N\u00e5r et v\u00e6sen venter p\u00e5 at f\u00f8des, b\u00e6rer det i sig h\u00e5bet spundet ind i en puppe af forventninger. Derinde i den bl\u00f8de og varme f\u00f8r-natale tilstand dr\u00f8mmer v\u00e6snet om en verden i farver, hvor det skal ud og g\u00f8re store, dejlige ting til gavn og gl\u00e6de for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n\n\n\n
Det holder selvf\u00f8lgelig ikke. For verdenen er sort og hvid, delt af gr\u00e6nser og skel, og absolut ikke befolket af v\u00e6sner, som m\u00f8der andre med smil og \u00e5bne arme.<\/p>\n\n\n\n
Tv\u00e6rtimod er konflikt og vold, overgreb og smerte faste ingredienser i hverdagens kamp for overlevelse. S\u00e5 langsomt, men sikkert slukkes visionerne og troen p\u00e5 alverdens godhed, s\u00e5 man til sidst r\u00e5ber stop, inden man enten \u00e6der eller bliver \u00e6dt, dr\u00e6ber eller bliver dr\u00e6bt.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9t er den barske sandhed, der m\u00f8der Menneskekryb aka den gule puppe p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater i stykket af samme navn. En k\u00e6r Puppe med store f\u00f8lehorn, som man forelsker sig i fra f\u00f8rste eksistentielle monolog og indtil sidste bitre erkendelse, der leder tankerne hen p\u00e5 Shakespeares visdomsord fra Det Skotske Stykke (og ja, jeg er teater-overtroisk, og skriver ikke navnet), hvor titelpersonen siger: Life’s but a walking shadow, a poor player, that struts and frets his hour upon the stage, and then is heard no more. <\/em>It is a tale told by an idiot, full of sound and fury, signifying nothing.<\/em><\/p>\n\n\n\n D\u00e9t citat g\u00e5r som en r\u00f8d tr\u00e5d gennem \u201dMenneskekryb\u201d. Det er ogs\u00e5 teaterverdenens smukkeste ord ever written \u2013 for nu at blive i det engelske, som den poetiske og lidende sommerfugl ofte g\u00f8r det i f\u00f8rste akt, hvor Puppen betaget sidder p\u00e5 sin gynge, og ser sommerfuglenes p\u00e5 overfladen s\u00e5 yndige leg, der i virkeligheden er en d\u00f8dsensalvorlig aff\u00e6re om parringsdansen. Og som inden vi n\u00e5r klimaks, aff\u00f8der det ene grin efter det andet, n\u00e5r de bevingede v\u00e6sner vimser rundt i deres pastelfarvede dragter i lige dele l\u00e6ngsel og liderlighed. Verden har trods alt endnu en uskyld i sig.<\/p>\n\n\n\n Det har den stadig, dog mindre, i n\u00e6ste tableau, som er holdt i s\u00e5 skrigende farver, at tilbudskatalogerne sad i salen og tog noter. Vi er ogs\u00e5 i supermarkedet, der hvor man k\u00f8ber ind, s\u00e5 man kan f\u00e5 sig noget n\u00e6ring og samle sig noget lort. For den, som har meget, er meget sikret<\/em>, lyder devisen, og vender det blinde \u00f8je til, at har man meget, s\u00e5 er der ogs\u00e5 meget, der kan mistes. For en hel h\u00e6r af insekter lever efter mottoet ingen-er-for-fine-til-at-g\u00f8re-hvad-der-kr\u00e6ves \u2013 uanset om man bruger r\u00e5 magt som en dr\u00e6berhveps eller smiger og l\u00f8gn som en parasit.<\/p>\n\n\n\n Puppen med de store idealer bliver naturligvis moralsk indigneret, men det har de sultne insekter ingen forst\u00e5else for. Erkendelsens rutschebanetur er sat i gang \u2013 og Puppen kan intet g\u00f8re, men m\u00e5 f\u00f8des i en lang og smertelig proces i det tredje tableau, som naturligvis er holdt i brune jordfarver. For nu rammer virkeligheden i en ordl\u00f8s, men fysisk kr\u00e6vende og sigende fremstilling.<\/p>\n\n\n\n AV, t\u00e6nker Puppen, og finder sig selv \u2013 nyf\u00f8dt i uskyldens hvide farve – med store \u00f8jne i en sort-hvid verden, som er delt i dem og os, i den der styrer, og dem, der bliver styrede, selvom alle henholder sig til en fort\u00e6lling, som lyder 1:1 som noget, vi kender fra vores tid, og hvis ord mere skal tilskrives forfatter og instrukt\u00f8r Niels Erling end det tjekkiske broderpar Karel og Josef \u010capek, der f\u00e5 \u00e5r efter 1. Verdenskrig skrev stykket \u201dInsektliv\u201d, som er forl\u00e6gget for \u201dMenneskekryb\u201d.<\/p>\n\n\n\n Men situationen er den samme: Myredronningen \u00f8verst p\u00e5 sit podie hersker over de arbejdende, og de sorte myrer vader frem og tilbage \u2013 hurtigere og hurtigere. For der er meget, der skal n\u00e5s, inden de gr\u00f8nne myrer angriber. Produktionen skal op. Freden kr\u00e6ver krigen, er meldingen.<\/p>\n\n\n\n Men det var jo slet ikke s\u00e5dan, at det skulle v\u00e6re<\/em>, siger en desillusioneret Puppe, som nu er blevet en d\u00f8gnflue, et menneskekryb, som tr\u00e6kkes mod egen undergang. For det ender med krig. Igen vist i et ordl\u00f8st tableau, hvor det sort-hvide farves r\u00f8dt \u2013 r\u00f8dt af blod, mens de samme bev\u00e6gelser, de samme scener gentages igen og igen og igen, mens bassen brager og dundrer.<\/p>\n\n\n\n Det er ikke til at holde ud. Krig er s\u00e5 ogs\u00e5 netop gru og d\u00f8d, og ikke til at holde ud, hverken for lidt over 100 \u00e5r siden eller nu, hvor det totalit\u00e6re vanvid igen raser b\u00e5de i \u00f8st og vest, og truer med at sprede sig – hvis ikke vi i Den Frie Verden byder despoter og tyranner trods.<\/p>\n\n\n\n Og deri er stykkets kerne. For p\u00e5 den ene side er vi hver is\u00e6r s\u00e5 sm\u00e5, s\u00e5 uendelig ligegyldige som et enkelt insekt formodes at v\u00e6re det. Men p\u00e5 den anden side s\u00e5 kan \u2013 og skal \u2013 vi hver is\u00e6r komme ud af vores puppe og tage ansvar, ogs\u00e5 selvom ingen af os, uanset om vi er flue, menneske eller k\u00e6mpe, kan b\u00e6re hverken hele freden – eller hele krigen – p\u00e5 vores skuldre.<\/p>\n\n\n\n Vi m\u00e5 insistere p\u00e5 og k\u00e6mpe for demokrati og f\u00e6llesskab – ogs\u00e5 personligt<\/em>, er Puppens erkendelse, da den for anden gang kommer ud af en skal, nu den mentale, og bryder med sin pacifistiske indstilling. Dermed cementeres Myredronningens ord om, at volden har ingen respekt for andet end volden, og det sker p\u00e5 en m\u00e5de, der for Puppen er b\u00e5de et sammenbrud og en fris\u00e6ttelse.<\/p>\n\n\n\n For \u201dMenneskekryb\u201d handler ikke kun om samfundet, men ogs\u00e5 om den eksistentielle rejse, som vi alle kender, og p\u00e5 N\u00f8rrebro foretager sammen med Puppen, der spilles af Stanley Bakar, der g\u00f8r det s\u00e5 br\u00e6ndende og fascinerende, at man som tilskuer f\u00f8ler, at man ER Puppen. Ogs\u00e5 selvom alle os, der sidder i stolene, ikke har Puppens naivitet, men fra start af ved, hvordan det slutter.<\/p>\n\n\n\n Nemlig med at Puppen, som alle os andre, m\u00e5 erkende, at vi er d\u00f8gnfluer, der \u00e6der, knepper og sl\u00e5r ihjel, inden alt ender med stilheden. Eller som Barden fra England sagde det: The rest is silence.<\/em><\/p>\n\n\n\n Men inden da viser \u201dMenneskekryb\u201d vores virkelighed i et insektperspektiv, hvor stor skuespilkunst og intelligent anvendelse af farver, ord og musik g\u00e5r op i en forrygende enhed, som giver overblik og overskud til at v\u00e6re i den situation, som vi og verden er i nu. D\u00e9t har vi ogs\u00e5 st\u00e6rkt brug for.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver den gribende \u201dMenneskekryb\u201d seks ud af seks skygger<\/strong>, som dem, der er en del af den evige nat, vi altid har lige i h\u00e6lene. For det er teater til tiden, og de st\u00e5ende ovationer til premieren til Stanley Bakar, Alexander Clement, Carla Eleonora Feigenberg, Tilde Maja Fredriksen, Morten Kj\u00e6r, Amalie Lindeg\u00e5rd og Mads Reuther var mere end fortjente.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r et v\u00e6sen venter p\u00e5 at f\u00f8des, b\u00e6rer det i sig h\u00e5bet spundet ind i en puppe af forventninger. Derinde i den bl\u00f8de og varme f\u00f8r-natale tilstand dr\u00f8mmer v\u00e6snet om en verden i farver, hvor det skal ud og g\u00f8re … L\u00e6s resten