\u00e6s resten