Der var engang \u2026 i forg\u00e5rs \u2026 premiere p\u00e5 \u201dMordfors\u00f8g p\u00e5 Snehvide\u201d. Det er Teater F\u00e5r302 i Nyhavn, som p\u00e5 den lille intimscene ops\u00e6tter en besk og decideret voksen-version af historien om pigen, der var hvid som sne, sort som ibenholt og r\u00f8d som blod.<\/p>\n\n\n\n
Is\u00e6r det sidste fylder sammen med andre kropsv\u00e6sker, forf\u00e6ngelighed, bristede dr\u00f8mme og andre livs-realiteter en del i forestillingen, som udover de dramatiske og seksualiserede mordfors\u00f8g er historien om, hvordan vi \u2013 trods MeToo og Woke \u2013 stadig lever i et mandsdomineret samfund.<\/p>\n\n\n\n
En verden, hvor selvh\u00e6vdende og konkurrenceorienterede heteroseksuelle m\u00e6nd synes, at de \u2013 ogs\u00e5 helt bogstaveligt \u2013 har h\u00e5nds- og halsret over de kvinder, som de har sex med, gifter sig med og fors\u00f8rger. De samme m\u00e6nd, som \u2013 n\u00e5r kvinden bliver rynket og gr\u00e5, og tyngdekraften g\u00f8r sit job med hendes krop – nedg\u00f8rer hende, inden hun smides ud \u2013 stykke for stykke – i skraldespanden.<\/p>\n\n\n\n
For en kvinde er jo det andet k\u00f8n. Et af manden fremavlet forbrugsgode, hvis gl\u00e6de og mening med livet er at forn\u00f8je og forlyste manden, ikke sandt?<\/em><\/p>\n\n\n\n D\u00e9t er i hvert fald budskabet i den fem kvarter lange forestilling p\u00e5 det lille teater, hvor man som publikum er S\u00c5 t\u00e6t p\u00e5 scenen, stykket og skuespillerne, at vi for l\u00e6ngst er holdt op med at v\u00e6re Den 4. v\u00e6g. Alt er direkte i vores ansigt, og vi tr\u00e6kkes med ind i stykket \u2013 i \u00e9et langt kram.<\/p>\n\n\n\n Ja, s\u00e5 n\u00e6r p\u00e5 er vi, at man ikke ville blive overrasket, hvis en af dv\u00e6rgene (som ellers er en flok rigtige tr\u00e6m\u00e6nd) pludselig \u00e5ndede \u00e9n i nakken \u2013 og sagde: Hvad s\u00e5? Vil du have et glas Chablis? Ja, tak \u2013 eller m\u00e5ske nej, tak.<\/em> For alle aftaler har en pris. Og er man kvinde, skal man stoppe med at tro p\u00e5, at de konditioner, som g\u00e6lder, n\u00e5r man er ung og spr\u00f8d, ogs\u00e5 er gangbare, n\u00e5r man f\u00e5r brug for briller.<\/p>\n\n\n\n Episoden i brillebutikken grinede vi i hvert fald genkendende til mange af os. Lille spejl p\u00e5 v\u00e6ggen d\u00e9r<\/em> og den slags, som afspejler, hvordan tiden er en bitch, der l\u00f8ber n\u00e5desl\u00f8st gennem os alle, indtil selv d\u00e9n er illusion, og kun den sorte afslutning venter forude.<\/p>\n\n\n\n For forestillingen er trods de Kaj-og-Andrea-look-alike-h\u00e5nddukker grotesk og skr\u00e6mmende \u2013 men ogs\u00e5 morsom. Smilene stivner s\u00e5 i takt med, at den hvide sminke i ansigterne forsvinder \u2013 og den n\u00f8gne sandhed tr\u00e6der frem: <\/p>\n\n\n\n At penge stadig er det, som g\u00f8r forskellen. Og at Anne Linnet tog fejl, n\u00e5r vi h\u00f8rer hende synge, at alt det, vi har gr\u00e6dt igennem livet, det svinder p\u00e5 en for\u00e5rsdag<\/em>, og alting kan g\u00e5 itu, et hjerte kan g\u00e5 i tusind stykker<\/em>, kaldte du mig for ven engang, s\u00e5 er jeg her nok endnu<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Bullshit.<\/em> T\u00e5rer kan godt vare evigt, venner forsvinder, og eventyr ender ikke altid godt \u2013 og slet ikke for kvinden, selvom hun pr\u00f8ver. Allermest dronningen, der desperat som en flue p\u00e5 den forkerte side af vinduesruden flakser rundt i det ene fors\u00f8g efter det andet p\u00e5 at f\u00e5 kongens opm\u00e6rksomhed. <\/p>\n\n\n\n Fors\u00f8g som inkluderer alt fra mad over undert\u00f8j til mord \u2013 og m\u00e5ske is\u00e6r svigt af alt, som hun har k\u00e6rt, selv hende selv. For s\u00e5dan g\u00e5r det, n\u00e5r identitet og k\u00f8n bliver to sider af samme sag. N\u00e5r kvinden undertrykker sig selv og sine egne tanker, f\u00f8lelser og \u00f8nsker. N\u00e5r hun finder sig i, at manden s\u00e6tter dagsorden \u2013 ogs\u00e5 over, hvad hun skal mene, og hvordan hun skal agere \u2013 og reagere p\u00e5 de svigt, som ret beset er mandens og ikke hendes.<\/p>\n\n\n\n Dronningen spilles af Charlotte Elizabeth Munksgaard med s\u00e5 megen nerve og intensitet, at man f\u00f8ler, at man endelig \u2013 for m\u00e5ske f\u00f8rste gang \u2013 kommer ind under huden p\u00e5 denne ellers s\u00e5 udsk\u00e6ldte kvinde, ind og ser hendes s\u00e5rbarhed og l\u00e6ngsel. D\u00e9t er st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n Kongen (plus chauff\u00f8ren) spilles med god fornemmelse af Henrik Birch, der form\u00e5r at vise magtens afmagt og svaghed, n\u00e5r den folder sig ud. Men selv d\u00e9r trumfer hos manden hans i egen optik naturgivne ret til at f\u00f8lge sine beg\u00e6r \u2013 og give kvinden skylden for eventuelle fejl og mangler.<\/p>\n\n\n\n Snehvide (plus hendes alter ego brillepigen) gestaltes af Miranda Godvil, som nok er nyuddannet, men spiller med en styrke og en selvsikkerhed, som havde hun mange succeser i rygs\u00e6kken. Det er ogs\u00e5 st\u00e6rkt.<\/p>\n\n\n\n \u201dMordfors\u00f8g p\u00e5 Snehvide\u201d bliver derfor en br\u00e6ndende p\u00e5mindelse om kvindens manglende livsmuligheder, som is\u00e6r manifesterer sig d\u00e9n dag, hvor hun ikke l\u00e6ngere er fuckable. Det ses allermest ved de to kvinder if\u00f8rt undert\u00f8j og intet andet. For kvinder udstillet og fremstillet i spotlys i undert\u00f8j demonstrerer i d\u00e9n grad mandens magtposition som hersker.<\/p>\n\n\n\n Men er det ikke manden, hans ynkelighed og voldsparathed, som kl\u00e6des af til skindet i stykket? Det skulle jeg mene. S\u00e5 kunne en n\u00f8gen \u2013 eller som minimum halvn\u00f8gen \u2013 mand p\u00e5 scenen ikke v\u00e6re en naturlig happy-end? <\/p>\n\n\n\n For vi har jo gennemskuet ham, manden \u2026 de fleste af os. Og vi ER g\u00e5et i l\u00e6segruppe \u2026 mange af os, og vi l\u00e6ser stadig Simone de Beauvoir. For vi skal stadig \u00f8ve os i at sige nej, stop og farvel, inden det l\u00f8ber af sporet, og vi mister os selv og vores egen selvrespekt.<\/p>\n\n\n\n \u201dMordfors\u00f8g p\u00e5 Snehvide\u201d f\u00e5r derfor fem ud af seks \u00e6bler<\/strong>.<\/p>\n\n\n\n Det er Lucas Svensson, der har skrevet manus.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der var engang \u2026 i forg\u00e5rs \u2026 premiere p\u00e5 \u201dMordfors\u00f8g p\u00e5 Snehvide\u201d. Det er Teater F\u00e5r302 i Nyhavn, som p\u00e5 den lille intimscene ops\u00e6tter en besk og decideret voksen-version af historien om pigen, der var hvid som sne, sort som … L\u00e6s resten