Der er forestillinger, som stiller flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end de giver svar. \u201dTid til gl\u00e6de\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater er en af disse. For hvad handler stykket i grunden om? Ja, mennesker m\u00f8des, og banaliteter udveksles, men ellers?<\/p>\n\n\n\n
1. akt er en lang r\u00e6kke tilf\u00e6ldige m\u00f8der p\u00e5 en \u00f8de beliggende strand, hvor flere oplever s\u00e5 s\u00e6rlig en fred, at de gerne vil begraves d\u00e9r, n\u00e5r det bliver tid til den evige hvile. For her er det lange perspektiv p\u00e5. Som et andet svar er scenen en ganske larmende og leve-i-nuet-fest i 2. akt, hvor personerne er ikl\u00e6dt r\u00f8dlige og orange nuancer, mens farvenuancerne i 1. akt holder sig i gr\u00f8n og bl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Stykket handler alts\u00e5 om mods\u00e6tning og spejling \u2013 ogs\u00e5 i karaktererne. En enkemand bliver til en enke, en homoseksuel til en heteroseksuel og s\u00e5 videre. Den eneste, der for alvor ikke skifter ham, er moderen, som b\u00e5de i 1. akt og i 2. akt st\u00e5r som det hjul, hvorom alting drejer \u2013 ogs\u00e5 de to eneste navngivne personer i stykket \u00e6gteparret Aksle og David, som dog ikke er sammen l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n
Aksle, der indtil slutningen af 1. akt indtager en Godot-agtig funktion. Ham, som alle taler om, men som aldrig viser sig. Aksle, som s\u00e5 pludselig alligevel dukker op. Men kun for at fort\u00e6lle, at han forsvinder \u2013 ikke for altid, men for lang tid. Moderen er selvf\u00f8lgelig parat til at vente.<\/p>\n\n\n\n
Det er manden David ikke. S\u00e5 i 2. akt holder David fest for sine venner \u2013 og alle andre, der har lyst til at komme. Der sker vist n\u00e6rmest i trods, og selvom b\u00e5de Aksles mor og Davids mor kommer, endda ikl\u00e6dt samme store og omklamrende tr\u00f8je (bare i hver sin farve). En tr\u00f8je som p\u00e5 Aksles mor giver tryghed til b\u00e5de Aksles og Davids s\u00f8ster.<\/p>\n\n\n\n
Davids mor v\u00e6lger i stedet at give David en r\u00f8rende k\u00e6rlighedssang, som vi alle sammen i publikum kender, men ikke er vant til at h\u00f8re blive sunget i d\u00e9t tempo og p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de. Det kan ogs\u00e5 noget, og man g\u00e5r fra teatret med en tanke om, at \u201dTid til gl\u00e6de\u201d handler om, at vi skal blive bedre til at synge for hinanden. <\/p>\n\n\n\n
Om det lykkes Aksles mor at finde Aksle, ved vi ikke. Eller ogs\u00e5 g\u00f8r vi? For m\u00e5ske er der i virkeligheden kun tale om \u00e9n gruppe mennesker i denne moderne version af et stykke absurd-teater, der har det gode, gamle kammerspil i ascendanten. <\/p>\n\n\n\n
Konflikterne om arv, utroskab, b\u00f8rn eller ej og behovet for at blive set, anerkendt og elsket er i hvert fald s\u00e5 gamle som menneskeheden selv. S\u00e5 vi kan alle – uanset alder og livssituation – finde noget \u2013 og nogen – at spejle os i. <\/p>\n\n\n\n
Og ensemblet spiller forrygende. Det er ogs\u00e5 st\u00e6rke kr\u00e6fter: Tina Gylling Mortensen, Peter Christoffersen, Katinka L\u00e6rke Petersen, Johannes Lille\u00f8re, Christiane Gjellerup Koch, Sarah Boberg, Jacob Weble og Brian Hjulmann.<\/p>\n\n\n\n
I hovedrollen som moderen ses Tina Gylling Mortensen der med saft og kraft s\u00e6tter og fylder scenen, uanset om hun er bl\u00e5 eller r\u00f8d mor. Men alle leverer skuespil direkte fra teaterskolens h\u00e5ndbog i, hvordan det skal g\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n
Desv\u00e6rre er manuskriptet ikke fra samme \u00f8verste hylde. Ikke at det er et problem, at der stort set kun snakkes. Tag Becketts ud\u00f8delige \u201dMens vi venter p\u00e5 Godot\u201d, som m\u00e5 v\u00e6re den store inspirationskilde, hvor der sker endnu mindre og tales endnu mere end her. Men hvor Beckett er spot on og ind til benet, s\u00e5 fort\u00e6ller norske Arne Lygre, som er forfatteren bag \u201dTid til gl\u00e6de\u201d, b\u00e5de for meget og for lidt.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 selvom man som teaterg\u00e6nger bliver glad, n\u00e5r skuespillerne t\u00f8r bruge hele deres krop, s\u00e5 der kommer en stoflighed og et n\u00e6rv\u00e6r i stykket, som kl\u00e6der forestillingen, s\u00e5 havde en afkortning af manus og en st\u00f8rre skarphed i replikkerne betydet et gedigent kvalitetsl\u00f8ft. <\/p>\n\n\n\n
Og det g\u00e6lder m\u00e5ske is\u00e6r Aksles\/Davids rolle, som ham\/dem, der forventes at komme med gl\u00e6den \u2013 illustreret ved endnu en sweater, men her ikke \u00e9n, som andre kan krybe ind i. Derimod \u00e9n, som kun personen selv kan gemme sig i.<\/p>\n\n\n\n
\u201dTid til gl\u00e6de\u201d f\u00e5r derfor fire ud af seks af de kramme-tr\u00f8jer, som b\u00e5de bl\u00e5 mor og r\u00f8d mor if\u00f8rer sig som et v\u00e6rn mod verden – og en varm og bl\u00f8d skal for deres b\u00f8rn at krybe ind i.<\/p>\n\n\n\n
For m\u00e5ske handler \u201dTid til gl\u00e6de\u201d allermest om selvgl\u00e6de, morgl\u00e6de. Om at der ingen st\u00f8rre lykke er end at bringe et barn til verden. Det skulle da lige v\u00e6re, hvis man som Tina Gylling Mortensen siger til datteren: Jeg kan li\u00b4 dig som voksen<\/em>. For kan man lide sit voksne barn, s\u00e5 er ens lykke gjort, s\u00e5 holder man Gud om h\u00e6len<\/em>, som det hedder i nogle af Lygres replikker, der sidder, hvor de skal.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er forestillinger, som stiller flere sp\u00f8rgsm\u00e5l end de giver svar. \u201dTid til gl\u00e6de\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater er en af disse. For hvad handler stykket i grunden om? Ja, mennesker m\u00f8des, og banaliteter udveksles, men ellers? 1. akt er en … L\u00e6s resten