Proklamationer er noget, som man altid har gjort, n\u00e5r noget vigtigt skulle meddeles folket. Det kan g\u00f8res p\u00e5 mange m\u00e5der. Fx sender man i Vatikanet hvid r\u00f8g op, n\u00e5r der er valgt en ny pave. I Danmark har man siden Grundlovens indf\u00f8relse i 1849 arrangeret det s\u00e5dan, at det er den til enhver tid siddende statsminister, som har tjansen at proklamere den nye regent.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 derfor var det i g\u00e5r Mette Frederiksen, som p\u00e5 balkonen p\u00e5 Christiansborg Slot udr\u00e5bte Frederik d. 10 til ny dansk konge foran et k\u00e6mpestort og jublende menneskehav. En r\u00f8rt kong Frederik, som derp\u00e5 holdt en kort proklamationstale, hvor han sagde (det med fed er Kongens valgsprog):<\/p>\n\n\n\n
Min mor, Hendes Majest\u00e6t Dronning Margrethe den 2. har regeret Danmark i 52 \u00e5r. Gennem et halvt \u00e5rhundrede er hun fulgt med tiden med vores f\u00e6lles arv som afs\u00e6t. Til al tid vil hun blive husket som en regent ud over det s\u00e6dvanlige. Min mor har som f\u00e5 form\u00e5et at g\u00e5 i et med sit kongerige.<\/em><\/p>\n\n\n\n I dag g\u00e5r tronen videre. Mit h\u00e5b er at blive en samlende konge af i morgen. Det er en opgave, jeg har n\u00e6rmet mig hele mit liv. Det er et ansvar, jeg tager p\u00e5 mig med respekt, stolthed og stor gl\u00e6de. Det er en gerning, jeg vil g\u00f8re mig umage med og b\u00e6re gennem den tillid, jeg m\u00f8der.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg f\u00e5r brug for al den st\u00f8tte, jeg kan f\u00e5. Fra min elskede hustru, fra min familie, fra jer og fra det, der er st\u00f8rre end os. Fremtiden g\u00e5r jeg i m\u00f8de med visheden om, at jeg ikke st\u00e5r alene.<\/em><\/p>\n\n\n\n Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n Der er to ting, der skal bides m\u00e6rke i:<\/p>\n\n\n\n Det er dermed en politisk konge, som vi f\u00e5r. En mand, som tror p\u00e5, at han som konge kan samle folk p\u00e5 tv\u00e6rs af gr\u00e6nser og skel, som han kunne det som kronprins til Royal Run. Ansvaret nu er s\u00e5 mange gange tungere og st\u00f8rre. S\u00e5 det bliver sp\u00e6ndende at f\u00f8lge.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Proklamationer er noget, som man altid har gjort, n\u00e5r noget vigtigt skulle meddeles folket. Det kan g\u00f8res p\u00e5 mange m\u00e5der. Fx sender man i Vatikanet hvid r\u00f8g op, n\u00e5r der er valgt en ny pave. I Danmark har man siden … L\u00e6s resten \n
S\u00e5 kritikken omkring det manglede ord Gud i valgsproget er forfejlet, selvom ordet Gud eller lignende ord som fx fromhed, Herren og Herrens vilje ikke er en del af valgsproget, som det har v\u00e6ret det hos tidligere regenter.
L\u00e6g ogs\u00e5 m\u00e6rke til at K\u00f8benhavns biskop var en ud af kun ni specielt udvalgte politikere og embedsm\u00e6nd, som var inviteret med til den specielle kur lige efter proklamationen.
S\u00e5 jo, Frederik d. 10 er troende, men ikke dogmatisk-troende, og d\u00e9t passer godt ind i den tid, som vi lever i.
<\/li>\n\n\n\n
Danmark, mit land og F\u00e6drelandet er til geng\u00e6ld brugt flere gange i regenters valgsprog, men det er alle ord, der udelukkende handler om Danmark.
For n\u00e5r man siger Kongeriget Danmark, s\u00e5 taler man om Rigsf\u00e6llesskabet, alts\u00e5 Danmark, Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne.
S\u00e5 det, som Kong Frederik d. 10 siger, er, at han vil g\u00f8re alt for at holde Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne inde i Rigsf\u00e6llesskabet med Danmark.
Hans valgsprog bliver dermed en politisk erkl\u00e6ring, hvor han ogs\u00e5 beder os andre om hj\u00e6lp. For han vil samle. B\u00e5de mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs af generationer, religi\u00f8se, sociale og andre skel, men alts\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 tv\u00e6rs af de gr\u00f8fter og gr\u00e6nser, der l\u00f8ber ned gennem Rigsf\u00e6llesskabet, og som n\u00e6res af stadig voksende frig\u00f8relsestanker.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n