I g\u00e5r var der premiere p\u00e5 \u201dThe Sound of Music\u201d p\u00e5 Det Ny Teater \u2013 og sikke en forestilling, sikke en aften. En af dem, som g\u00e5r over i historien, og ikke kun fordi det er 30-\u00e5rs-jubil\u00e6umss\u00e6sonen p\u00e5 Det Ny Teater.<\/p>\n\n\n\n
Men fordi 2025-versionen af Det Ny Teaters \u201dThe Sound of Music\u201d er fejende flot og fantastisk \u2013 ogs\u00e5 selvom der synges p\u00e5 dansk. En fin gestus til de danskere, som ikke kan engelsk. Men som med b\u00f8ger, s\u00e5 er ogs\u00e5 musicals bedst p\u00e5 modersm\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n
Alligevel \u2013 trods de mere eller mindre vellykkede danske overs\u00e6ttelser \u2013 er det en vidunderlig ops\u00e6tning, der ogs\u00e5 t\u00f8r g\u00e5 nye veje. I den ikoniske filmversion fra 1965 med Julie Andrews og Christopher Plummer er der fuld fokus p\u00e5 k\u00e6rligheden med den fremadstormende nazisme som en truende kulisse, og med klosteret og bjergene, som derfra hvor hj\u00e6lpen kommer.<\/p>\n\n\n\n
Men p\u00e5 Det Ny Teater g\u00e5r Rodgers og Hammersteins mesterv\u00e6rk i instrukt\u00f8r Martin Lyngbos iscenes\u00e6ttelse p\u00e5 tre ligev\u00e6rdige ben: K\u00e6rligheden, kampen for menneskev\u00e6rd og religionen. Det giver god mening. For livet handler om v\u00e6rdier, om hvad side man st\u00e5r p\u00e5: K\u00e6rligheden versus hadet, f\u00e6llesskabets gr\u00f8de og respekt eller egoismens h\u00e6rgen og fornedrelse.<\/p>\n\n\n\n
For Gaudamus igitur<\/em> \u2013 lad os gl\u00e6de os, som et oplagt nonnekor synger det b\u00e5de til hverdag, og n\u00e5r der er bryllupsfest. Det kan m\u00e5ske virke paradoksalt med en gl\u00e6dessang, n\u00e5r man st\u00e5r foran en Verdenskrig, og ens land, \u00d8strig, bliver indlemmet i Hitlers Tyskland. Men det er netop pointen: At der altid er en grund til at gl\u00e6de os.<\/p>\n\n\n\n For Gud er d\u00e9r altid, og viser os vejen i livet, hvis vi lytter til Ham \u2026 og til the sound of musik \u2013 b\u00e5de den lyd, som kommer fra bjergene og fra vores indre. For vi skal hver is\u00e6r finde vores vej, og vi skal bestige ethvert bjerg for at n\u00e5 vores m\u00e5l, ogs\u00e5 n\u00e5r vi \u2013 som i 2025 er d\u00e9r, hvor bjergene rejser sig omkring os, s\u00e5 det med kaptajn Von Trapps ord er som, at det, som f\u00f8r beskyttede os, nu truer os og holder os fanget.<\/em><\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vi har brug for noget at blive sendt afsted p\u00e5, som Maria bliver det i slutningen af 1. akt. Og det bliver vi ogs\u00e5 \u2013 med man\u00e9r. For som det sidste, lige inden forestillingen slutter, s\u00e5 synger abbedissen igen sin sang til livet – men nu som en opfordring til os i publikum: Climb every mountain<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det er Louise Fribo, som synger abbedissen. Og da hun kom ud p\u00e5 scenen efter forestillingen, rejste hele teatret sig op som p\u00e5 t\u00e6lling. For sikke en stemme. Det var som at h\u00f8re en engel synge h\u00e5bet ind i den m\u00f8rke og kolde virkelighed, som b\u00e5de er forestillingens fortid og virkelighedens nutid.<\/p>\n\n\n\n Det var sikkert ogs\u00e5 derfor, at man havde valgt den Reumert-bel\u00f8nnede og dramatisk begavede skuespiller Peter Plaugborg til at gestalte kaptajnen, hvad han g\u00f8r med en alvor og en kraft overfor de hadets kr\u00e6fter, der som et andet tordenvejr skal buldres imod \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 en musicalscene.<\/p>\n\n\n\n For kunsten har en mission, n\u00e5r der er noget p\u00e5 spil i verden, og ingen af os skal ligesom grevinden og Max \u2013 spillet med overbevisning af henholdsvis Camille-Cathrine Rommedahl og Kim Hammelsvang \u2013 bare sidde stille og vente p\u00e5, at det driver over. Vi skal derimod v\u00e6lge vores vej, bekende kul\u00f8r og handle, var budskabet fra scenen.<\/p>\n\n\n\n Derfor er Edelweiss-sangen ogs\u00e5 s\u00e5 meget mere end en fin vise om en lille blomst. Det er en sang om mod og f\u00e6llesskab, om at tage vare p\u00e5 det, som er skr\u00f8beligt, fremfor at hade og g\u00e5 i takt med de h\u00f8jtr\u00e5bende, hvad enten de er ikl\u00e6dte svastika-uniformer – eller MAGA-kasketter.<\/p>\n\n\n\n Men skulle man ikke have fanget forestillingens point\u00e9 med nutidens etiske valg, s\u00e5 fik man forh\u00e5bentlig tanken, da projekt\u00f8rlyset fejende fl\u00f8j over os i publikum, og stillede sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvor st\u00e5r DU i den kamp, der er LIGE NU og HER, hvor tyrannerne igen sl\u00e5s om verdensherred\u00f8mmet?<\/em><\/p>\n\n\n\n For ligesom von Trapp-familien er vi ogs\u00e5 n\u00f8dt til at tage stilling. Indimellem m\u00e5 man s\u00e5 godt synge om sine favorit-ting, som Maria l\u00e6rer de p\u00e5 alle m\u00e5der fortryllende syv von Trapp-b\u00f8rn, der er forestillingens syv blinkende stjerner.<\/p>\n\n\n\n For hvor kan de synge \u2013 og spille skuespil. N\u00e5r de er p\u00e5 scenen, bliver man s\u00e5 jublende glad og livsbekr\u00e6ftet, at man n\u00e6sten ikke kan vente med at klappe, til de har sunget f\u00e6rdigt, og Per Engstr\u00f6m og hans imponerende orkester har spillet sidste tone.<\/p>\n\n\n\n De seks af dem spilles af tre forskellige hold b\u00f8rn, mens den \u00e6ldste, Liesl, hele spilleperioden igennem skal gestaltes af debutanten Ronja Thusgaard-Madsen, som er et stort talent \u2013 og m\u00e5ske en kommende Maria. Hun kommer langt ud over scenekanten med b\u00e5de stemme og udstr\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Og s\u00e5 er der selvf\u00f8lgelig f\u00f8rst, sidst og indimellem Maria, som synges med den st\u00f8rste sikkerhed og teknik af Isabel Schwartzbach. Hun er en sand musicalstjerne \u2013 og is\u00e6r i scenerne med de syv b\u00f8rn tindrer og str\u00e5ler hun, s\u00e5 man f\u00f8ler sig hensat til et slot, et kloster eller en alpetop i \u00d8strig.<\/p>\n\n\n\n De p\u00e5 en gang enkle og overd\u00e5dige kulisser, der b\u00e5de kommer ind fra siden, fra oven og drejer rundt, de afstemte kostumer, der underst\u00f8tter, men ikke overd\u00f8ver fort\u00e6llingen, fuldender sammen med Ann Hjort som husholdersken, Mikkel Vadsholt som butleren og Romeo Lundholm Dahl som Liesls ungdomsk\u00e6rlighed Rolf billedet af en p\u00e5 alle m\u00e5der fortryllende og fejende flot \u2013 og aktuel – opf\u00f8relse af den mere end 60 \u00e5r gamle \u201dThe Sound of Music\u201d.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver seks store stjerner ud af seks mulige.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I g\u00e5r var der premiere p\u00e5 \u201dThe Sound of Music\u201d p\u00e5 Det Ny Teater \u2013 og sikke en forestilling, sikke en aften. En af dem, som g\u00e5r over i historien, og ikke kun fordi det er 30-\u00e5rs-jubil\u00e6umss\u00e6sonen p\u00e5 Det Ny … L\u00e6s resten