Et mere end en times lang rablende solo-vanvid er, hvad man i \u00f8jeblikket kan m\u00f8de p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest, hvor Sarah Boberg er den utr\u00e6ttelige Frk. Marguerite, der med lige dele herskertrang, liderlighed og frustration skiftevis pr\u00f8ver at opmuntre, udskamme og forberede os i publikum p\u00e5 livet og de h\u00f8jere l\u00e6reanstalter.<\/p>\n\n\n\n
Vi er hendes elever, m\u00e5 man forst\u00e5 \u2013 og som vi ikke valgte at blive f\u00f8dt, valgte vi heller ikke at komme i denne skole.<\/p>\n\n\n\n
Og det bliver noget af en time hos Frk. Marguerite, som spilles af Sarah Boberg, der yder en imponerende kraftpr\u00e6station ene kvinde p\u00e5 scenen \u2013 og ja, hun er ene kvinde. Benraden i glaskassen giver ikke meget modspil, men er \u2013 ligesom alle os andre \u2013 bare en statist i Frk. Marguerites skalten og valten med os, hvad enten vi skal l\u00e6re biologi, historie eller matematik.<\/p>\n\n\n\n
Uanset fag starter det altid med h\u00e5b og ros, forts\u00e6tter med tvivl og nemme l\u00f8sninger p\u00e5 komplicerede problemer, og ender med en sjofel snak om sex, selvom d\u00e9t skal vi f\u00f8rst l\u00e6re p\u00e5 de h\u00f8jere l\u00e6reanstalter, som man skal best\u00e5 en pr\u00f8ve for at komme p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Begyndelse, midte og slutning \u2013 s\u00e5dan er hele livet, som det skrives op p\u00e5 den sorte tavle, der fyldes med de ord, som Frk. Marguerite h\u00e6vder at bestemme over, s\u00e5dan som hun faktisk bestemmer over alt.<\/p>\n\n\n\n
Men hvem er Frk. Marguerite i grunden? Er hun bare tyranniet i verden, i hverdagen? Eller er hun sk\u00e6bnen, livet, n\u00f8dvendigheden, skaberen \u2013 eller dem alle sammen? Eller er hun \u2013 oh, skr\u00e6k – vores egen forestilling om os selv og vores liv, der fors\u00f8ger at orientere sig i det kaos, som verden er, skabe en mening i den kosmiske rodebutik?<\/p>\n\n\n\n
Hun er i hvert fald ogs\u00e5 en l\u00e6ngsel efter en tro og en mening \u2013 mest symboliseret ved, at hun flere gange sp\u00f8rger, om der er en Jesus eller en Hellig\u00e5nd i klassen. Det er der ikke. Det ville ogs\u00e5 rime d\u00e5rligt med surrealismen, hvor livets mening rimer p\u00e5 ingenting, ikke engang s\u00e5 meget som en mikroskopisk mikrobe.<\/p>\n\n\n\n
Er det s\u00e5 forstemmende og depressivt at se \u201dFrk. Marguerite\u201d? P\u00e5 ingen m\u00e5de. Det er morsomt \u2013 og minder lidt om Becketts Godot ved, at der sker det samme og det samme igen og igen og igen og igen og igen. Her g\u00e5r en runde bare meget hurtigere, og vi n\u00e5r mange runder igennem p\u00e5 den gode time, som stykket varer.<\/p>\n\n\n\n
Som en karrusel i selvsving hvirvles vi rundt \u2013 men ender altid med at f\u00e5 en voksen-sk\u00e6ld-ud og en voksen-shaming af et format, s\u00e5 selv \u2026 skal vi sige en orange mand med diktatur-dr\u00f8mme ville tage noter, hvis han kom forbi.<\/p>\n\n\n\n
Ikke at vi ville opdage ham. For vi g\u00e5r ind for ligeret, og s\u00e5 kan vi ikke se farve, siger Frk. Marguerite. En kridhvid, en brun, en bl\u00e5 \u2013 alle bliver de det samme i den store ligestillings smeltedigel. S\u00e5dan er det, iflg. Frk. Marguerite, som ogs\u00e5 har mange andre teorier som fx at n\u00e5r 88 personer skal dele 12 bananer, s\u00e5 vil den st\u00e6rkeste f\u00e5 cirka 8 bananer og den n\u00e6stest\u00e6rkeste cirka 4 banner \u2013 og de andre ingenting.<\/p>\n\n\n\n
The winner takes it all, men hvem vinder i livet? Under alle omst\u00e6ndighederne f\u00e5r eleverne i Frk. Marguerites klasse lov til at g\u00e5 hjem, selvom vi ellers stykket igennem trues med at skulle blive p\u00e5 skolen og sige de samme s\u00e6tninger hele natten.<\/p>\n\n\n\n
Men vi havde \u00e5benbart v\u00e6ret lydige nok og sl\u00e5et h\u00e6lene nok sammen. Sarah Boberg m\u00e5 ogs\u00e5 have v\u00e6ret dygtig m\u00f8nsterelev udi teaterkunsten.<\/p>\n\n\n\n
For det er et meget langt \u2013 og indviklet – stykke at l\u00e6re udenad \u2013 bare p\u00e5 orddelen. L\u00e6g dertil de mange fysiske udtryk, de rappe hum\u00f8rskift, som sker i samme tempo, som hun tr\u00e6kker vejret \u2013 og s\u00e5 det at hun er HELT ALENE p\u00e5 scenen med sorte v\u00e6gge, en benrad og en flok um\u00e6lende elever foran sig. Det er ikke meget at spille op imod. Men hun g\u00f8r det. Det er en tour de force.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver derfor \u201dFrk. Marguerite\u201d fem ud af seks mikrofoner,<\/strong> som den hun til sidst i stykket pr\u00f8ver at r\u00e5be os dumme elever op med. For trods talrige opfordringer svarer vi aldrig p\u00e5 hendes sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Det er Roberto Athayde, som har skrevet stykket \u2013 og Maria Vinterberg, der har instrueret.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et mere end en times lang rablende solo-vanvid er, hvad man i \u00f8jeblikket kan m\u00f8de p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest, hvor Sarah Boberg er den utr\u00e6ttelige Frk. Marguerite, der med lige dele herskertrang, liderlighed og frustration skiftevis pr\u00f8ver at opmuntre, … L\u00e6s resten