Der er mange gl\u00e6der ved at anmelde. Men nogle gange er forn\u00f8jelsen s\u00e5 stor, at det f\u00f8les som at f\u00e5 en gave. S\u00e5dan havde jeg det, da jeg skulle anmelde \u201dCallas \u2013 Paris, 1958\u201d, som er en koncertfilm lavet over Maria Callas\u00b4s f\u00f8rste og myte-omspundne optr\u00e6den i Paris i 1958.<\/p>\n\n\n\n
For intet kan for en opera-fan med hang til Puccini og is\u00e6r \u201dTosca\u201d sl\u00e5 kombinationen af Maria Callas, som er alle tiders st\u00f8rste sopran, og s\u00e5 en operafilm, hvis hovedingrediens er en fuld 2. akt af Puccinis dramatiske og melodi\u00f8se \u201dTosca\u201d. Det er nemlig min absolutte yndlingsopera, og jeg kender og elsker hver en tone, der spilles og synges \u2013 selvom jeg ikke taler italiensk. Men opera forst\u00e5s af sj\u00e6len \u2013 og s\u00e5 er der ogs\u00e5 engelske undertekster, hvis nu man ikke kender \u201dTosca\u201d.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er jeg overhovedet den rette til at bed\u00f8mme en film om legenden Maria Callas, hvor hun udover 2. akt af Puccinis \u201dTosca\u201d synger udvalgte uddrag og arier af Verdi (\u201dIl Trovatore\u201d), Rossini (\u201dBarberen i Sevilla\u201d) og Bellini (\u201dNorma\u201d)? Svaret er ja.<\/p>\n\n\n\n
For som inkarneret operafan ved jeg ogs\u00e5, hvad opera kr\u00e6ver, og hvad opera g\u00f8r ved et menneske. Opera er nemlig en voldsom aff\u00e6re, b\u00e5de p\u00e5 scenen og i de f\u00f8lelser, som kommer. Opera er en kunstart, der kr\u00e6ver noget af sin tilh\u00f8rer. Ikke n\u00f8dvendigvis musikteknisk, men at man t\u00f8r v\u00e6re i kontakt med sig selv, t\u00f8r f\u00f8le smerte og lykke, huske sejre og nederlag, dr\u00f8mme og h\u00e5b, sorger og triumfer. Og ingen komponist kan f\u00e5 f\u00f8lelser, erindringer og dr\u00f8mme mere frem end Puccini \u2013 og allermest i \u201dTosca\u201d.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 jeg stornyder denne film, hvor vi som sagt ser og h\u00f8rer hele 2. akt af Tosca. Det er akten, hvor den feterede diva Floria Tosca har sit opg\u00f8r med tyrannen, Roms frygtede politichef, Scarpia, hvor hun pr\u00f8ver at redde sin elskede kunstmaler Cavaradossis liv \u2013 og hvor hun synger den smukke arie \u201dVissi d\u00b4arte\u201d. Det er den, hvor hun blandt andet erkl\u00e6rer: Jeg har levet for kunsten, jeg har levet for k\u00e6rligheden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det gjorde Maria Callas ogs\u00e5 \u2013 og der er generelt mange ligheder mellem virkelighedens operastjerne Maria Callas og Puccinis hoved- og titelperson i \u201dTosca\u201d, som ogs\u00e5 er baseret p\u00e5 en r\u00e6kke historiske begivenheder og personer. Men lad det ligge.<\/p>\n\n\n\n Filmen her handler om Divaen over dem alle, The Divine Maria Callas \u2013 fra hun ankommer med toget til Paris over til hun st\u00e5r if\u00f8rt glitrende juveler og r\u00f8d kjole p\u00e5 Den Gamle Opera i Paris med kongelige, pr\u00e6sidenter og andre notabiliteter som publikum, og p\u00e5 den mest grandiose m\u00e5de modtager st\u00e5ende ovationer, der helt fortjent bare bliver ved og ved \u2013 og indtil hun dagen efter rejser, og fra lufthavnen udtaler: \u201dDer var store forventninger til mig. Og jeg ville give dem (publikum i Paris, red.) mere end alt\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n Og d\u00e9t gjorde Maria Callas, som blev f\u00f8dt for 100 \u00e5r siden i \u00e5r. Og i filmen f\u00e5r vi ogs\u00e5 en god bid. S\u00e5 det er bare at sl\u00e5 \u00f8rerne ud og blive rusket af noget af det bedste, som menneskeheden har frembragt: Opera-genren, der er musikkens version af kaviar og champagne \u2013 og i Callas-aftapningen de fineste \u00e5rgange.<\/p>\n\n\n\n Filmen er farvelagt, og det er gjort fint. Men alligevel blegnede de flotte billeder ved siden af sangen og musikken, der som altid trak mange t\u00e5rer, og gjorde, at jeg ikke er sikker p\u00e5, om jeg overhovedet trak vejret i de tre kvarter, som 2. akt af \u201dTosca\u201d varer, selvom jeg mange gange m\u00e6rkede hjertet hamre h\u00e5rdt, og jeg konstant kunne f\u00f8le kuldegysningernes rislen i kroppen.<\/p>\n\n\n\n For pr\u00e6cis s\u00e5dan virker opera \u2013 god opera \u2013 p\u00e5 mennesker. Men nu er jeg ogs\u00e5 opera-fan i forvejen. Men jeg tror og h\u00e5ber, at farverne vil betyde noget for at f\u00e5 nye proselytter til opera-genren. For opera kan s\u00e5 meget, is\u00e6r n\u00e5r det handler om at formidle de store f\u00f8lelser. Og d\u00e9t mangler i en verden, som for l\u00e6ngst er blevet alt for beige og middelm\u00e5dig \u2013 ogs\u00e5 kulturelt. S\u00e5 vi har brug for, at nogen og noget er \u201dover the top\u201d, som opera er det, som Maria Callas var det \u2013 b\u00e5de som sopran, som skuespiller og som menneske.<\/p>\n\n\n\n Vi har brug for dramatikken fra operaens verden, der er intens og gribende, som opg\u00f8ret er det mellem Tosca og Scarpia, der blev mesterligt sunget af ingen ringere end den m\u00e5ske bedste Scarpia nogensinde, nemlig Tito Gobbi. Jeg sad derfor ogs\u00e5 og \u00f8nskede, at de sidste minutter af 1. akt af \u201dTosca\u201d var med, s\u00e5 vi kunne have h\u00f8rt Scarpias store arie \u201dVa, Tosca\u201d (ogs\u00e5 kendt som TeDeum-arien).<\/p>\n\n\n\n Men d\u00e9n fik vi ikke. Men vi fik s\u00e5 meget andet, store gaver \u2013 sk\u00e6nket af en legendarisk verdensstjerne, der i mods\u00e6tning til mange af nutidens s\u00e5kaldte reality-stjerner, kunne noget, ja mere end noget. Maria Callas kunne det hele – og mere til.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 Danmarksbloggen giver selvf\u00f8lgelig seks store stjerner ud af seks mulige til \u201dCallas \u2013 Paris, 1958\u201d, som spiller i udvalgte biografer landet over d. 25. november og d. 26. november.<\/p>\n\n\n\n Ps. V\u00e6r obs p\u00e5 at det f\u00f8les helt forkert, ja naturstridigt ikke at klappe efter Maria Callas\u00b4 titaniske pr\u00e6stationer i Paris. For d\u00e9n slags g\u00f8r man jo desv\u00e6rre ikke i biografm\u00f8rket. Men s\u00e5 kan man (som jeg gjorde det) diskret sl\u00e5 sig selv lidt rytmisk p\u00e5 l\u00e5ret. For som opera-elsker m\u00e5 man simpelthen reagere fysisk, n\u00e5r s\u00e5 stor kunst udfolder sig for \u00f8jnene og \u00f8rerne af \u00e9n \u2013 ogs\u00e5 selvom det \u201dkun\u201d sker digitalt.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er mange gl\u00e6der ved at anmelde. Men nogle gange er forn\u00f8jelsen s\u00e5 stor, at det f\u00f8les som at f\u00e5 en gave. S\u00e5dan havde jeg det, da jeg skulle anmelde \u201dCallas \u2013 Paris, 1958\u201d, som er en koncertfilm lavet over … L\u00e6s resten