H\u00e5nden p\u00e5 bourbon-flasken: Kan du genkende elementer fra dit eget \u00e6gteskab \u2013 og fra dine venners \u00e6gteskaber, n\u00e5r du ser, og nynner med p\u00e5 \u201dHvem er bange for Virginia Woolf?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Mit bud er ja. M\u00e5ske ikke et stort og rungende ja. Men et ja. For ligesom Martha og George, Honey og Nick \u00f8nsker hverken du eller jeg \u2013 eller nogen – at blotte os og v\u00e6re s\u00e5rbare, selvom vi har en l\u00e6ngsel i os efter ikke at v\u00e6re gennemsigtige, men i stedet blive set og elsket.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi m\u00e5 svare ja. Men det bliver et lille ja, som hviskes tyst d\u00e9r i teaterm\u00f8rket, mens lattersalverne lyder over endnu en af de mange lege med ord og begreber, som stykket om de to universitets-par fra USA\u00b4s \u00f8stkyst er s\u00e5 fuld af \u2013 og som trods stykkets kulsorte tragik er hylende morsomme.<\/p>\n\n\n\n
To par, hvor Martha og George er i centrum som det midaldrende par, der for l\u00e6ngst har ikke kun accepteret, men tilmed p\u00e5 en mental sadistisk-masochistisk m\u00e5de nyder, ja lever for at fornedre hinanden og blive fornedret i den skyttegravskrig, de k\u00e6mper 24-7 p\u00e5 lige dele ord, regler og erindringer – selvom alt samtidig er relativt, ogs\u00e5 sandheden.<\/p>\n\n\n\n
Det lyder dysfunktionelt, og det er det ogs\u00e5. Det er ydmygelser, som bare venter p\u00e5 at blive foldet ud. Det har undergangen i sig \u2013 som alt liv, al v\u00e6ren, alle \u00e6gteskaber i \u00f8vrigt har det.<\/p>\n\n\n\n
For hvad er sandhed, og hvad er illusion? Virkeligheden er m\u00e5ske bare det, som vi bestemmer den skal v\u00e6re som Martha og Georges historie om den 21-\u00e5rige s\u00f8n, der har f\u00f8dselsdag dagen efter den natlige efterfest, hvor de har inviteret det unge par Honey og Nick til at komme og v\u00e6re b\u00e5de publikum og deltager i deres helt private realityshow, der med sine avancerede selskabslege og sin konstante leflen for den indre ulv k\u00f8rer alle nutidige tv-formater langt agterud.<\/p>\n\n\n\n
Selv nutidens politikere og magtmennesker er de rene amat\u00f8rer, n\u00e5r Martha og George \u2013 og alle andre \u00e6gteskaber \u2013 s\u00e6tter i gang. <\/p>\n\n\n\n
For som nattetimerne g\u00e5r, drinksene bliver k\u00f8rt ned i et afsindigt tempo, mens den gamle konflikt mellem naturvidenskab og humaniora ogs\u00e5 lige f\u00e5r sig en tur p\u00e5 sofaen, nogle br\u00e6kker sig, andre knepper eller l\u00e6ser en bog, ja en enkelt tager sig en lur, s\u00e5 oprulles hemmeligheder og magtkampe, der minder mig 1:1 om min egen studietid p\u00e5 universitetet.<\/p>\n\n\n\n
Universitetet \u2013 dette sted som kunne l\u00e6re enhver rockerborg et eller andet, og som uden sammenligning er det sted i samfundet, hvor flest sj\u00e6le knuses med strategisk overl\u00e6g i en uendelig flom af ondskabsfuldheder, der serveres med intellektuelt overskud. Nogle gange for at opn\u00e5 et konkret m\u00e5l, andre gange bare fordi katten elsker at lege med musen.<\/p>\n\n\n\n
Det s\u00e5 Edward Albee helt rigtigt, da han i 1962 skrev det evigt aktuelle stykke. For menneskelig l\u00e6ngsel, vold og forf\u00e6ngelighed vil altid clashe med den moral og etik, som civilisationen bryster sig af \u2013 og som i den s\u00e5kaldt dannede universitetsverden finder sin ypperste kamparena.<\/p>\n\n\n\n
Det er Iben Hjejle, som spiller Martha, og Jakob Cedergren, som spiller George, og det g\u00f8r de med et n\u00e6rv\u00e6r og en nerve, s\u00e5 man hopper i s\u00e6det, indimellem af grin, indimellem fordi man t\u00e6nker, at NU kan det ikke blive v\u00e6rre. Det ved man jo s\u00e5 godt, at det g\u00f8r. Spiralen k\u00f8rer kun en vej: Nedad.<\/p>\n\n\n\n
For nej, man skal ikke forvente nogen forvandlende b\u00f8lger. Som hamstre i et hjul er Martha og George d\u00f8mte til at blive ved og ved og ved \u2026 og det g\u00f8r Hjejle og Cedergren ogs\u00e5. Helt oppe i det h\u00f8jeste gear i de 3\u00bd time, som forestillingen varer. D\u00e9t er eminent.<\/p>\n\n\n\n
Men ogs\u00e5 Marie Reuther og Lue St\u00f8velb\u00e6k, som spiller Honey og Nick, er med p\u00e5 den store klinge. De gestalter p\u00e5 smukkeste m\u00e5de ungdommens tro p\u00e5, at de kan g\u00f8re det hele anderledes, da de ankommer til efterfesten. Men efter deres livs nok hidtil v\u00e6rste nat er luften g\u00e5et af ballonen, som den gik p\u00e5 Honeys mave, og det p\u00e5 ydersiden stadig s\u00e5 unge par m\u00e5 erkende, at ogs\u00e5 de er d\u00f8mte til \u00e6gteskabets forbandelser og gentagelser.<\/p>\n\n\n\n
For mennesker er i reglen, som Martha beskriver sig selv i 1. akt: Jeg har en fin sans for det latterlige, men ingen humoristisk sans.<\/em><\/p>\n\n\n\n Deri ligger m\u00e5ske et svar. For kan man grine ad sig selv, kan man m\u00e5ske gribe ud efter en forl\u00f8sning. Men det sker ikke for de to par, som v\u00e6ver rundt i det samme. Eller som allerede sagt: Det bliver hele tiden v\u00e6rre i dette stykke, der med rette st\u00e5r som et af de monumentale.<\/p>\n\n\n\n En grotesk absurditet, der i Teatret ved Sorte Hests udgave i efter\u00e5ret 2024 henrykker og begejstrer. For de fire p\u00e5 scenen spiller, s\u00e5 det sm\u00e6lder, n\u00e5r de drikker, danser, taler, sl\u00e5s \u2013 og m\u00e5ske allermest i Marthas lydl\u00f8se skrig til sidst i forestillingen. Illustreret s\u00e5 st\u00e6rkt med kroppen og mimikken, at det f\u00f8ltes, som slog min sj\u00e6l knuder p\u00e5 sig selv, da Hjejle krummede sig sammen.<\/p>\n\n\n\n For af og til g\u00f8r noget s\u00e5 ondt, at selvom man intet hellere vil end komme af med det, s\u00e5 kan man ikke. S\u00e5 bliver smerten og skriget og sorgen siddende indeni. D\u00e9t er m\u00e5ske den dybeste sandhed om livet \u2013 den, som ikke er en illusion, d\u00e9r hvor man ikke kan v\u00e6lge illusionens flugt.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dHvem er bange for Virginia Woolf?\u201d seks store ulve ud af seks mulige.<\/strong> Forestillingen er s\u00e5 grotesk og skr\u00e6mmende, at kun virkeligheden og ens indre ulv kan matche det. Og netop derfor m\u00e5 man ogs\u00e5 svare ja, ogs\u00e5 mig<\/em>, n\u00e5r Martha til sidst siger: Jeg er bange for mig selv.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er Maria Vinterberg, der har instrueret.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H\u00e5nden p\u00e5 bourbon-flasken: Kan du genkende elementer fra dit eget \u00e6gteskab \u2013 og fra dine venners \u00e6gteskaber, n\u00e5r du ser, og nynner med p\u00e5 \u201dHvem er bange for Virginia Woolf?\u201d Mit bud er ja. M\u00e5ske ikke et stort og rungende … L\u00e6s resten