Kan en film v\u00e6re r\u00f8d, sort og hvid? Ja, \u201dStockholm Bloodbath\u201d kan i sin ensidige historiefort\u00e6lling om Stockholms blodbad i 1520 lavet med s\u00e5 meget blod, s\u00e5 mange afhuggede hoveder og andre grumme detaljer og voldsomheder, at splatter-genren sidder p\u00e5 f\u00f8rste r\u00e6kke og tager noter. Det er det r\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n
Det sorte og det hvide ses i instrukt\u00f8rens – svenske Mikael H\u00e5fstr\u00f6m \u2013 univers. Her er svenskerne pr. definition de gode og \u00e6dle, mens danskerne er b\u00e5de dumme og onde, primitive og i det hele taget s\u00e5 uduelige, at man kan undre sig over, at den danske konge Christian d. 2 og hans folk overhovedet kunne samle en h\u00e6r \u2013 hvis alts\u00e5 billedet passede. D\u00e9t g\u00f8r det s\u00e5 heller ikke. Virkeligheden er altid nuanceret, og der var grusomhed og godhed p\u00e5 begge sider.<\/p>\n\n\n\n
Men en ting er, at filmen ikke holder historisk. Det kan m\u00e5ske undskyldes, is\u00e6r hvis der er tale om sm\u00e5 afvigelser. Men dels er der tale om store afvigelser fra virkeligheden, og dels s\u00e5 fort\u00e6lles historien om blodbadet i den svenske hovedstad ud fra to fiktive superheltinder: De to blods\u00f8stre Freja og Anne, som overlever mere end selv en James Bond i topform ville v\u00e6re i stand til – samtidig med at de med papir og pen holder regnskab med de onde m\u00e6nd, som slagtede deres familie.<\/p>\n\n\n\n
Her i 2024 kan kvinder \u2013 heldigvis \u2013 en hel masse p\u00e5 lige fod med m\u00e6nd. Men det kunne de ikke i 1500-tallet. S\u00e5 skal man putte heltinder ind i en historie fra 1500-tallet, skal det g\u00f8res med meget mere finesse end at lave noget, der minder om Hunger Games.<\/p>\n\n\n\n
For det g\u00f8r filmen med sit budskab om de to kvinder som mesterskytter med bue og pil som det centrale v\u00e5ben, hvilket Robin Hood-v\u00e6rkt\u00f8jet ellers ikke havde v\u00e6ret det siden den tidlige middelalder cirka 300 \u00e5r f\u00f8r. S\u00e5 det virker sp\u00f8jst, at filmens heltinder render rundt med bue og pil ude i nogle skove, som i \u00f8vrigt slet ikke ser svenske ud. Dertil kommer, at Freja og Anne \u00e5benbart kan mestre alt, der kan bruges som v\u00e5ben, s\u00e5gar en istap der selv i n\u00e6rheden af en stor ildebrand ikke smelter s\u00e5 meget som \u00e9n dr\u00e5be vand.<\/p>\n\n\n\n
Der skal nok v\u00e6re dem, som falder for de malende volds-scener, der ledsages af tung rock-musik. Men det bliver kedeligt og p\u00e5taget, n\u00e5r man s\u00e5ledes pr\u00f8ver at putte moderne problemstillinger ind i en 1500-tals ramme. Og det bliver kun v\u00e6rre af, at alle kvinder fremstilles som snarr\u00e5dige, kloge og modige, mens m\u00e6ndene er svage og forf\u00e6ngelige, ogs\u00e5 de svenske m\u00e6nd som rigsforstander Sten Sture og biskop Gustav Trolle.<\/p>\n\n\n\n
Men ingen er dog s\u00e5 forf\u00e6rdelige som danskerne med en lapset og selvoptaget Christian d. 2 og en sadistisk og blodt\u00f8rstig Didrik Slagheck i spidsen. Sidstn\u00e6vnte var s\u00e5 i virkeligheden fra Westfalen, som var et fyrsted\u00f8mme i det nuv\u00e6rende Tyskland – og faktisk \u00e6rkebiskop med en fortid hos paven i Rom, selvom han i filmen blot er kongens v\u00e5ben- og blodgale h\u00e5ndlanger.<\/p>\n\n\n\n
Det lykkes s\u00e5 Claes Bang og Mikkel Boe F\u00f8lsgaard at give kongen og Didrik noget dybde, s\u00e5 man aner en samvittighed og en tvivl hos kongen, og en s\u00e5rbarhed hos Didrik. Det er flot lavet, n\u00e5r man bet\u00e6nker det manuskript, de havde at g\u00f8re godt med. Jakob Oftebro som biskop Trolle pr\u00f8ver ogs\u00e5 \u2013 og det samme g\u00e6lder Ulrich Thomsen som den svenske spion Hemming Gadh. Og her kan filmen noget i dialogerne mellem de fire m\u00e6nd og deres ind\u00e6dte kamp om magten – og sandheden.<\/p>\n\n\n\n
Desv\u00e6rre mangler et tilsvarende samspil p\u00e5 kvindesiden, hvor Alba August spiller den fiktive og stumme Freja, der med sin store evne til at sl\u00e5s ikke indtager den klassiske kvinderolle som passiv, stille og smuk. Men at v\u00e6re stum og handlende er stadig at v\u00e6re en kvinde uden stemme, og dem har vi haft alt for mange af i filmhistorien. S\u00e5 der er kun to kvinder, som f\u00e5r lov til at sige noget i filmen:<\/p>\n\n\n\n
Den fiktive Anne \u2013 spillet af Sophie Cookson – som stiller sig kritisk til sp\u00f8rgsm\u00e5let om Guds eksistens, n\u00e5r alts\u00e5 ikke hun er optaget af h\u00e6vn. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som h\u00f8rer hjemme i vor tid, men slet ikke i tiden omkring 1520. Tv\u00e6rtimod havde munken Martin Luther f\u00e5 \u00e5r f\u00f8r sl\u00e5et sine teser op p\u00e5 kirked\u00f8ren i Wittenberg som en protest mod den katolske kirke. S\u00e5 nej, man diskuterede hverken Guds eksistens eller om kristendommen var den rette tro. Debatten gik kun p\u00e5, hvem der havde ret, n\u00e5r l\u00e6ren om den genopstandne Kristus skulle forkyndes: Paven i Rom (den katolske kirke) eller den opr\u00f8rske tyske munk (det, som blev til de protestantiske kirker som fx Folkekirken).<\/p>\n\n\n\n
Filmens Anne kan s\u00e5 v\u00e6re bygget over den historiske adelsdame Anna Bielke, der var gift med virkelighedens Johan Natt och Dag, som var en mand p\u00e5 50 \u00e5r, da hun var 20 \u00e5r, og sad p\u00e5 Kalmar Slott, som hun med dygtighed forsvarede mod den danske fl\u00e5de i netop 1520. S\u00e5 afstanden til filmens frit-l\u00f8bende-i-skoven-og-i-Stockholm-Anne, der elsker en j\u00e6vnaldrende Johan Natt och Dag kan ikke v\u00e6re st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n
Den eneste historisk-korrekt-placerede kvinde i filmen er Kristina Gyllenstierna \u2013 spillet af Emily Beecham, der overtager ledelsen af Stockholm og Sverige ved mandens Sten Stures d\u00f8d. Men \u00e6rgerligt nok bliver hun i filmen reduceret til en kvinde, der g\u00e5r mest op i strengeinstrumenter og manerer. For virkelighedens Kristina har v\u00e6ret en politisk og militaristisk begavelse, der ikke holdt \u201dpige-dage\u201d med wellnes-bade, snak om h\u00e5r og nye kjoler, som hun g\u00f8r det i filmen.<\/p>\n\n\n\n
For nok var det en m\u00e6ndenes verden i 1500-tallet, men der fandtes st\u00e6rke kvinder. Ogs\u00e5 Moder Sigbritt, som i \u00e5revis var Christian d. 2\u00b4s t\u00e6tteste r\u00e5dgiver \u2013 selv efter hendes datter, som var hans k\u00e6reste Dyveke, var d\u00f8d. For Moder Sigbritt blev hos kongen – og var med i Stockholm. Men i filmen er hun totalt frav\u00e6rende \u2013 m\u00e5ske fordi man s\u00e5 kan undg\u00e5 at vise Christian d. 2 som det kloge ren\u00e6ssance-menneske, han ogs\u00e5 var. Is\u00e6r n\u00e5r han lyttede til Moder Sigbritt.<\/p>\n\n\n\n
En anden, der mangler, er ham, der afl\u00f8ste Christian d. 2 som konge af Sverige, nemlig svenske Gustav Vasa. Ikke at have Gustav Vasa med i en film om det stockholmske blodbad er helligbr\u00f8de. Is\u00e6r i Sverige, hvor man hvert \u00e5r afholder Vasa-l\u00f8bet (verdens mest ber\u00f8mte skil\u00f8b, som tr\u00e6kker mere end 15.000 deltagere) til minde om den tur, Gustav Vasa foretog gennem sne og kulde i mange uger for efter blodbadet at overbevise svenskerne om, at det kunne nytte at k\u00e6mpe mod danskerne. Noget Gustav Vasa gjorde s\u00e5 godt, at han tre \u00e5r efter blodbadet kunne ride ind i Stockholm som svensk konge og dermed grundl\u00e6gge Sveriges tid som europ\u00e6isk stormagt.<\/p>\n\n\n\n
Men m\u00e5ske man ikke har n\u00e6vnt Gustav Vasa, fordi han uden sammenligning var den st\u00f8rste b\u00f8lle p\u00e5 Sveriges trone historisk set \u2013 ogs\u00e5 v\u00e6rre end Christian d. 2, selvom det var danskerkongen, svenskerne stadig kalder Kristian Tyran – og som stod bag Stockholms blodbad.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e5r man ser filmen \u201dStockholm Bloodbath\u201d f\u00e5r man let forestillingen om, at der var flere hundrede svenskere, som mistede livet p\u00e5 Stortorget i Stockholm i de novemberdage i 1520. Men det var if\u00f8lge den svenske historiker Herman Lindqvist 82, og ja, det er mange. Men svenskerne selv dr\u00e6bte langt flere danskere, da de lidt over 100 \u00e5r senere foretog etniske og ganske brutale udrensninger i de gamle danske omr\u00e5der Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge, som ifbm. Roskildefreden blev svenske.<\/p>\n\n\n\n
For \u201dStockholm Bloodbath\u201d har ret i \u00e9n ting: Den, der fort\u00e6ller historien, definerer historien. Og det er ogs\u00e5 filmens mission: At skabe en fort\u00e6lling om Stockholms blodbad, som er s\u00e5 sort og hvid i sin populisme, at selv Trump i version 2.0 ikke kan f\u00f8lge med, n\u00e5r det handler om at g\u00f8re sig selv (Sverige) til en helgen og de andre (Danmark) til dj\u00e6vle.<\/p>\n\n\n\n
Og nok lever vi i en p\u00e5 mange m\u00e5der historiel\u00f8s tid. Men det m\u00e5 ikke lykkes hr. H\u00e5fstr\u00f6m at f\u00e5 folk til at tro p\u00e5 danskerne som de sorte og stygge, og svenskerne som de hvide og \u00e6dle \u2013 som vi ser det ved et bryllup f\u00f8rst i filmen, som p\u00e5 alle m\u00e5der er som et moderne bryllup med hvidt t\u00f8j, individualitet, f\u00f8lelser og nu-m\u00e5-du-kysse-bruden fremfor et ren\u00e6ssance-bryllup, som handlede om religionen, sl\u00e6gten og at vise sin rigdom frem. \u00a0<\/p>\n\n\n\n
Filmen \u201dStockholm Bloodbath\u201d er derfor \u2013 trods kanongode skuespillere \u2013 et makv\u00e6rk, som p\u00e5 den ene side pr\u00f8ver at v\u00e6re en slags historisk superhelte-film, mens den p\u00e5 den anden gerne vil tages alvorligt som skildrer af historien, en ensidig og forkert skildring. Det g\u00e5r ogs\u00e5 grumme galt, og Danmarksbloggen kan kun give to ud af seks \u00f8kser.<\/p>\n\n\n\n
Der skal s\u00e5 lyde en anbefaling om at f\u00e5 fat p\u00e5 den historiske beretning om blodbadet i Stockholm. For den har det hele, og man beh\u00f8ver ikke at \u00e6ndre et komma for at g\u00f8re den sp\u00e6ndende for 2024-publikummet.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kan en film v\u00e6re r\u00f8d, sort og hvid? Ja, \u201dStockholm Bloodbath\u201d kan i sin ensidige historiefort\u00e6lling om Stockholms blodbad i 1520 lavet med s\u00e5 meget blod, s\u00e5 mange afhuggede hoveder og andre grumme detaljer og voldsomheder, at splatter-genren sidder p\u00e5 … L\u00e6s resten