I 1909 modtog svenske Selma Lagerl\u00f6f som den f\u00f8rste kvinde nogensinde Nobelprisen i litteratur. F\u00e5 \u00e5r f\u00f8r skrev hun en af alletiders mest smukke julehistorier: “Legenden om juleroserne.”<\/p>\n\n\n\n
Den kommer her – med \u00f8nsket om en rigtig gl\u00e6delig jul. Legenden om Juleroserne<\/strong><\/p>\n\n\n\n R\u00f8verk\u00e6llingen, der boede i R\u00f8verkulen oppe i G\u00f6ingeskoven, havde en Dag begivet sig paa Tiggergang ned til Landsbyerne paa Sletten. R\u00f8veren selv var en fredl\u00f8s Mand; han turde ikke forlade Skoven, men n\u00f8jedes med at ligge paa Lur efter de vejfarende, som vovede sig der igennem. Men paa den Tid var det kun smaat med rejsende i det nordlige Skaane. I 1909 modtog svenske Selma Lagerl\u00f6f som den f\u00f8rste kvinde nogensinde Nobelprisen i litteratur. F\u00e5 \u00e5r f\u00f8r skrev hun en af alletiders mest smukke julehistorier: “Legenden om juleroserne.” Den kommer her – med \u00f8nsket om en rigtig gl\u00e6delig jul. Skrevet … L\u00e6s resten
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n
Traf det sig nu saadan, at Manden havde Uheld med sin Jagt i nogle Uger, begav K\u00e6llingen sig ud paa Vandring. Hun havde fem Unger med sig, allesammen kl\u00e6dt i pjaltede Skindklader og Barksko og hver med en S\u00e6k paa Ryggen, der var lige saa stor som han selv. Naar hun traadte ind i et Hus, var der ingen, der vovede at n\u00e6gte hende, hvad hun forlangte, thi hun holdt sig ikke for god til at vende tilbage n\u00e6ste Nat og stikke Ild paa det Hus, hvor hun ikke var bleven godt modtaget. R\u00f8vermor og hendes Unger var v\u00e6rre end det v\u00e6rste Ulvepak, og mere end een Gang f\u00f8lte man sig fristet til at jage Spydet igennem dem, men det skete aldrig, for man vidste, at hendes Mand laa deroppe i Skoven, og han skulde nok vide at h\u00e6vne sig, om der tilst\u00f8dte K\u00e6llingen eller Ungerne noget.
Som nu R\u00f8vermor gik fra Gaard til Gaard og tiggede, kom hun en sk\u00f8nne Dag til Oved, som paa den Tid var et Kloster. Hun ringede paa Klosterporten og forlangte Mad, og Broder Portneren slog en lille Luge i Porten ned og rakte hende seks runde Br\u00f8d, et til hende selv og et til hver af B\u00f8rnene.
Men medens R\u00f8vermor stod stille ved Porten, l\u00f8b B\u00f8rnene omkring. Og nu kom et af dem hen og rykkede hende i Kjolen til Tegn paa, at han havde fundet noget, hun endelig maatte komme og se, og Moderen fulgte straks med ham.
Hele Klosteret var omgivet af en h\u00f8j og tyk Mur, men Drengen havde opdaget en lille Bagd\u00f8r, der stod paa Klem. Da R\u00f8vermor kom derhen, st\u00f8dte hun straks D\u00f8ren op og gik ind uden at sp\u00f8rge om Lov, som hendes Skik var.
Paa den Tid styredes Oved Kloster af Abbed Hans, der var saare urteklog. Han havde anlagt en lille Urtegaard indenfor Klostermuren, og det var den, R\u00f8vermor kom ind i.
I f\u00f8rste \u00d8jeblik blev R\u00f8verk\u00e6llingen saa overrasket, at hun blev staaende ved Indgangen. Det var Sk\u00e6rsommer, og Abbed Hans’s Urtegaard stod saa fuld af Blomster, at det skinnede baade r\u00f8dt og gult og blaat for \u00d8jnene, naar man saa ind i den. Men snart bredte der sig et glad Smil over K\u00e6llingens Ansigt, og hun gav sig til at vandre langsomt op ad en smal Gang, der gik imellem alle Blomsterbedene.
Den L\u00e6gbroder, der var Klosterets Urtegaardsmand, gik i Haven og lugede Ukrudt op. Det var ham, der havde ladet D\u00f8ren i Muren staa paa Klem for at kunne kaste Kvikr\u00f8dder og Snerler ud paa M\u00f8ddingen udenfor. Da han saa R\u00f8verk\u00e6llingen komme ind i Urtegaarden med alle fem Unger efter sig, kom han straks l\u00f8bende og befalede dem at gaa deres Vej. Men Tiggerk\u00e6llingen gik ganske rolig videre. Hun lod sine \u00f8jne l\u00f8be op og ned ad Blomsterr\u00e6kkerne. Saa snart paa de stive, hvide Liljer, der bredte sig i et Bed, snart paa Vedbenden, der klatrede h\u00f8jt op ad Klostermuren, men L\u00e6gbroderen lod hun ikke til at bryde sig det ringeste om.
L\u00e6gbroderen troede, hun ikke havde forstaaet ham. Han vilde tage hende ved Armen for at vende hende om imod Udgangen, men da R\u00f8vermor m\u00e6rkede, hvad han havde i Sinde, sendte hun ham et Par \u00d8jne, saa han foer tilbage. Hun havde gaaet med Ryggen b\u00f8jet under Tiggerposen, men nu rettede hun sig til sin fulde H\u00f8jde. \u201eJeg er R\u00f8verk\u00e6llingen fra Goinge Skov,” sagde hun; \u201er\u00f8r mig saa, om du t\u00f8r!” Og det var aabenbart, at hun, naar hun havde sagt det, var lige saa sikker paa at kunne gaa i Fred, som om hun havde fortalt, at hun var Dronning af Danmark.
Men L\u00e6gbroderen dristede sig alligevel til at standse hendes Gang, endsk\u00f8nt han nu, da han vidste, hvem hun var, talte h\u00f8fligt til hende. \u201eDu maa bet\u00e6nke, R\u00f8vermor,” sagde han, \u201eat Klosteret her er et Munkekloster, og at ingen Kvinde i Landet har Lov til at komme indenfor denne Mur. Gaar du ikke din Vej, saa bliver Munkene vrede paa mig, fordi jeg har glemt at lukke Porten, og maaske jager de mig bort baade fra Klosteret og fra Urtegaarden.”
Men den Slags B\u00f8nner gjorde intet Indtryk paa R\u00f8verk\u00e6llingen. Hun gik videre igennem den lille Rosenhave og kiggede snart paa Isop, der skinnede med sine violette Blomster. snart paa Kaprifolium, der hang fuld af gulr\u00f8de Blomsterklaser.
Da vidste L\u00e6gbroderen ikke bedre Raad end at l\u00f8be ind i Klosteret og tilkalde Hj\u00e6lp.
Han kom tilbage med to haandfaste Munke, og R\u00f8vermor saa straks, at det nu var Alvor. Da stillede hun sig skr\u00e6vende midt i Gangen og gav sig til med skr\u00e5lende Stemme at skrige op om den forf\u00e6rdelige H\u00e6vn, hun vilde tage over Klosteret, hvis hun ikke fik Lov til at blive i Haven, saa l\u00e6nge hun havde Lyst. Men Munkene mente ikke, de beh\u00f8vede at v\u00e6re bange for hende, de t\u00e6nkte blot paa at jage hende ud. Da gav R\u00f8vermor sig til at skrige af alle Kr\u00e6fter, kastede sig over Munkene og kradsede og bed, og det samme gjorde alle Ungerne. De tre Mandfolk fik snart at m\u00e6rke, at hun var dem for st\u00e6rk. De havde da ikke andet at g\u00f8re, end at l\u00f8be ind i Klosteret og hente Forst\u00e6rkning.
Idet de l\u00f8b op ad den Gang, der f\u00f8rte til Klosteret, m\u00f8dte de Abbed Hans, der var paa Vej ned i Haven for at h\u00f8re, hvad det var for en Larm. De maatte da gaa til Bekendelse, at R\u00f8verk\u00e6llingen fra Goingeskoven var kommen ind i Klosteret, og at de ikke havde v\u00e6ret i Stand til at jage hende ud, men maatte se at faa Forst\u00e6rkning.
Da bebrejdede Abbed Hans dem, at de havde brugt Magt, og forb\u00f8d dem at kalde Hj\u00e6lp til. Han sendte begge Munkene tilbage til deres Arbejde, og sk\u00f8nt han var en gammel skr\u00f8belig Mand, tog han ikke andre end L\u00e6gbroderen med sig ned i Urtegaarden.
Da han kom derned, gik R\u00f8vermor ligesom f\u00f8r omkring imellem Blomsterbedene. Og han kunde ikke forundre sig nok over hende. Han var ganske vis paa, at hun aldrig i sit Liv havde set en Urtegaard, men alligevel gik hun omkring imellem de smaa Bede, der var tilsaaet hver med sin Art af fremmede og sj\u00e6ldne Blomster, og saa paa dem, som om de var gamle Kendinge. Det saa ud, som om hun havde set baade Vintergr\u00f8nt og Salvie og Rosmarin. Nogle nikkede hun til, andre rystede hun paa Hovedet af.
Nu elskede Abbed Hans sin Urtegaard h\u00f8jere end alt andet af hvad jordisk og forg\u00e6ngeligt er. Saa vild og forf\u00e6rdelig den fremmede Kvinde saa ud, kunde han dog ikke lade v\u00e6re at gl\u00e6de sig over, at hun havde k\u00e6mpet med tre Munke for at faa Lov til at betragte den i Ro. Han gik hen til hende og spurgte ganske sagtmodig, hvad hun syntes om Urtegaarden.
R\u00f8vermor vendte sig med en heftig Bev\u00e6gelse om mod Abbeden, thi hun ventede ikke andet end Baghold og Overfald, men da hun saa hans hvide Haar og b\u00f8jede Ryg, svarede hun helt fredeligt: \u201eStraks jeg saa den, syntes jeg, at jeg aldrig havde set noget sk\u00f8nnere, men nu ser jeg\u00a0nok, at den ikke kan maale sig med en anden, jeg kender.”
Abbed Hans havde sikkert ventet et andet Svar. Da han h\u00f8rte, at R\u00f8verk\u00e6llingen kendte en Urtegaard, der var smukkere end hans, bredte der sig en svag R\u00f8dme over hans rynkede Kinder.
L\u00e6gbroderen, der stod ved Siden af, vilde ogsaa straks s\u00e6tte hende i Rette. \u201eDet er Abbed Hans, du taler med,” sagde han, \u201ehan som selv med stor Flid og M\u00f8je har samlet Blomsterne til sin Urtegaard fra fjern og n\u00e6r. Vi ved alle, at der ikke findes en herligere Urtegaard i hele Skaanes Land, og det s\u00f8mmer sig ilde for dig, der lever i den vilde Skov hele Aaret om, at s\u00e6tte dig til Dommer over hans Arbejde.”
\u201eJeg s\u00e6tter mig ikke til Dommer, hverken over ham eller dig,” svarede R\u00f8vermor; \u201ejeg siger bare, at kunde I faa den Urtegaard at se, som jeg t\u00e6nker paa, da vilde I rive hver en Blomst op, som staar her, og kaste den bort som Ukrudt.”
Men Urtegaardskarlen var n\u00e6sten lige saa stolt af Blomsterne som Abbed Hans selv, og da han h\u00f8rte disse Ord, slog han en Haanlatter op. \u201eSaadan noget siger du bare for at \u00e6rgre os, R\u00f8vermor!” sagde han. \u201eDet er nok en dejlig Urtegaard, du har lavet dig mellem Fyrretr\u00e6er og Eneb\u00e6rris oppe i Goingeskoven! Jeg t\u00f8r s\u00e6tte min Sj\u00e6ls Salighed paa, at du aldrig f\u00f8r har v\u00e6ret indenfor en Urtegaardsmur.”
R\u00f8vermor blev r\u00f8d af Harme over ikke at blive troet og udbr\u00f8d: \u201eDet kan nok v\u00e6re, at jeg aldrig f\u00f8r i Dag har v\u00e6ret indenfor en Urtegaardsmur, men I Munke, der er hellige M\u00e6nd, burde vel vide, at den store Goingeskov hver Julenat forvandler sig til en Have for at fejre Vorherres F\u00f8dselsstund. Vi, der bor i Skoven, har nu set det ske hvert evige Aar. og i den Have har jeg set Blomster saa dejlige, at jeg ikke har vovet at l\u00f8fte min Haand for at plukke dem.”
L\u00e6gbroderen vilde svare hende, men Abbed Hans gav ham et Tegn, at han skulde tie stille. Thi Abbeden havde i sin Barndom h\u00f8rt fort\u00e6lle, at Skoven kl\u00e6dte sig i H\u00f8jtidsskrud Julenat. Han havde ofte \u00f8nsket at faa det at se, men det var aldrig lykkedes ham. Nu gav han sig til paa det ivrigste at bede R\u00f8verk\u00e6llingen, om hun Julenat vilde komme og hente ham op til R\u00f8verkulen. Vilde hun blot sende et af sine B\u00f8rn til at vise Vej, saa vilde han ride derop ganske alene, og han skulde aldrig forraade dem, men tv\u00e6rtimod bel\u00f8nne dem saa rigeligt, som det stod i hans Magt.
R\u00f8vermor n\u00e6gtede det f\u00f8rst, for hun t\u00e6nkte paa R\u00f8verfar og den Fare, han udsatte sig for ved at lade Abbeden finde Vej til deres Hule. Men Lysten til at vise Munken, at den Urtegaard, hun kendte, var sk\u00f8nnere end hans, fik dog Overhaand, saa hun gav efter.
\u201eMen mere end een Ledsager maa du ikke tage med dig,” sagde hun. \u201eOg saa vist som du er en hellig Mand, maa du love ikke at l\u00e6gge noget Baghold eller nogen Snare for os.”
Det lovede Abbed Hans, og saa gik R\u00f8vermor sin Vej. Men Abbeden paalagde L\u00e6gbroderen ikke at omtale Overenskomsten til noget andet Menneske. Han var bange for, at hans Munke, naar de fik Nys om hans Forehavende, ikke vilde tillade saa gammel en Mand, som han var, at drage op til R\u00f8verkulen.
Selv havde han ikke i Sinde at r\u00f8be Aftalen for nogen. Men nu traf det sig ikke anderledes, end at selve \u00c6rkebiskop Absalon fra Lund kom rejsende til Oved og laa over en Nat. Da Abbed Hans saa viste ham sin Urtegaard, kom han til at t\u00e6nke paa R\u00f8verk\u00e6llingens Bes\u00f8g, og L\u00e6gbroderen, som gik og arbejdede i Haven, h\u00f8rte nu, at han fortalte \u00c6rkebiskoppen om den gamle R\u00f8ver, der i mange Aar havde boet som fredl\u00f8s i Skoven, og at han bad om et Fredlysningsbrev for ham, saa at han kunde komme tilbage og leve et ordentligt Liv blandt andre Mennesker. \u201eSom det nu gaar,” sagde Abbed Hans, \u201evokser hans B\u00f8rn op til v\u00e6rre Ugerningsm\u00e6nd end deres Fader, og vi faar snart en hel Roverbande at tr\u00e6kkes med deroppe i Skoven.”
Men \u00c6rkebiskop Absalon svarede, at den onde R\u00f8ver vilde han ikke slippe ned blandt de fredelige Folk paa Sletten. Det var bedst for alle Parter at lade ham blive deroppe i Skoven.
Men nu blev Abbed Hans ivrig og gav sig til at fort\u00e6lle Biskoppen om Goinge Skov, der hver Jul kl\u00e6dte sig i H\u00f8jtidsdragt rundt om R\u00f8verkulen. \u201eEr disse R\u00f8vere ikke v\u00e6rre, end at Guds Herlighed aabenbarer sig for dem,\u201c sagde han, \u201esaa kan de vel heller ikke v\u00e6re for onde til at fortjene Menneskers Naade.”
Men \u00c6rkebispen var ikke forlegen for Svar. \u201eDet vil jeg love dig, Abbed Hans,” sagde han smilende, \u201eat den Dag, du bringer mig en Blomst fra Julehaven i Goingeskoven, vil jeg give dig Fredlysningsbrev for alle de Skovgangsmand, du vil bede for.”
L\u00e6gbroderen forstod godt, at Biskop Absalon troede lige saa lidt som han paa R\u00f8vermors Historie, men Abbed Hans m\u00e6rkede ingenting; han takkede \u00c6rkebispen for hans gode L\u00f8fte og sagde, at den Blomst skulde han nok skaffe til Veje.
Abbed Hans satte sin Vilje igennem, og n\u00e6ste Jul sad han ikke hjemme paa Oved, men var paa Vej til Goinge Herred. En af R\u00f8vermors vilde Unger l\u00f8b foran ham, og til F\u00f8lgesvend havde han den L\u00e6gbroder, som havde talt med R\u00f8vermor i Urtegaarden.
Abbed Hans havde l\u00e6ngtes inderligen efter at g\u00f8re denne Rejse, og han var nu saare glad over, at han var kommen afsted. Men en anden Sag var det med L\u00e6gbroderen, der fulgte ham. Han elskede Abbed Hans meget h\u00f8jt og havde n\u00f8dig set, at nogen anden fulgte med ham og passede paa ham, men han troede aldeles ikke paa, at de vilde faa nogen Julehave at se. Han troede, at det hele ikke var andet end Opspind, en Snare, som R\u00f8vermor, den snu R\u00f8vermor, med stor Snedighed havde lagt for at faa Abbed Hans i R\u00f8vernes Vold.
Som Abbeden red nordefter ad Skoven til, saa han, at der alle Vegne blev gjort Anstalter til at fejre Julen. I hver en Bondegaard blev der t\u00e6ndt op i Badstuen, for at den kunde v\u00e6re hed til Badningen om Eftermiddagen. Fra Madboderne blev der hentet hele Dynger af K\u00f8d og Br\u00f8d, og fra Loer og Lader kom Karlene med store Halmknipper, der skulde str\u00f8s paa Gulvet.
Hvor han kom forbi de smaa Landsbykirker, saa han, at Pr\u00e6st og Degn havde travlt med at bekl\u00e6de V\u00e6ggene med de bedste T\u00e6pper, de havde kunnet opdrive, og da han kom forbi den Vej, der f\u00f8rte op til Bosjokloster, saa han, at Klostrets fattige kom gaaende med hele Byrder af store Br\u00f8d og lange Lys, som de havde faaet ved Klosterporten.
Da Abbed Hans saa alle disse Juleforberedelser, blev hans Iver og Travlhed endnu st\u00f8rre. Han t\u00e6nkte paa, at en langt st\u00f8rre H\u00f8jtid ventede ham, end den, de alle beredte sig til at fejre.
L\u00e6gbroderen derimod jamrede sig og klagede, da han saa, hvorledes de selv i den mindste Gaard lavede sig til at holde Jul. Han blev mere og mere bekymret og bad og besvor Abbed Hans at vende om i Tide og ikke frivillig give sig i R\u00f8veres Vold.
Men Abbed Hans br\u00f8d sig ikke om hans Jamren; han red rolig videre. Snart var han forbi den beboede Del af Sletten og red op i de vilde og mennesketomme Skovstr\u00e6kninger. Her blev Vejen daarligere; den var ikke stort andet end en stenet Sti, bestr\u00f8et med Fyrrenaale, og der var hverken Br\u00e6t eller Bro til at hj\u00e6lpe dem over Aaer og B\u00e6kke. Jo l\u00e6ngere de red, des koldere blev det, og snart var alt d\u00e6kket med Sne.
Det blev en lang og besv\u00e6rlig Rejse. Deres Vej gik ad stejle og isglatte Stier, gennem Moser og K\u00e6r, gennem Krat og over Vindf\u00e6lder. Netop som Dagslyset var ved at svinde bort, f\u00f8rte R\u00f8verdrengen dem over en Skoveng, der var omgivet af h\u00f8je Tr\u00e6er, baade bladl\u00f8se L\u00f8vtr\u00e6er og m\u00f8rkegr\u00f8nne Naaletr\u00e6er. Hinsides Engen h\u00e6vede der sig en stejl Klippev\u00e6g, og i Klippev\u00e6ggen var der en D\u00f8r af tykke Planker.
Nu forstod Abbed Hans, at de havde naaet Maalet, og han stod af Hesten. Drengen aabnede den tunge D\u00f8r for ham, og han saa ind i en Klippegrotte med n\u00f8gne Stenv\u00e6gge. R\u00f8vermor sad ved et Baal, der br\u00e6ndte midt paa Gulvet. Langs med V\u00e6ggene var der Lejer af Grangrene og Mos, og paa et af dem laa R\u00f8verfar og sov. \u201eKom ind, I derudel” raabte R\u00f8vermor uden at rejse sig. \u201eOg tag Hestene med ind, at de ikke skal omkomme i Nattekulden.”
Abbed Hans gik nu dristig ind i Hulen, og L\u00e6gbroderen fulgte med ham. Der var fattigt og usselt derinde, ikke det ringeste var der gjort for at helligholde Julen. R\u00f8vermor havde hverken brygget eller bagt, hverken gjort rent eller pyntet op. Hendes B\u00f8rn laa paa Gulvet omkring en Kedel, som de spiste af, men det var ikke andet end tynd Vandv\u00e6lling, der var i den.
Men R\u00f8vermor var saa stolt og myndig som nogen velhavende Bondekone. \u201eS\u00e6t dig herhen ved Ilden, Abbed Hans, og varm dig,” sagde hun, \u201eog har du Mad med dig, saa spisl For den Mad, vi laver her i Skoven, vil n\u00e6ppe smage dig. Og er du tr\u00e6t efter Rejsen, kan du l\u00e6gge dig hen og sove paa Lejet der. Du beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re bange for, at du skal sove over dig. Jeg sidder og vaager her ved Ilden, og jeg skal nok v\u00e6kke dig saa betids, at du kan faa det at se, du er kommen for at se.”
Abbed Hans gjorde alt, hvad R\u00f8vermor sagde. Han tog sin Madpose frem, men var saa tr\u00e6t af det lange Ridt, at han n\u00e6sten ikke kunde faa Mad ned, og saa snart han havde lagt sig paa Lejet, faldt han i S\u00f8vn. L\u00e6gbroderen fik ogsaa anvist et Leje, han kunde hvile sig paa, men han turde ikke l\u00e6gge sig til at sove; han syntes, det var hans Pligt at holde \u00d8je med R\u00f8verfar, at han ikke skulde staa op og g\u00f8re Abbed Hans noget ondt. Lidt efter lidt fik Tr\u00e6theden dog Bugt med ham, saa han sov ind. Da han vaagnede, saa han, at Abbed Hans havde rejst sig fra Lejet og sad nu ved Ilden og samtalede med R\u00f8vermor. Den fredl\u00f8se R\u00f8ver sad ved Siden af. Det var en h\u00f8j, mager Mand. Han saa tr\u00e6t og tungsindig ud. Han vendte Ryggen til Abbed Hans og vilde aabenbart lade, som om han ikke lyttede til Samtalen.
Abbed Hans fortalte R\u00f8vermor om alle de Juleforberedelser, han havde set under Vejs, og han mindede hende om de Julegilder og de muntre Julelege, hun vel ogsaa havde v\u00e6ret med til i sine unge Dage, da hun levede i Fred mellem Menneskene. \u201eDet er Synd for jeres B\u00f8rn, at de aldrig kan v\u00e6re med til at l\u00f8be udkl\u00e6dte om paa Landsbygaden eller tumle sig i Julehalmen,\u201d sagde Abbed Hans. R\u00f8vermor svarede f\u00f8rst kort og afvisende, men efterhaanden blev hun mere spagf\u00e6rdig og lyttede snart ivrig til. Pludselig vendte R\u00f8verfar sig om imod Abbeden og stak sin knyttede N\u00e6ve lige op i Ansigtet paa ham. \u201eDin elendige Munk! er du kommen herop for at lokke Kone og B\u00f8rn fra mig? Ved du ikke, at jeg er fredl\u00f8s og ikke t\u00f8r komme udenfor Skoven?” Men Abbed Hans saa ham uforf\u00e6rdet ind i \u00d8jnene. \u201eMin Hensigt er at skaffe dig Fredlysningsbrev fra \u00c6rkebiskoppen,” sagde han. N\u00e6ppe havde han sagt det, f\u00f8r baade R\u00f8verfar og R\u00f8vermor slog en Latter op. De vidste nok, hvor megen Naade Stim\u00e6nd og Skovgangsm\u00e6nd havde at vente af Biskop Absalon. \u201eJa, kan du skaffe mig Fribrev fra \u00c6rkebiskop Absalon,” sagde R\u00f8verfar, \u201esaa lover jeg dig, at jeg herefter aldrig skal stj\u00e6le saa meget som en Gaas.”
L\u00e6gbroderen harmedes over, at dette R\u00f8verpak dristede sig til at le af Abbeden, men denne lod til at v\u00e6re helt vel tilfreds. Selv mellem Munkene paa Oved havde L\u00e6gbroderen ikke set ham sidde mere vennes\u00e6l og blid, end han sad her hos det vilde Roverpak.
Men pludselig rejste R\u00f8vermor sig op. \u201eHer sidder vi og snakker. Abbed Hans,” sagde hun, \u201esaa vi rent glemmer at se paa Skoven. Jeg kan allerede h\u00f8re Juleklokkerne ringe helt her ind i Hulen.”
N\u00e6ppe havde hun sagt det, f\u00f8r de alle foer op og ilede ud. Men da de kom ind i Skoven, var det endnu m\u00f8rk Nat og iskold Vinter. Det eneste, de fornam, var en fjern Klokkeklang, der f\u00f8rtes til dem af en svag S\u00f8ndenvind.
\u201eHvordan skal den Klokkeklang kunne v\u00e6kke den d\u00f8de Skov?” t\u00e6nkte Abbed Hans. Thi nu, da han stod midt i Vinterens M\u00f8rke, forekom det ham langt mere umuligt, at der her skulde kunne opblomstre en Urtegaard, end han f\u00f8r havde t\u00e6nkt.
Men da Klokken havde ringet en kort Stund, gik der en pludselig Lysning gennem Skoven. Der blev straks efter lige saa m\u00f8rkt igen, men saa kom Lyset tilbage. Det k\u00e6mpede sig frem som en lysende Taage mellem de sorte Tr\u00e6er. Og saa st\u00e6rk en Virkning havde det, at M\u00f8rket gik over til et svagt Daggry.
Da saa Abbed Hans, at Sneen forsvandt fra Jorden, som om nogen havde draget et T\u00e6ppe bort, og Jorden begyndte at gr\u00f8nnes. Bregneskuddene, der havde staaet sammenrullede som Bispestave, rullede sig op og sk\u00f8d i Vejret. Lyngen oppe paa Stenhoben og Porsen nede i Mosen kl\u00e6dte sig i en frisk gr\u00f8n Dragt. Mostuerne svulmede og l\u00f8ftede sig, og Foraarsblomsterne sk\u00f8d op med svulmende Knopper, der allerede havde et St\u00e6nk af Farve.
Abbedens Hjerte bankede st\u00e6rkt, da hans \u00d8je opfangede de f\u00f8rste Tegn paa, at Skoven var i F\u00e6rd med at vaagne. \u201eSkal jeg gamle Mand da virkelig skue et saadant Mirakel!” og Taarerne tr\u00e6ngte sig op i hans \u00d8jne.
Saa skumrede det igen saa st\u00e6rkt, at han blev bange for, Nattem\u00f8rket paa ny vilde faa Overhaand. Men straks skyllede en ny Lysb\u00f8lge frem. Den f\u00f8rte med sig en Brusen af l\u00f8ste Fossefald og en Susen af frigjorte B\u00e6kke. L\u00f8vtr\u00e6ernes Blade sprang ud saa pludseligt, som om de var gr\u00f8nne Sommerfugle, der kom flyvende og satte sig paa Grenene. Og det var ikke blot Urter og Tr\u00e6er, der vaagnede. Korsn\u00e6bbene hoppede om paa Grenene Flagsp\u00e6tterne hakkede l\u00f8s paa Stammerne, saa Spaanerne fl\u00f8j. En Sv\u00e6rm St\u00e6re, der kom s\u00f8ndenfra, slog sig ned i en Grantop for at hvile. De var pragtfulde. Spidsen af hver eneste lille Fjer skinnede som Guld, og naar Fuglene bev\u00e6gede sig, tindrede det som af \u00c6delstene.
Atter blev det stille en Stund, men saa kom en ny Lysb\u00f8lge. En st\u00e6rk varm S\u00f8ndenvind kom farende og saaede ud over Skovengen alle de smaa Fr\u00f8 fra sydlige Egne, som var bragte af Fugle og Skibe og Vinde, og som for Landets Haardheds Skyld ellers ikke kunde blomstre her, men nu slog de Rod og sk\u00f8d frem, saa snart de r\u00f8rte ved Jorden.
Da den n\u00e6ste Varmeb\u00f8lge kom rullende, stod Blaab\u00e6r og Tytteb\u00e6r i Blomster. Vildg\u00e6s og Traner st\u00f8dte i Trompet oppe i Luften, Bogfinkerne byggede Rede, og Egernungerne begyndte at lege mellem Grenene.
Alt gik nu saa hurtigt, at Abbed Hans ikke havde Tid til at t\u00e6nke paa, hvilket Under det var, der gik for sig. Han havde nok at g\u00f8re med at bruge sine \u00d8jne og \u00d8ren. Den n\u00e6ste Lysb\u00f8lge, der kom susende, f\u00f8rte med sig en Duft af nypl\u00f8jede Marker. Langt borte fra h\u00f8rte man Hyrdepigen kalde og Faarenes smaa Klokker ringe. Grantr\u00e6er og Fyrretr\u00e6er blev bed\u00e6kket med saa mange smaa Kogler, at Tr\u00e6erne skinnede som Purpurkapper. Eneb\u00e6rbusken fik B\u00e6r, der skiftede Farve hvert \u00d8jeblik. Og Skovblomster d\u00e6kkede Jorden, saa den var ganske hvid og blaa og gul.
Abbed Hans b\u00f8jede sig ned og plukkede en Jordb\u00e6rblomst, og idet han rejste sig op, modnedes B\u00e6rret. R\u00e6vehunnen kom frem af sin Hule med et stort Kuld sortbenede
Unger. Hun gik hen til R\u00f8vermor, kradsede paa hendes Kjole, og R\u00f8vermor b\u00f8jede sig ned til hende og sagde, det var nogle dejlige Unger. Uglen, der nylig var fl\u00f8jet ud paa Nattejagt, vendte hjem, skr\u00e6mt af Lyset, ops\u00f8gte sin Klipperevne og satte sig til at sove. G\u00f8gen kukkede, og dens Hun sv\u00e6vede stille om ved Smaafuglenes Reder med sit \u00c6g i Munden.
R\u00f8vermors Unger udst\u00f8dte kvidrende Skrig af Gl\u00e6de. De spiste sig m\u00e6tte i B\u00e6r, der hang paa Buskene saa store som Grankogler. En af dem legede med en Flok Harekillinger, en anden l\u00f8b om kap med nogle Krageunger, som var hoppet ud af Reden, inden de var flyvef\u00e6rdige, den tredje tog Hugormen op fra Jorden og slyngede den om Hals og Arm. R\u00f8verfar stod ude paa Mosen og spiste Multer. Da han saa op, gik et stort, sort Dyr ved Siden af ham. R\u00f8verfar br\u00e6kkede en Pilekvist af og slog Bj\u00f8rnen over N\u00e6sen. \u201eHold dig til dit eget” sagde han. \u201eDenne Tue er min.” Da vendte Bj\u00f8rnen om og traskede et andet Sted hen.
Bestandig kom der nye B\u00f8lger af Varme og Lys, og nu bragte de Andesnadren med fra Skovs\u00f8en. Gult St\u00f8v fra Rugmarkerne sv\u00e6vede i Luften. Der kom Sommerfugle saa
store, at de saa ud som flyvende Liljer. Biens Kube i en hul Eg var allerede saa fuld af Honning, at det dryppede ned ad Stammen Nu begyndte ogsaa de Blomster at springe
ud, som der var kommet Fr\u00f8 til fra fremmede Lande. Rosenbuskene klatrede opad Bjergv\u00e6ggen om kap med Bromb\u00e6rranken. Og Blomster saa store som Menneskeansigter v\u00e6ldede op af Engen. Abbed Hans t\u00e6nkte paa den Blomst, han skulde plukke til Biskop Absalon, men han t\u00f8vede stadig med at plukke nogen; den ene Blomst sk\u00f8d op sk\u00f8nnere end den anden, og han vilde v\u00e6lge den allersk\u00f8nneste til ham.
B\u00f8lge fulgte paa B\u00f8lge, og nu var Luften saa gennemtr\u00e6ngt af Lys, at den dirrede. Al Sommerens Lyst og Glans og Lykke jublede rundt om Abbed Hans. Han syntes ikke, Jorden kunde sk\u00e6nke st\u00f8rre Gl\u00e6de end den, der v\u00e6ldede frem rundt om ham, og han sagde til sig selv: \u201eNu ved jeg ikke, hvad st\u00f8rre Herlighed den n\u00e6ste B\u00f8lge kan bringe.”
Men Lyset blev ved at komme str\u00f8mmende, og nu forekom det Abbed Hans, at det bragte noget med sig fra et uendelig fjernt Sted. Han f\u00f8lte, at overjordisk Luft omgav ham, og b\u00e6vende begyndte han at ane, at efterdi nu Jordens Gl\u00e6de var kommen, var ogsaa Himmelens Gl\u00e6de n\u00e6r.
Abbed Hans m\u00e6rkede, at alt blev stille: Fuglene tav, R\u00e6veungerne legede ikke mere, og Blomsterne holdt op at vokse. Den Salighed, der n\u00e6rmede sig, var saa stor, at Hjertet n\u00e6sten stod stille, \u00d8jet gr\u00e6d uden at man vidste af det, Sj\u00e6len l\u00e6ngtes efter at flyve bort til Evigheden. Langt, langt borte fra h\u00f8rtes svage Harpetoner, og overjordisk Sang naaede ham som en susende Hvisken.
Abbed Hans foldede sine H\u00e6nder og sank paa Kn\u00e6. Hans Ansigt skinnede af Salighed. Aldrig havde han ventet, at det skulde forundes ham allerede i dette Liv at nyde Himmelens Gl\u00e6de og h\u00f8re Englene synge Julesange.
Men ved Siden af Abbed Hans stod Urtegaardsmanden, der var fulgt med ham. M\u00f8rke Tanker tumlede i hans Hoved. \u201eDette kan ikke v\u00e6re et virkeligt Mirakel”, t\u00e6nkte han, \u201enaar det viser sig for Ugerningsm\u00e6nd. Det kan ikke v\u00e6re fra Gud, men maa have sit Udspring fra det onde. Det er Dj\u00e6velens Argelist, der sender det. Det er den lede Satans Magt, der forhekser os og tvinger os til at se Ting, der ikke er til”.
I det fjerne h\u00f8rtes Engleharper klinge og Englesang tone, men L\u00e6gbroderen troede, det var Helvedes Aander, der n\u00e6rmede sig. \u201eDe vil lokke og forf\u00f8re os,” sukkede han, \u201evi kommer aldrig herfra i god Behold, vi bliver besn\u00e6rede og bliver Dj\u00e6velens Bytte.”
Nu var Engleskarerne saa n\u00e6r, at Abbed Hans kunde skimte deres lyse Skikkelser mellem Skovens Tr\u00e6er. Og L\u00e6gbroderen saa det samme som han, men han t\u00e6nkte kun paa, hvilken Ondskab der laa i, at Dj\u00e6vlene drev deres Kunster i selve den Nat, Frelseren blev f\u00f8dt. Det var jo kun for saa meget lettere at kunne besn\u00e6re de stakkels Mennesker.
Hele Tiden havde Fuglene sv\u00e6rmet om Hovedet paa Abbed Hans, og han havde kunnet tage dem med H\u00e6nderne. Men L\u00e6gbroderen havde Dyrene v\u00e6ret bange for: Ingen Fugl havde sat sig paa hans Skulder, og ingen Snog legede ved hans F\u00f8dder. Men nu kom der en lille Skovdue. Da den m\u00e6rkede, at Englene var n\u00e6r, tog den Mod til sig og fl\u00f8j ned paa L\u00e6gbroderens Skulder og lagde sit Hoved til hans Kind. Da syntes det ham, at Dj\u00e6vlen kom helt t\u00e6t hen til ham for at friste og forf\u00f8re ham. Han slog efter Skovduen med Haanden, og han raabte med h\u00f8j Stemme, saa det genl\u00f8d i Skoven:
\u201eGak til Helvede, hvorfra du er kommen\u201c.
Netop da var Englene saa n\u00e6r, at Abbed Hans kunde f\u00f8le Suset af deres store Vinger, og han havde b\u00f8jet sig mod Jorden for at hilse dem. Men da L\u00e6gbroderens Ord l\u00f8d, standsede deres Sang brat, og de hellige G\u00e6ster vendte sig til Flugt. Og baade Lyset og den milde Varme flygtede i usigelig Skr\u00e6k for Kulden og M\u00f8rket i et Menneskehjerte. Natten s\u00e6nkede sig over Jorden som et D\u00e6kke, Kulden kom, Blomsterne i Gr\u00e6sset skrumpede sammen, Dyrene ilede bort. Fossernes Brusen tav, L\u00f8vet faldt af Tr\u00e6erne, raslende som Regn.
Abbed Hans f\u00f8lte, hvordan hans Hjerte, der nylig havde svulmet af Salighed, nu trak sig sammen i ulidelig Smerte. \u201eDette kan jeg aldrig overleve,” t\u00e6nkte han, \u201eat Himmelens Engle var mig saa n\u00e6r og blev jaget bort; at de vilde synge Julesange for mig og blev drevet paa Flugt.”
I samme Stund mindedes han den Blomst, han havde\u00a0lovet Biskop Absalon, og han b\u00f8jede sig ned og famlede mellem Mos og L\u00f8v for dog at pr\u00f8ve at finde en nu i det yderste \u00d8jeblik. Men han f\u00f8lte, hvordan Jorden fr\u00f8s til under hans Fingre, og hvordan den hvide Sne kom glidende hen over Jorden. Da f\u00f8lte hans Hjerte endnu st\u00f8rre Ve. Han kunde ikke rejse sig, men faldt til Jorden og blev liggende.
Men da R\u00f8verfolkene og L\u00e6gbroderen i det dybe M\u00f8rke havde famlet sig tilbage til R\u00f8verkulen, savnede de Abbed Hans. De tog Br\u00e6nde fra Ilden og gik ud for at lede efter ham, og de fandt ham liggende d\u00f8d paa Snet\u00e6ppet.
Og L\u00e6gbroderen gav sig til at gr\u00e6de og jamre, thi han indsaa, at det var ham, der havde dr\u00e6bt Abbed Hans, idet han havde frarevet ham den Gl\u00e6deskalk, han havde t\u00f8rstet efter at t\u00f8mme.
Men da Abbed Hans var f\u00f8rt tilbage til Oved, saa de, der syslede med den d\u00f8de, at han holdt sin Haand fast knyttet om noget, som han maatte have grebet i D\u00f8dsstunden. Da de med Besv\u00e6r fik den aabnet, saa de, at det, han med saa stor Styrke holdt fast paa, var et Par hvide Rodknolde, som han havde revet op af Mos og Blade. Og da L\u00e6gbroderen, der havde fulgt Abbed Hans, saa disse R\u00f8dder, tog han dem og plantede dem i Abbed Hans\u2019s Urtegaard.
Han ventede og spejdede det hele Aar, om de vilde skyde Blomst, men han ventede forg\u00e6ves hele Foraaret og Sommeren og Efleraaret. Da det tilsidst blev Vinter, og alle Blade og Blomster var d\u00f8de, opgav han at vente.
Men da Juleaften oprandt, blev Mindet om Abbed Hans saa st\u00e6rkt, at han gik ud i Urtegaarden for at t\u00e6nke paa ham. Og se – idet han gik forbi det Sted, hvor han havde lagt de n\u00f8gne Knolde i Jorden, saa han, at der var vokset frodige gr\u00f8nne St\u00e6ngler op af dem, og paa St\u00e6nglerne sad sk\u00f8nne Blomster med s\u00f8lvhvide Blade.
Han kaldte alle Oveds Munke sammen, og da de saa denne Plante blomstre Juleaften, mens alle andre Blomster var som d\u00f8de, blev det klart for dem, at den virkelig var taget af Abbed Hans i Julehaven i Goinge Skov. Men L\u00e6gbroderen sagde til Munkene, at siden der var sket saa stort et Under, burde de sende nogle af Blomsterne til Biskop Absalon.
Da L\u00e6gbroderen traadte frem for Biskop Absalon, rakte han ham Blomsterne og sagde: \u201eDette sender Abbed Hans dig. Det er de Blomster, han lovede at plukke til dig i Julehaven i Goingeskoven.\u201c
Da Biskop Absalon saa de Blomster, der var spiret frem af Jorden i den m\u00f8rke Vinter, og h\u00f8rte Ordene, blev han saa bleg, som om han havde set en d\u00f8d. Han sad tavs en Stund, og saa sagde han: \u201eAbbed Hans har holdt sit Ord, saa vil jeg ogsaa holde mit.” Og han lod udf\u00e6rdige et Fredlysningsbrev for den vilde R\u00f8ver, der havde vandret fredl\u00f8s om i Skoven fra Ungdommen af.
Han gav L\u00e6gbroderen Brevet, og denne gav sig paa Vej op i Skoven og fandt Vejen til R\u00f8verkulen. Og da han Juledag traadte derind, kom R\u00f8veren ham i M\u00f8de med h\u00e6vet \u00d8kse: \u201eJeg vil hugge jer ned, I Munke, saa mange, som I er!” sagde han. \u201eVisselig er det jeres Skyld, at Goinge Skov ikke har kl\u00e6dt sig i Juledragt i Nat.”
\u201eDet er ene og alene min Skyld,” sagde L\u00e6gbroderen, \u201eog jeg vil gerne d\u00f8 for det, men f\u00f8rst maa jeg bringe dig et Bud fra Abbed Hans.” Og han tog Biskoppens Brev frem og fortalte ham, at han var fredlyst, og viste ham Absalons Segl, der hang ved Pergamentet. \u201eFor Fremtiden skal du og dine B\u00f8rn lege i Julehalm og holde Jul blandt Menneskene, som Abbed Hans \u00f8nskede,” sagde han.
Da stod R\u00f8verfar bleg og stum, men R\u00f8vermor sagde paa hans Vegne: \u201eAbbed Hans har holdt sit Ord, saa vil ogsaa R\u00f8verfar holde sit.”
Men da R\u00f8veren og hans Kone drog bort fra R\u00f8verkulen, flyttede L\u00e6gbroderen derind og boede alene ude i Skoven under bestandig B\u00f8n, at hans haarde Sind maatte blive ham tilgivet.
Men Goinge Skov har aldrig mere fejret Frelserens F\u00f8dselsstund, og af al dens Herlighed er der ikke andet tilbage end den Blomst, som Abbed Hans plukkede. Man har kaldt den Julerose, og hvert Aar sender den sine hvide Blomster og gr\u00f8nne St\u00e6ngler op af Mulden ved Juletid, som om den aldrig kan glemme, at den en Gang voksede i den store Julehave.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"