Den 8. maj 2025 fylder Sir David Attenborough 99 \u00e5r. Samme dag har filmen \u201dOCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH\u201d premiere. En film, hvis vigtighed ikke kan overdrives \u2013 hvis alts\u00e5 man \u00f8nsker, at livet, som vi kender det, skal best\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 Sir David Attenborough, t\u00e6nker man p\u00e5 en behagelig stemme, der dygtigt formidler smukke naturbilleder og stor indsigt om den klode, som vi bor p\u00e5. Og det er pr\u00e6cis, hvad man f\u00e5r i den 85 minutter lange film, der, som titlen antyder det, handler om verdens have og oceaner.<\/p>\n\n\n\n
Oceaner, der i Sir David Attenboroughs barndom og ungdom blev opfattet som farlige steder, som mennesket skulle t\u00e6mme og beherske. Det gjorde vi s\u00e5 med is\u00e6r ny teknologi. Men intet er mere forkert, selvom vi ogs\u00e5 fik \u00f8je for havets sk\u00f8nhed og diversitet via teknologen, <\/em>konkluderer han i filmen, hvor han beskriver oceanerne som livsnerven i klodens liv \u2013 ogs\u00e5 det p\u00e5 landjorden.<\/p>\n\n\n\n For livet under vandet er ikke en v\u00e5d \u00f8rken med fisk, der sv\u00f8mmer rundt. Det er dale og bjerge, enge og tangskove, som giver mad til alleh\u00e5nde arter. Faktisk er der mere end 40.000 bjerge i verdensoceanerne \u2013 prim\u00e6rt d\u00e9r hvor de tektoniske plader m\u00f8des, hvad enten de g\u00e5r mod hinanden, er p\u00e5 vej fra hinanden eller skurrer hver sin vej. Men ogs\u00e5 i de lavere vande ovenp\u00e5 de tektoniske plader vrimler det med liv p\u00e5 koralrevene og i de underjordiske enge, som er hjem for tusindvis af arter. Hver dag opdager vi cirka 200 nye undervands-arter.<\/p>\n\n\n\n Alligevel ved vi mere om andre planeter, end vi g\u00f8r om de 70% af Jordens overflade, der er d\u00e6kket af vand. D\u00e9t er skr\u00e6mmende.<\/p>\n\n\n\n Vidste du fx, at havets plankton opsuger en tredjedel af alverdens CO2? At plankton producerer mere ilt end alverdens regnskove tilsammen? Plankton er simpelthen klodens st\u00f8rste helt, da det udover at opsuge CO2 og danne ilt er mad til fisk – og dermed starten p\u00e5 stort set alle f\u00f8dek\u00e6der i havet, og ogs\u00e5 en del p\u00e5 Jorden – og hos mange fugle.<\/p>\n\n\n\n Ja, men hvor sk\u00f8nt<\/em>, t\u00e6nker du m\u00e5ske s\u00e5. Men NEJ. Det er forf\u00e6rdeligt. For ikke kun fisk, men ogs\u00e5 plankton fiskes med trawl, som bedst kan beskrives som et stort metalnet, der via enorme fiskerb\u00e5de brutalt river ALT p\u00e5 havbunden op, ogs\u00e5 selvom det er mindre end 25% af fangsten, som skal bruges \u2013 og som efterlader havbunden livl\u00f8s og d\u00f8d bagefter.<\/p>\n\n\n\n Og det er ALLE verdens have, som misbruges p\u00e5 denne m\u00e5de \u2013 selv omkring Sydpolen, hvor man is\u00e6r fisker netop plankton. Men ogs\u00e5 p\u00e5 vores breddegrader fiskes der med trawl n\u00e6rmest alle steder. Se dette link for at blive klogere: https:\/\/www.dn.dk\/vi-arbejder-for\/vand\/hav\/bundtrawl-i-havet\/<\/a><\/p>\n\n\n\n Er det ikke forbudt at fiske med trawl<\/em>, sp\u00f8rger du m\u00e5ske. Nej, det er det ikke. End ikke i s\u00e5kaldt beskyttede omr\u00e5der, som \u00e5rligt modtager cirka 20 milliarder dollars i st\u00f8tte. Penge, som blandt andet bruges til trawl-fiskeri!<\/p>\n\n\n\n Mindre end 3% af verdenshavene er beskyttet mod trawlfiskeri, selvom forskere siger, at det skal v\u00e6re mindst 30%, hvis ikke oceanerne skal d\u00f8 \u2013 og dermed ogs\u00e5 os selv. For vi er dybt afh\u00e6ngige af ikke kun de fisk, som beh\u00f8ver planktonen som f\u00f8de, men ogs\u00e5 af den CO2, som bindes i planktonen \u2013 og den ilt, planktonen produceret i oceanerne.<\/p>\n\n\n\n Det er rystende \u2013 og nok griber Sir David Attenborough til alle h\u00e5nde f\u00f8lelsesgreb som dramatisk musik og stor patos i filmen for at f\u00e5 os til at forst\u00e5 sammenh\u00e6ngen. Det var i grunden ikke n\u00f8dvendigt. For fakta taler for sig selv.<\/p>\n\n\n\n Mennesket er det store skadedyr, og nok skal jorden p\u00e5 sigt overleve menneskets h\u00e6rgen, n\u00e5r vi via trawlnettet og andre d\u00e5rligdomme har \u00f8delagt livsbetingelserne for os selv og en del andre arter. Men vi kan faktisk v\u00e6re her alle sammen, hvis bare vi mennesker opf\u00f8rer os ordentligt, og forst\u00e5r, at vi ikke skal beherske og udnytte naturen, men i stedet v\u00e6re en respektfuld del af den.<\/p>\n\n\n\n Den gode nyhed er nemlig, at der stadig er h\u00e5b. For n\u00e5r fiskeriet stoppes, g\u00e5r der i reglen kun f\u00e5 \u00e5r, s\u00e5 vender livet tilbage i havet i al sin rigdom og mangfoldighed. Det har man observeret de f\u00e5 steder, hvor man er stoppet med at fiske. Det er med andre ord bare om at komme i gang.<\/em><\/p>\n\n\n\n Og vi kan godt. Sir David Attenborough g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at der engang kun var under 1% tilbage af hvalerne. Men s\u00e5 forb\u00f8d man industriel hvalfangst \u2013 og p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r voksede bestanden af hvaler med 30%, og i dag vrimler det igen med hvaler ude i verdenshavene.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 hvis vi forbyder trawlfiskeri, kan vi ogs\u00e5 f\u00e5 oceanerne fulde af fisk, fulde af koraller, fulde af liv til os alle sammen \u2026<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver derfor \u201dOCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH\u201d seks store hvaler ud af seks mulige<\/strong> \u2013 og t\u00e6nker, at Sir David Attenborough selv har meget tilf\u00e6lles med netop hvalerne. Han har livet igennem rejst verden over i naturens tjeneste, og s\u00e5 er han t\u00e6t p\u00e5 de 100 \u00e5r, som mange hvaler ogs\u00e5 bliver igen nu, fordi vi mennesker ikke dr\u00e6ber dem.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den 8. maj 2025 fylder Sir David Attenborough 99 \u00e5r. Samme dag har filmen \u201dOCEAN WITH DAVID ATTENBOROUGH\u201d premiere. En film, hvis vigtighed ikke kan overdrives \u2013 hvis alts\u00e5 man \u00f8nsker, at livet, som vi kender det, skal best\u00e5. N\u00e5r … L\u00e6s resten