I g\u00e5r var der premiere p\u00e5 Folketeatrets \u201dNye Tider\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Livets hamsterhjul. Et \u00e6gteskab, hvor begge parter i 50 \u00e5r har gemt sig bag hverdagens g\u00f8rem\u00e5l og de forventninger, som de tror, at alle andre og samfundet har til dem. S\u00e5dan er virkeligheden for Bill og Nancy, der i livets sene efter\u00e5r beslutter, at de skal skilles.<\/p>\n\n\n\n
Havde deres b\u00f8rn ikke blandet sig, kunne det hele have v\u00e6ret klaret p\u00e5 fem minutter. 4 minutter og 50 sekunders stilhed, mens middagsbordet d\u00e6kkes for 20.000\u00b4ende gang \u2013 og derp\u00e5 10 sekunders samtale efter modellen:<\/p>\n\n\n\n
Nancy: Jeg tror, jeg vil skilles<\/em>. Nemt og enkelt alts\u00e5. Men nej. For nu iler b\u00f8rnene hjem. For de \u00f8nsker ikke \u00e6ndringer, heller ikke selvom de for l\u00e6ngst er voksne med egne liv, som m\u00e5ske er mere i behov for hj\u00e6lp end for\u00e6ldrenes \u00e6gteskab. Men andres problemer er som bekendt altid nemmere at l\u00f8se. S\u00e5 nu skal der krisehj\u00e6lp til. Styringen tages hurtigt af svigerdatteren, der er gravid og psykolog, og derfor i egen forst\u00e5else velegnet til at facilitere den sv\u00e6re samtale med Bill og Nancy.<\/p>\n\n\n\n Men hun, hendes mand og hendes svoger er som sagt totalt blinde for, at det er deres behov og ikke omsorgen for de \u00e6ldre, som dikterer, at de begiver sig ud i stadig mere absurde problemstillinger, hvor gr\u00e6nse efter gr\u00e6nse brydes ned, n\u00e5r gamle minder og f\u00f8lelser kommer frem. Hvor livets uendelige gentagelser igen og igen tegnes op som den eksem, der spreder sig p\u00e5 den \u00e6ldste s\u00f8ns h\u00e6nder. Ham, som elsker kontrol, og som derfor f\u00f8ler sig tryg ved at ordne de praktiske og \u00f8konomiske ting, som han gerne vil begr\u00e6nse livets sp\u00f8rgsm\u00e5l til.<\/p>\n\n\n\n Men der skal ogs\u00e5 snakkes om f\u00f8lelser \u2013 og om samlivet. Det sidste er sv\u00e6rt. For hvem \u00f8nsker at h\u00f8re om sine for\u00e6ldres sex-liv? Meget f\u00e5. Men her kommer det. Nancy fort\u00e6ller fx i en r\u00f8rende scene den yngste s\u00f8n i detaljer om, dengang hun fik et fantastisk blowjob af sin store k\u00e6rlighed. En stor mundfuld for den yngste s\u00f8n, der nok underviser i drama, men savner evnen til intimitet, og bestemt ikke har lyst til at h\u00f8re om moderens st\u00f8rste erotiske oplevelse.<\/p>\n\n\n\n For ja, Nancy har ogs\u00e5 elsket en anden, \u00f8nsket sig noget mere end det, som hun fik i samlivet med Bill, der p\u00e5 sin side har elsket hende i alle \u00e5rene \u2013 og stadig g\u00f8r det, selvom han nu i en sen alder har fundet sig en ny k\u00e6reste. For s\u00e5dan er virkeligheden: Ikke sort-hvid, enten-eller. Den er b\u00e5de-og, og de har begge endnu en stor \u00f8mhed overfor hinanden \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 stadig en dyb k\u00e6rlighed, som de m\u00e5ske\/m\u00e5ske ikke kan finde ind til igen? D\u00e9t skal ikke r\u00f8bes her.<\/p>\n\n\n\n Men undervejs i forestillingen er der flere overraskelser, ogs\u00e5 nogle ret kontante med b\u00e5de lys og lyd, der giver et gib i hele salen. Det er forl\u00f8sende. Ogs\u00e5 fordi vi tr\u00e6nger til at blive rusket ud af hamsterhjulet, af den virkelighedens skildring, som sker p\u00e5 scenen \u2013 og som m\u00e5ske kan spejles i vores egne liv.<\/p>\n\n\n\n For ja, livet er til tider knugende og smertefuldt, og vi kan enten acceptere det, som Waage Sand\u00f8 g\u00f8r det med en inderlighed, som r\u00f8rer dybt, som n\u00e5r han siger: Jeg tror bare, jeg n\u00f8d at se dig v\u00e6re lykkelig<\/em>. Eller vi kan k\u00e6mpe imod tilv\u00e6relsens uundg\u00e5elige forlis, som Ulla Henningsen g\u00f8r det med s\u00e5 stort et mod, at man f\u00f8ler, at der kan v\u00e6re mening i at turde gribe efter lykken \u2013 ogs\u00e5 selvom man som hun m\u00e5ske har sv\u00e6rt ved at se sig selv i spejlet og s\u00e6tte sin egen bog p\u00e5 hylden.<\/p>\n\n\n\n Man siger, at teatret er til for at underholde, give tanker og refleksioner – og m\u00e5ske spejling i ens eget liv. I \u201dNye Tider\u201d f\u00e5r vi det hele. F\u00f8rst grinene, s\u00e5 efterh\u00e5nden tankerne og til sidst (hvis man t\u00f8r) spejlingen, selvom de fleste af os nok vil v\u00e6gre os ved at indr\u00f8mme det.<\/p>\n\n\n\n MEN vi lever allesammen mere eller mindre i en hverdag (og m\u00e5ske et \u00e6gteskab) sat p\u00e5 automatisk. S\u00e5 m\u00e5ske vi skulle tage et tjek af os selv og hinanden i dag – og ikke vente til alderdomshjemmet?<\/p>\n\n\n\n Det haster med det kys<\/em>, som Poul Henningsen skrev. Med at v\u00e6re spr\u00e6lske og uartige og slippe de der forventninger, som den yngste s\u00f8ns flirt og faderens nye k\u00e6reste st\u00e5r som repr\u00e6sentanter for med deres fokus p\u00e5 at leve livet, v\u00e6re i sine sansers vold, lege med fantasien og g\u00e5 i en lilla kjole.<\/p>\n\n\n\n For farver er liv, og derfor danner scenens sort-hvide kulisser og store tomme rum en fin symbolik p\u00e5 et liv uden farver og gr\u00f8de. Ja, n\u00e5r selv blomsterne er af plastic, s\u00e5 er man i knibe.<\/p>\n\n\n\n \u201dNye Tider\u201d bliver p\u00e5 mange m\u00e5der en skildring af vores del af verden i vor tid, men den er ogs\u00e5 en historie om menneskets evige l\u00e6ngsel efter at blive set og elsket, blive anerkendt. Om hvordan vi let og hurtigt g\u00e5r fejl af hinanden, n\u00e5r vi ikke lytter, men i stedet papeg\u00f8je-taler, eller s\u00e5ret lukker os inde i os selv og vores egne ideer om, hvorfor verden er, som den er.<\/p>\n\n\n\n Det er som sagt Ulla Henningsen og Waage Sand\u00f8, der spiller hovedrollerne, og det g\u00f8r de, s\u00e5 det gnistrer p\u00e5 scenen \u2013 b\u00e5de hver for sig og mellem sig. Det er to af Danmarks helt store skuespillere, som folder sig ud. Man tror p\u00e5 dem som parret, der har levet sammen i fem \u00e5rtier med udholdenheden og fortr\u00e6ngningen som pejlem\u00e6rker, selvom l\u00e6ngslen og dr\u00f8mmen ikke lader sig holde nede. Men ogs\u00e5 de andre kan deres metier.<\/p>\n\n\n\n De andre er: Sonja Oppenhagen som livsglad kvinde, Kasper Leisner som s\u00f8n med hang til kontrol, bare ikke over de f\u00f8lelser, som han helst gemmer v\u00e6k, Marie Sand\u00f8 Jondal som insisterende kvinde, der ikke vil ende som et serviceorgan, Kim Hammelsvang som s\u00f8nnen der dyrker dramatikken, men er uden evne til at rumme f\u00f8lelser i virkeligheden \u2013 og endelig Adam Schmidt som ung mand i kontakt med b\u00e5de sine f\u00f8lelser, fantasier og gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n\n For hvem har brug for et langt \u00e6gteskabs kompromisser og overb\u00e6renhed? Ja, det har ingen m\u00e5ske. Men vi har alle brug for k\u00e6rlighed, ogs\u00e5 selvom vi b\u00e5de svigter, glemmer og manipulerer hinanden. Lyver og snyder \u2013 ogs\u00e5 os selv \u2013 p\u00e5 livets lange vej. Alligevel er k\u00e6rlige smil, bl\u00f8de kys og varme kram aldrig bullshit. De er altid \u00f8nskede, ogs\u00e5 selvom vi som mennesker er d\u00f8mte til at beg\u00e5 hinandens fejl. For fejlene g\u00e5r i arv til n\u00e6ste generation, som vi ogs\u00e5 ser det p\u00e5 scenen.<\/p>\n\n\n\n \u201dNye Tider\u201d er derfor teater, n\u00e5r det er bedst: Vedkommende, \u00e6rligt og vibrerende i skildringen af k\u00e6rlighedens vilk\u00e5r i en verden, hvor social arv, uskrevne normer og hjemmelavede forventninger i reglen overtrumfer sindets lyst og kroppens beg\u00e6r. Fortalt som en komedie, hvor livets udbredte hverdagstragedie d\u00e6kkes af latterkaskader. Det er gribende.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dNye Tider\u201d fem ud af seks poser med t\u00f8j, som dem Nancy skal s\u00f8rge for kommer til mennesker med behov. For vores liv handler om alt, vi kan give hinanden \u2013 og det m\u00e5 gerne v\u00e6re i friske farver, som d\u00e9t t\u00f8rkl\u00e6de faderens nye k\u00e6reste ligger ned i posen.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I g\u00e5r var der premiere p\u00e5 Folketeatrets \u201dNye Tider\u201d. Livets hamsterhjul. Et \u00e6gteskab, hvor begge parter i 50 \u00e5r har gemt sig bag hverdagens g\u00f8rem\u00e5l og de forventninger, som de tror, at alle andre og samfundet har til dem. S\u00e5dan … L\u00e6s resten
Bill: OK.<\/em><\/p>\n\n\n\n