Jeg har altid t\u00e6nkt p\u00e5 Shakespeare \u2026 som Shakespeare. Men ude i november-m\u00f8rket efter repremieren p\u00e5 London Toast Theatres \u201dShakespeares Ghost\u201d, der pt. g\u00e6stespiller p\u00e5 \u201dTeatret ved Sorte Hest\u201d, er jeg blevet en af dem, som er overbevist om, at barden i virkeligheden ikke var handskemagerens s\u00f8n William Shakespeare fra Stratford-upon-Avon, men skomagerens s\u00f8n Christopher Marlowe fra Canterbury.<\/p>\n\n\n\n
Historien er enkel: Den velbegavede og fra Cambridge University uddannede Christopher Marlowe, som ogs\u00e5 arbejdede som spion for Elizabeth d. 1, og som havde m\u00e6gtige folks gunst, var i slutningen af 1500-tallet engelsk teaters golden child, da han skrev skuespil som ingen andre.<\/p>\n\n\n\n
Marlowe var s\u00e5 samtidig ogs\u00e5 ateist og b\u00f8sse \u2013 og is\u00e6r kirken, men ogs\u00e5 andre med magt, havde derfor et horn i siden p\u00e5 ham. S\u00e5 Marlowe blev f\u00e6ngslet og skulle for retten \u2013 og formentlig henrettes tilbage i 1593, der st\u00e5r som hans officielle d\u00f8ds\u00e5r, og hvor store dele af stykket foreg\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
MEN \u2013 og nu kommer stykkets plot-twist: Da Shakespeare d\u00f8r i 1616, finder en anden spion ud af, at Marlowe i virkeligheden IKKE d\u00f8de 27 \u00e5r f\u00f8r. Men at dette geni, der var for sproget, hvad Mozart var for musikken, i stedet \u2013 med m\u00e6gtige folks velsignelse og hj\u00e6lp \u2013 fakede sin egen d\u00f8d, rejste til det europ\u00e6iske fastland, hvorfra han fortsatte med at skrive. Nu blot med en vis Shakespeare st\u00e5ende som forfatteren.<\/p>\n\n\n\n
Om det er sandt eller ej, kan formentlig aldrig bevises. Men teorien er besn\u00e6rende. Og sandt er det, at tre af Shakespeares tidlige skuespil tidligere blev opfattet som v\u00e6rende skrevet af Christopher Marlowe. Stilistisk minder Marlowe og Shakespeare ogs\u00e5 s\u00e5 meget om hinanden, at der let kan v\u00e6re tale om den samme person.<\/p>\n\n\n\n
Kritikere af Marlowe-teorien h\u00e6vder s\u00e5, at Shakespeare er mere forfinet. MEN da Marlowe officielt d\u00f8r i en alder af blot 27 \u00e5r (ja, den ber\u00f8mte 27-klub startede allerede d\u00e9r), er det rimeligt at antage, at Marlowe i hans 30\u00b4ere og 40\u00b4ere havde udviklet og forbedret sit i forvejen unikke skriveri.<\/p>\n\n\n\n
Vivienne McKee, som de fleste kender som Le Grand Dame i Crazy Christmas Cabaret, har b\u00e5de skrevet og instrueret \u201dShakespeares Ghost\u201d, hvor datidens engelske tradition med udelukkende m\u00e6nd p\u00e5 scenen f\u00f8lges, idet det er kendingene David Bateson, Linford Brown og Kevin Kiernan-Molly, som gestalter et i datiden velkendt persongalleri i fem scener i det, som er et teaterstykke i sin helt egen genre, helt egen kategori.<\/p>\n\n\n\n
For hvad er det i grunden, som vi ser p\u00e5 scenen, der med sit sort-hvid-ternede gulv, tre s\u00f8jler, bord og stole og fjerpenne, k\u00e5rder og andet kr\u00e6s er en perfekt ren\u00e6ssance-scene? Er det et mordmysterium? En kriminalg\u00e5de? Verdens f\u00f8rste ghost-writer, I presume? En k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til barden \u2013 og til teatret? Et kammerspil om religion, magt og teater, hvor uvidenheden iflg. Marlowe \u2013 og nok ogs\u00e5 iflg. McKee – er den st\u00f8rste synd?<\/p>\n\n\n\n
Det er det hele. Bundet op i en buket af lige dele drama og humor, som har Crazy Christmas i ascendenten. Dette herlige show, som desv\u00e6rre ikke kommer i \u00e5r (boooh), men som heldigvis vender st\u00e6rkt tilbage i 2025 (hoooray).<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 har man cravings efter de g\u00e6ve engl\u00e6ndere og deres leg med ord \u2013 og er man samtidig bidt af en vis William Rystespyd, som Dr. Van Helsing\u00f8r from Elsinore (Bent) nok ville kalde Shakespeare, s\u00e5 gak til Vesterbro, og blev b\u00e5de klogere og godt underholdt.<\/p>\n\n\n\n
Der er ordleg som det latinske memento mori<\/em>, som slaven bag tronstolen hviskede til den romerske kejser. Det betyder husk at du skal d\u00f8<\/em>, men overs\u00e6t her bliver det selvf\u00f8lgelig til husk og d\u00f8<\/em>. En fuld teatersal skreg af grin igen \u2013 og igen \u2013 og igen.<\/p>\n\n\n\n Det vrimler ogs\u00e5 med citater fra bardens ber\u00f8mte stykker \u2013 ogs\u00e5 i mixed versions, der giver mening i stykket, og som jeg ikke kunne dy for at citere med p\u00e5 (indeni mig selv, h\u00e5ber jeg \u2013 ellers undskyld til alle omkringsiddende).<\/p>\n\n\n\n For de citater er alts\u00e5 kr\u00e6s, den fineste ord-vin, som man kan f\u00e5, hvad jeg ogs\u00e5 tror, at Vivienne McKee mener. Hendes store beundring for barden skinner igennem forestillingen, men ogs\u00e5 \u2013 og heldigvis \u2013 med en tilgang, som nok er respektfuld, men ikke n\u00e6segrus, som man ellers ofte ser det i Danmark.<\/p>\n\n\n\n For engl\u00e6nderne \u2013 og Fru McKee er engl\u00e6nder \u2013 har en s\u00e6dvane med frejdigt at g\u00e5 i fl\u00e6sket p\u00e5 bardens ord, og det kommer der altid noget forfriskende ud af. Ogs\u00e5 i dette stykke, der i sit vovemod minder mig om den m\u00e5de, som man p\u00e5 bardens genopbyggede teater \u201dThe Globe\u201d i London opf\u00f8rer hans stykker, s\u00e5 det sm\u00e6lder mellem tr\u00e6s\u00f8jlerne for b\u00e5de siddende og groundlings.<\/p>\n\n\n\n For Shakespeares ord runger gennem \u00e5rhundrederne, og de er stadig mere nye, mere friske, mere givende end n\u00e6rmest alt, som skrives i dag, i morgen – og om fem \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n Som det l\u00e6ses i \u201cDet Skotske Stykke\u201d (og sig ikke navnet!!!): Life’s but a walking shadow, a poor player. <\/em>That struts and frets his hour upon the stage. And then is heard no more. It is a tale. Told by an idiot, full of sound and fury. <\/em>Signifying nothing. <\/em>Men bardens ord kan alligevel mere, end hvad Eders filosoffer dr\u00f8mmer om.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dShakespeares Ghost\u201d 5 ud af 6 fjerpenne, <\/strong>som den der blev brugt til at skrive verdens bedste dramatik. For det er det \u2013 uanset hvem der st\u00e5r bag. Omvendt er uvidenhed den st\u00f8rste synd, og sandhed den st\u00f8rste dyd. Og man er i godt selskab, n\u00e5r man hepper p\u00e5 Marlowe. Fort\u00e6lle-giganter som Charles Dickens, Charlie Chaplin og Orson Welles gjorde det.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg har altid t\u00e6nkt p\u00e5 Shakespeare \u2026 som Shakespeare. Men ude i november-m\u00f8rket efter repremieren p\u00e5 London Toast Theatres \u201dShakespeares Ghost\u201d, der pt. g\u00e6stespiller p\u00e5 \u201dTeatret ved Sorte Hest\u201d, er jeg blevet en af dem, som er overbevist om, at … L\u00e6s resten