\u201dMadame Ida\u201d f\u00e5r premiere i udvalgte biografer p\u00e5 mandag d. 2. december, og det er en v\u00e6ldig anbefalelsesv\u00e6rdig film til alle, som holder af kvalitet. Filmen er ganske langsomt fortalt i smukke billeder, stille musik – og med stor sans for b\u00e5de ord, stemninger og metaforer.<\/p>\n\n\n\n
Vi er i 1950\u00b4erne, hvor vi f\u00f8lger b\u00f8rnehjemspigen Cecilia, der efter en voldt\u00e6gt bliver gravid \u2013 og af det menneskefjendske forstanderpar (hvor manden endda er faderen til barnet) f\u00f8res til villaen Aurora langt ude p\u00e5 landet. Her er det meningen, at Cecilia skal f\u00f8de – og efterlade – sit barn i en villa, hvor to kvinder tro mod navnet Aurora (som er et andet navn for Tornerose) lever i en dr\u00f8mmetilstand v\u00e6k fra verden.<\/p>\n\n\n\n
Husets ejerinde overklassekvinden Ida, der spilles af Christine Albeck B\u00f8rge med stor flair for karakterens l\u00e6ngsel efter k\u00e6rligheden, og is\u00e6r moderk\u00e6rligheden, lever sammen med hendes trofaste tjenestepige Alma et liv, hvor der spises godt, ryges ivrigt, drikkes vin i stride str\u00f8mme og l\u00e6ses masser af eventyr.<\/p>\n\n\n\n
Her er alts\u00e5 dannelse, latter og farver. Eller hvad? Er der ikke ogs\u00e5 en skygge et sted i al det glade leben, som ogs\u00e5 f\u00e5r b\u00f8rnehjemspigen Cecilia ud af sin skal? Jo, det er der \u2013 og den skygge er b\u00e5de dybere og mere dunkel, end man f\u00f8rst aner.<\/p>\n\n\n\n
Men som et l\u00f8g, der deles lag for lag, folder filmen og historien sig ud \u2013 og vi kommer bagom husets to beboere, som i sig har mange skjulte sider i mods\u00e6tning til Cecilia, som er det, hun giver sig ud for at v\u00e6re: En ung pige, der savner at h\u00f8re til \u2013 og at v\u00e6re elsket.<\/p>\n\n\n\n
En central scene i filmen \u2013 som ofte i fort\u00e6llinger \u2013 er, da de tre kvinder opf\u00f8rer et skuespil, som husets ejerinde Ida selv er i gang med at digte, og som minder om en blanding af Shakespeare og en gr\u00e6sk tragedie. D\u00e9t er n\u00e6ppe tilf\u00e6ldigt – p\u00e5 mere end \u00e9n m\u00e5de. Gr\u00e6ske Medea m\u00f8der skotske Fru Macbeth med danske Holberg og en aldrende og mere dyster Pernille i ascendanten.<\/p>\n\n\n\n
En anden central scene \u2013 som ogs\u00e5 er en klassiker i fort\u00e6llinger \u2013 er middagsselskabet, hvor normaliteten her afspejles i form af de andre omkring bordet, som lever op til alle konventioner om, hvordan man opf\u00f8rer sig, hvad man taler om osv \u2013 i hvert fald i begyndelsen.<\/p>\n\n\n\n
For lige som de tre kvinder i villaen har ogs\u00e5 dem ved bordet deres livskriser med sig \u2013 og vi n\u00e5r at kradse lidt i overfladen. Ja, den ene f\u00e5r endda sin huds overflade brudt ret eftertrykkeligt, hvilket bliver startskuddet til endgamet, som bringer en b\u00e5de voldsom og logisk slutning med sig.<\/p>\n\n\n\n
Hvordan filmen s\u00e5 ender, skal ikke r\u00f8bes her. Men n\u00e5r den gule og helt tavse kanariefugl Tiberius synger, s\u00e5 g\u00e5r verden efter sigende under. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5 bare, om der ogs\u00e5 opst\u00e5r en ny jord og en ny himmel?<\/p>\n\n\n\n
Det er Flora Ofelia Hofmann Lindahl, som spiller Cecilia – og det g\u00f8r hun eminent. Store dele af hendes tid p\u00e5 l\u00e6rredet er uden ord, men kun med mimikken og \u00f8jnene til at fort\u00e6lle historien. Det g\u00f8r hun s\u00e5. Det samme g\u00f8r Karen-Lise Mynster, som spiller Alma, og som er den, hvis historie vi f\u00e5r mindst viden om. Men man er slet ikke i tvivl om, at hun kan brage lige igennem os, som hun ogs\u00e5 siger det i filmen.<\/p>\n\n\n\n
Hun og de andre to hovedroller brager i hvert fald rakt igennem l\u00e6rredet. Det er ogs\u00e5 tre dygtige skuespillerinder til tre st\u00e6rke roller – og med kapaciteter som Sarah Boberg og Stig Rossen i to af mange fine biroller i en film, som trods kant og skarphed ender s\u00e5 underligt uforl\u00f8st \u2013 som livet selv ofte netop er det.<\/p>\n\n\n\n
Madame Ida\u201d er en film, som ligger sig i feltet mellem kammerspil, psykologisk thriller og socialrealisme p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 den bliver helt sin egen. Det er ogs\u00e5 en film med TRE hovedroller \u2013 alle besat af kvinder.\u201d BRAVO.<\/p>\n\n\n\n
\u201dMadame Ida\u201d skal derfor have fem ud af seks af de krabber<\/strong>, som vi ser her og der og allevegne i filmen. Krabber, som symboliserer os mennesker og vores l\u00e6ngsel efter at komme ud af skallen og blive elsket i al vores s\u00e5rbarhed. Selvom lige d\u00e9t m\u00e5ske er det eneste, som vi ikke kan \u2013 hvis vi ogs\u00e5 skal overleve.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dMadame Ida\u201d f\u00e5r premiere i udvalgte biografer p\u00e5 mandag d. 2. december, og det er en v\u00e6ldig anbefalelsesv\u00e6rdig film til alle, som holder af kvalitet. Filmen er ganske langsomt fortalt i smukke billeder, stille musik – og med stor sans … L\u00e6s resten