Der findes teaterstykker, som er aktuelle lang tid efter, at de er skrevet. Et s\u00e5dant er Nobelpris-vinderen Dario Fo\u00b4s n\u00e6sten 50 \u00e5r gamle \u201dVi betaler ikke\u201d, som i en opdateret 2023-version havde premiere p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater l\u00f8rdag aften.<\/p>\n\n\n\n
Og sikke en premiere. Skuespillerne mestrede p\u00e5 fineste vis den sv\u00e6reste af alle scenekunster: At formidle et vid og et bid, som vi i publikum b\u00e5de kunne spejle os i og grine af. Og som vi lo. Den ene lattersalve efter den anden samtidig med at den ubehagelige f\u00f8lelse af et snarligt samfundskollaps kr\u00f8b ind over os.<\/p>\n\n\n\n
For N\u00f8rrebro Teaters version af \u201dVi betaler ikke\u201d er mere vedkommende og samfundsafsl\u00f8rende end nogen nyhedsudsendelse eller avisartikel. Det mest absurde i 2023 er nemlig ikke kister i skabe, en betjent hvis mave pumpes op som en anden ballon, eller dette at kunne blive gravid p\u00e5 den tid, som det tager at proppe en fuld indk\u00f8bspose ind under joggingtr\u00f8jen.<\/p>\n\n\n\n
Det allermest absurde er, at virkeligheden er 10, ja m\u00e5ske 100 gange mere absurd end dette p\u00e5 alle m\u00e5der vellykkede teaterstykke. Der var derfor ogs\u00e5 st\u00e5ende applauser i lang tid. Alle mere end velfortjente.<\/p>\n\n\n\n
For \u201dVi betaler ikke\u201d er den skarpeste formidling af vores tid, som jeg endnu har set p\u00e5 en scene: Hvordan vi – fordummede af sk\u00e6rmens tomme underholdning og vores manglende tiltro til egne evner og ret til at f\u00e5 del i goderne – k\u00f8ber magthavernes fort\u00e6lling om det rigtige i at rette os efter en moral, som de selv for l\u00e6ngst har smidt v\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
\u201dVi betaler ikke\u201d er derfor en uhyggelig reminder om, at vi lever i en tid, hvor de rettigheder og systemer, der skulle beskytte mennesker, forvitrer og forsvinder. Og derfor fortjener dette mesterv\u00e6rk \u2013 b\u00e5de manuskriptm\u00e6ssigt og skuespilsm\u00e6ssigt – al den ros, som t\u00e6nkes kan.<\/p>\n\n\n\n
Vi f\u00f8lger de to par: Annette og Michael, spillet af Lone R\u00f8dbroe og Thomas M\u00f8rk \u2013 og Mia og Bj\u00f8rn, spillet af Anne Laybourn og Asbj\u00f8rn Krogh Nissen. Samt et par politifolk, en bedemand og Michaels far, som alle spilles af Mikkel Becker Hilgart.<\/p>\n\n\n\n
Sidstn\u00e6vnte kender mange fra TV2-serien \u201dSygeplejeskolen\u201d, hvor han leverer en solid pr\u00e6station. Men Mikkel Becker Hilgart kan meget mere, og i \u201dVi betaler ikke\u201d er han her og der og allevegne med en eminent timing – og et k\u00e6mpe talent for b\u00e5de komikken og dramatikken.<\/p>\n\n\n\n
Lone R\u00f8dbroe er den driftige Annette, og hun er et kraftv\u00e6rk i d\u00e9n rolle, n\u00e5r hun med stor energi suser rundt p\u00e5 scenen, og lukker de usynlige d\u00f8re, der sammen med en enkel og stram scenografi i gr\u00e5t og gr\u00f8n danner en ramme, som er v\u00e6ldig effektfuld \u2013 is\u00e6r til slut.<\/p>\n\n\n\n
Annettes mand Michael spilles af Thomas M\u00f8rk, hvorom alle ved, at han er vanvittig morsom med b\u00e5de stemme, mimik og bev\u00e6gelser. Men han kan ogs\u00e5 v\u00e6re dramatisk. Og der er noget b\u00e5de r\u00f8rende og farligt over hans konfliktsky karakter, som han f\u00e5r formidlet med stor autenticitet.<\/p>\n\n\n\n
For b\u00e5de Michael – og Mia starter med at tro p\u00e5, at reglerne skal f\u00f8lges. Anne Laybourn er overbevisende som den unge Mia, der dog slutter af med at gennemskue et system, som er ved at kollapse i en grad, s\u00e5 hun kan sammenfatte hele svigtet af befolkningen i f\u00e5 s\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n
Hendes k\u00e6reste Bj\u00f8rn, spillet med nerve af Asbj\u00f8rn Krogh Nissen, har for l\u00e6ngst gennemskuet det hele \u2013 og er ligesom Annette i fuld gang med at ud\u00f8ve den civile ulydighed, som vel n\u00e6rmest er en borgerpligt, n\u00e5r uligheden stiger s\u00e5 meget, som den g\u00f8r \u2013 ogs\u00e5 IRL i \u00f8jeblikket.<\/p>\n\n\n\n
For det er d\u00e9r, at vi er \u2013 overalt i Europa her i 2023. Engl\u00e6nderne v\u00e6lger mellem eat or heat<\/em>. Franskm\u00e6ndene g\u00e5r p\u00e5 gaden med gule veste p\u00e5 kroppen og en revolution i tankerne. Svenske pensionister sulter i stilhed og med de knyttede n\u00e6ver i lommerne. For s\u00e5dan h\u00e5ndterer man uretf\u00e6rdighed i Sverige.<\/p>\n\n\n\n Og i Danmark har vi stadig flere, der m\u00e5 v\u00e6lge mellem mad eller medicin<\/em>. Som om vi med 37 milliarder kroner EKSTRA i statskassen ikke havde r\u00e5d til, at alle \u2013 ogs\u00e5 syge, gamle, b\u00f8rn, ledige og andre uheldige \u2013 kunne leve et v\u00e6rdigt liv. Men politikerne vil \u2013 med f\u00e5 undtagelser – hellere tilfredsstille de velbj\u00e6rgedes gr\u00e5dighed med flere skattelettelser.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det virker n\u00e6rliggende at tro p\u00e5 det samfunds-kollaps, som uv\u00e6gerligt kommer, n\u00e5r de sm\u00e5 og svage skal b\u00e6re samfundet, og samfundssindet kun g\u00e5r den ene vej: Fra borgerne og til staten. Men et velfungerende og v\u00e6rdigt samfundssind g\u00e5r ogs\u00e5 \u2013 og m\u00e5ske mest \u2013 den anden vej: Fra staten til borgerne, og is\u00e6r med fokus p\u00e5 omsorg til dem, som har s\u00e6rlig brug for hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n Det er slet ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5, og derfor m\u00f8des alle vi, som endnu har kr\u00e6fter, af et krav fra scenen p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater: Kravet om at k\u00e6mpe for, at staten lever op til sit ansvar for sine borgere, s\u00e5 vi i dette lille, rige land kan v\u00e6re f\u00e6lles om b\u00e5de pligten og goderne.<\/p>\n\n\n\n Mangler De kampmod \u2013 eller m\u00e5ske at blive overbevist? S\u00e5 g\u00e5 ind og se \u201dVi betaler ikke\u201d.<\/p>\n\n\n\n De kan ogs\u00e5 teste Deres egen moral og samvittighed undervejs. For i baren betaler man, hvad man \u00f8nsker for drikkevarerne. Intet bel\u00f8b er for sm\u00e5t og intet for stort. Men uanset hvad har man brug for noget at styrke sig p\u00e5, n\u00e5r man har set stykket.<\/p>\n\n\n\n For \u201dVi betaler ikke\u201d er et virkeligheds-beskrivende og rystende mesterv\u00e6rk, som fortjener seks store kaninhoveder ud af seks mulige som dem, der puttes i hirsegr\u00f8den for dog at f\u00e5 lidt solid mad ned i den slunkne mave.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Det er Dario Fo og Franca Rame, som skrev det italienske originalmanuskript, der blev oversat af Bent Holm. Det er her bearbejdet af Peter Dupont Weiss, Joy-Maria Frederiksen og Mads Wittrup Andersen. Joy-Maria Frederiksen har ogs\u00e5 instrueret, og det har hun gjort lige s\u00e5 godt \u2013 hvis ikke bedre, som hun gjorde det med \u00e5rets Cirkusrevy.<\/p>\n\n\n\n Et af revy-genrens smukkeste tr\u00e6k er i \u00f8vrigt, at den med humor og satire kan fort\u00e6lle noget vigtigt om det samfund, som vi lever i. <\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r denne forestilling ogs\u00e5 \u2013 blot med den forskel, at her er det ikke bare sm\u00e5 stik. Her drejes kniven helt rundt, samtidig med at latterbr\u00f8lene fylder salen. D\u00e9t er formidabelt lavet \u2013 og desv\u00e6rre ogs\u00e5 n\u00f8dvendigt i d\u00e9n tid, som vi lever i.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der findes teaterstykker, som er aktuelle lang tid efter, at de er skrevet. Et s\u00e5dant er Nobelpris-vinderen Dario Fo\u00b4s n\u00e6sten 50 \u00e5r gamle \u201dVi betaler ikke\u201d, som i en opdateret 2023-version havde premiere p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater l\u00f8rdag aften. Og sikke … L\u00e6s resten