Ventesorg hedder det, n\u00e5r man er t\u00e6t p\u00e5 \u00e9n, som skal d\u00f8 \u2013 og det skal Fannys mor i filmen \u201dMin Evige Sommer\u201d, som har premiere i dag, og som udspiller sig den sidste sommer, som Fanny, hendes mor og hendes far har sammen i det sommerhus, som livet igennem har v\u00e6ret rammen om deres gr\u00f8nne somre. <\/p>\n\n\n\n
Filmen er den rene poesi. En stille og sanselig fort\u00e6lling om det eneste, som vi kan v\u00e6re sikre p\u00e5: Nemlig at det ender med d\u00f8den for os selv \u2013 og for alle dem, som vi kender.<\/p>\n\n\n\n
Det har vi bare s\u00e5 sv\u00e6rt ved at acceptere, forholde os til og tale om. S\u00e5 er det meget nemmere som veninderne til Fannys mor, der til hendes sidste f\u00f8dselsdag snakker h\u00f8jlydt om, hvor god en veninde hun er, om herlige rejser til Kreta \u2013 og om at \u201djeg tror stadig p\u00e5 mirakler\u201d, som den ene veninde totalt fortr\u00e6ngende overfor den terminale kr\u00e6ftsygdom siger det.<\/p>\n\n\n\n
Intet af det gavner Fannys mor, der spilles af Maria Rossing med en inderlighed og en f\u00f8lsomhed, s\u00e5 alle m\u00f8dre kan spejle sig i hendes omsorg for datteren, der gestaltes med lige dele r\u00e5 livskraft og uendelig s\u00e5rbarhed af Kaya Toft Loholt.<\/p>\n\n\n\n
De to er filmens akse, som de har v\u00e6ret det alle datterens 15 leve\u00e5r. Et t\u00e6t mor-datter-forhold, hvor datteren p\u00e5 en enkelt sommer skal n\u00e5 at frig\u00f8re sig fra moderen – og komme tilbage til hende igen for at sige farvel.<\/p>\n\n\n\n
En proces, som normalt tager flere \u00e5r, men hvor Fanny alts\u00e5 kun har tiden fra moderen er rask nok til at kunne spille p\u00e5 klaver og tage en kort tur til stranden \u2013 og til hun f\u00e5 uger senere \u00e5nder ud i hospitalssengen i en d\u00f8dsscene, som er lige pr\u00e6cis s\u00e5 rolig og afdramatiseret, som virkeligheden ofte er det. Og ja, moderen er totalt smertelindret. Den medmenneskelige respekt er – trods rygtet om det modsatte – stor i det danske sundhedsv\u00e6sen, hvad vi ogs\u00e5 ser, da den d\u00f8de kvinde g\u00f8res klar til at kunne komme i kiste.<\/p>\n\n\n\n
Men inden skal mor og datter sige farvel til hinanden, mens de stadig er i livet \u2013 og der er is\u00e6r to scener, som har br\u00e6ndt sig ind \u2013 eller rettere sendt kaskader af t\u00e5rer ned ad mine kinder. Da moderen ligger med den sovende Fanny i sin favn \u2013 og senere, da moderen er ved at n\u00e5 den sidste tid, og de sidder og gr\u00e6der, men s\u00e5 fra fjernsynet h\u00f8rer Rolf og Ritter juble over, at Jonas Vingegaard har vundet b\u00e5de etapen og den gule tr\u00f8je i Touren.<\/p>\n\n\n\n
S\u00c5 bryder de sammen af grin \u2013 og uden at faderen, som er noget af tr\u00e6mand, der gerne vil, men ikke rigtig kan \u00e5bne op og v\u00e6re f\u00f8lsom, forst\u00e5r dem. Anders Mossling nailer filmen igennem pr\u00e6cis den stille accept af egen uform\u00e5enhed, som mange m\u00e6nd f\u00f8ler, n\u00e5r familiens samlingspunkt \u2013 moderen \u2013 forsvinder.<\/p>\n\n\n\n
Hans ventesorg er nemlig ikke mindre end datterens, selvom den pakkes ind i praktiske g\u00f8rem\u00e5l og servicering af ikke kun hans d\u00f8dssyge kone og ditto lidende datter, men ogs\u00e5 af datterens k\u00e6reste og veninder, som med de bedste intentioner kommer p\u00e5 bes\u00f8g i sommerhuset, men som ligesom mange andre i nutidens Danmark lider under, at vi ikke har et socialt kodeks for at d\u00f8.<\/p>\n\n\n\n
Men vi skal l\u00e6re at tale om at d\u00f8<\/em>, er filmens morale. L\u00e6re at stille hinanden de sv\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvordan har du det med at skulle d\u00f8? Hvordan har du det med, at din mor skal d\u00f8?<\/em> Og s\u00e5 ellers give tid til samtalen \u2013 uden at v\u00e6re bange for hverken ord eller t\u00e5rer.<\/p>\n\n\n\n For som det siges i en anden \u2013 cirka 30 \u00e5r gammel film om en anden kvinde, der d\u00f8de tidligt \u2013 nemlig Richard Attenboroughs \u201dShadowlands\u201d: We can’t have the happiness of yesterday without the pain of today. That’s the deal.<\/em><\/p>\n\n\n\n I den film, som er baseret p\u00e5 virkelige begivenheder, st\u00e5r forfatteren C. S. Lewis sammen med hans kone Joy Greshams meget unge s\u00f8n ligesom Fanny og hendes far med valget mellem at lukke sorgen ude – eller at turde v\u00e6re i den ub\u00e6rlige smerte. C. S. Lewis og adoptivs\u00f8nnen valgte det sidste.<\/p>\n\n\n\n Jeg er ikke sikker p\u00e5, hvad Fanny og hendes far v\u00e6lger. Men jeg ved, at Danmarksbloggen giver \u201dMin Evige Sommer\u201d seks ud af seks lys<\/strong>, som dem, man t\u00e6nder, n\u00e5r \u00e9t menneske er d\u00f8dt \u2013 og man har \u00e5bnet vinduet, s\u00e5 sj\u00e6len kan slippe ud.<\/p>\n\n\n\n Det er Sylvia Le Fanu, som har lavet denne lille perle, der i \u00f8vrigt er filmet og klippet, s\u00e5 sk\u00f8nhed og dansk hverdag anno 2020\u00b4erne g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed – samtidig med at filmen giver en knugen i hjertet, der g\u00f8r ondt \u2013 p\u00e5 den gode m\u00e5de. For her er noget vigtigt og for alle mennesker genkendeligt p\u00e5 spil.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ventesorg hedder det, n\u00e5r man er t\u00e6t p\u00e5 \u00e9n, som skal d\u00f8 \u2013 og det skal Fannys mor i filmen \u201dMin Evige Sommer\u201d, som har premiere i dag, og som udspiller sig den sidste sommer, som Fanny, hendes mor og … L\u00e6s resten