Et klaver, der kan spilles p\u00e5, nogle stole, som man sidde p\u00e5 eller g\u00e5 rundt om og en metronom, der sl\u00e5r takten \u2013 m\u00e5ske ogs\u00e5 d\u00e9n i livet.<\/p>\n\n\n\n
Mere beh\u00f8ves ikke, n\u00e5r d\u00b4damer Maria Stenz og Camilla Bendix og d\u2019herre Peter Oliver Hansen p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest i en god times tid spejler deres eget liv i hinanden og i tidens evige kaskade af erindringer, tanker og f\u00f8lelser, der sammen med et v\u00e6ld af alskens melodier fra viser over popsange, salmer og mere fra prim\u00e6rt den danske sangskat \u2013 spillet mesterligt af Olivier Antunes – slynger sig ud og ind mellem hinanden. <\/p>\n\n\n\n
For hvad enten det handler om at v\u00e6re 7 \u00e5r og skulle synge, plukke blommer eller sidde p\u00e5 stenen og savne sin mor – eller om de m\u00f8der med modgang, sygdom og sorg, som ingen er foruden, s\u00e5 kan vi alle spejle os i hinanden, b\u00e5de dem p\u00e5 scenen og os p\u00e5 tilskuerr\u00e6kkerne.<\/p>\n\n\n\n
For vi er skabt af det samme stjerne- og dr\u00f8mmest\u00f8v, og lever i den samme ubrydelige cirle of life. I den korte vandring fra vugge til grav, hvor vi ogs\u00e5 skal n\u00e5 at g\u00e5 turen gennem overgangsalderens vulkanudbrud, tage den sidste dans og sluge erkendelsen af, at alle skuffer over tid \u2013 men at det er okay.<\/p>\n\n\n\n
Det er, hvad det er<\/em>, som Knagsted siger i Gustav Wieds \u201dLivsens ondskab\u201d, og vi ved det ogs\u00e5 selv, alle os, der har levet l\u00e6nge nok til at have v\u00e6ret nogle gange rundt om blokken – og det har dem p\u00e5 scenen og langt de fleste af os i publikum.<\/p>\n\n\n\n Vi ved, at vi hver morgen tager vores sokker p\u00e5, selvom \u00f8velsen kr\u00e6ver at f\u00e5 placeret foden strategisk. For derp\u00e5 at g\u00e5 ud i gaderne og glemme sit eget spejlbillede, men i stedet kigge op i himlen og med hver en celle i den v\u00e6rkende krop m\u00e6rke, at man stadig er i live.<\/p>\n\n\n\n I kabareten \u201dInden vi d\u00f8r synger vi en sang\u201d p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest fort\u00e6lles den livsens sandhed s\u00e5 med mere mod, mere poesi og mere musikalsk, end jeg nogensinde har oplevet det f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Det er essentielt teater, der vil noget, der kan noget \u2013 ogs\u00e5 fordi det g\u00f8res s\u00e5 perlende, legende let og alligevel med sans for de store dybder. Det er eminent. Ja, om de s\u00e5 havde taget al deres t\u00f8j af TO gange og hoppet op og ned i en halv time, havde ensemblet ikke kunnet v\u00e6re mere n\u00f8gne, mere \u00e6gte.<\/p>\n\n\n\n Stenz, Bendix og Hansen formidler visheden om livet \u2013 og d\u00f8den, ogs\u00e5 deres egen, med en accept og et h\u00e5b, som skal findes et sted mellem erkendelsen af det magiske ved i morgen og beslutningen om at tage det \u00e9n dag ad gangen. For i morgen er der atter en dag \u2013 og dem, som vi har mistet, findes stadig i alt, der lever og gror, i vores minder.<\/p>\n\n\n\n Der er d\u00e9r en stor tr\u00f8st i \u2013 uanset om man har mistet for nylig eller for noget siden. Savnet og sorgen bliver med tiden ogs\u00e5 livskammerater \u2013 og hvis alle vores livsvidner en dag er g\u00e5et ud af tiden, s\u00e5 m\u00e5ske endda den t\u00e6tteste ven, som vi har.<\/p>\n\n\n\n Men inden vi kommer dertil, s\u00e5 skal vi lytte til opfordringen fra PH-visen \u201dI dit korte liv\u201d: Det haster med det kys, den kommer, f\u00f8r du tror, den dr\u00f8mmel\u00f8se s\u00f8vn<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Det haster ogs\u00e5 med sangene, med at f\u00e5 sunget \u2013 og budskabet fa scenen er, at dine sange bliver mine sange og vores sange. At vi i d\u00e9n grad skal synge og spille \u2013 ogs\u00e5 selvom vi ikke kan g\u00f8re det lige s\u00e5 virtuost som Olivier Antunes, der kan veksle mellem mange melodier og musikgenrer p\u00e5 en og samme tid \u2013 og endda k\u00f8re forskellige versioner af den samme melodi, som han g\u00f8r det hele forestillingen igennem \u2013 men allermest cirka midt i, hvor han f\u00e5r lov til i nogle minutter at fylde det hele. BRAVO.<\/p>\n\n\n\n Hele vejen hjem nynnede jeg ogs\u00e5 Maria Stenz\u00b4 klassiske \u201dHvor er alle dr\u00f8mmene, du dr\u00f8mte\u201d, som i \u00e5r fylder 50 \u00e5r, og som vi m\u00e5ske f\u00e5r et svar p\u00e5 i forestillingen. Nemlig at mine, dine og alle vores dr\u00f8mme er som sangene.<\/p>\n\n\n\n De lever i alt, der gror \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r adressen er Ensomhedens Gade no. 9. \u2013 og alt, vi vil, er at danse som hende, TV2 synger om. For livet er, hvad det er. Og vi m\u00f8der alle den gr\u00e5 dame derude i krattet, som Maria Stenz gjorde det i sin dr\u00f8m \u2013 og vi skal alle g\u00e5 igennem det store spejl.<\/p>\n\n\n\n Men med os p\u00e5 vandringen \u2013 b\u00e5de i livet og i forestillingen – har vi den mest gribende og inderlige version af netop \u201dHvor er alle dr\u00f8mmene\u201d, som Maria Stenz synger i starten af \u201dInden vi d\u00f8r synger vi en sang\u201d, der skal have seks store m\u00e5nestr\u00e5ler ud af seks mulige. Fordi kabareten er teater fra \u00f8verste hylde, fordi vi alle fra tid til anden finder os selv st\u00e5ende alene d\u00e9r i natten i lyset af en m\u00e5nestr\u00e5le.<\/p>\n\n\n\n Kabareten spiller p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest indtil 16. december.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Et klaver, der kan spilles p\u00e5, nogle stole, som man sidde p\u00e5 eller g\u00e5 rundt om og en metronom, der sl\u00e5r takten \u2013 m\u00e5ske ogs\u00e5 d\u00e9n i livet. Mere beh\u00f8ves ikke, n\u00e5r d\u00b4damer Maria Stenz og Camilla Bendix og d\u2019herre … L\u00e6s resten