Sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld. Men inden efter\u00e5rsm\u00f8rket s\u00e6tter ind, kan man lige n\u00e5 en sommeraften i Botanisk Have i K\u00f8benhavn i selskab med \u201dAfter Hours Theatre Company\u201d, der igen i \u00e5r spiller Shakespeare p\u00e5 gr\u00e6s-skr\u00e5ningen ned mod s\u00f8en.<\/p>\n\n\n\n
I \u00e5r har selskabet kastet sig over Bardens k\u00e6rligheds-komedie \u201dMuch Ado About Nothing\u201d, som naturligvis hverken er nothing eller bare something \u2013 men derimod everything. B\u00e5de i den m\u00e5de, som skuespillerne bruger omgivelserne p\u00e5 \u2013 for hvor bliver der l\u00f8bet, g\u00e5et, dasket til, danset og kravlet op og ned ad skr\u00e5ningen \u2013 og i den gejst, som l\u00e6gges i forestillingen om en masse ballade, der ikke havde beh\u00f8vet at blive til noget. Men som nu bliver til en hel masse fremf\u00f8rt af mennesker, som kan lide at spille Shakespeare \u2013 og som kan finde ud af det.<\/p>\n\n\n\n
De er ogs\u00e5 hjulpet p\u00e5 vej af sproget. For Shakespeare p\u00e5 engelsk er bare bedst – uanset om det er en l\u00e6ngere dialog, en rammende oneliner eller en l\u00e6ngere udredning om fx m\u00e6nd og sk\u00e6g, som den Beatrice kommer med. For der er noget substans i Shakespeare p\u00e5 engelsk. En intensitet, som g\u00f8r, at det sm\u00e6lder og f\u00e6nger dybt inde i sj\u00e6len.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske ogs\u00e5 fordi Shakespeares tekster har evigheden i sig \u2013 indimellem. For ikke alt, som Barden skrev, er dybsindigt og fantastisk, som vi ogs\u00e5 f\u00e5r det at vide, inden stykket g\u00e5r i gang.<\/p>\n\n\n\n
Men meget er \u2013 og bare det, at vi sidder her p\u00e5 t\u00e6pperne 400 \u00e5r senere, og begejstres over den samme historie, som de gjorde det i Londons \u201dThe Globe Theater\u201d, dengang bl\u00e6kket p\u00e5 manuskriptet knap var t\u00f8rt, siger noget om langtidsholdbarheden – ogs\u00e5 i et stykke som dette, der ellers er let som den candyfloss, der ogs\u00e5 kan h\u00f8re en sommeraften til.<\/p>\n\n\n\n
Apropos \u201dThe Globe\u201d, s\u00e5 var undertegnede med samme ledsager som til denne forestilling derovre for et par uger siden, hvor vi s\u00e5 \u201dThe Scottish Play\u201d, og nej, jeg skriver ikke stykkets rigtige navn. For s\u00e5 g\u00e5r der bare ild i s\u00f8en i Botanisk Have i aften. For hvem t\u00f8r tage chancen og n\u00e6vne et stykke ved navn, om hvem det siges, at uheld forf\u00f8lger den, der siger navnet h\u00f8jt p\u00e5 en scene og i forbindelse med teater?!<\/p>\n\n\n\n
Men hvor gad jeg godt se \u201dAfter Hours Theatre Company\u201d turde at ops\u00e6tte d\u00e9t stykke. For der er noget i den m\u00e5de, som de spiller \u201dMuch Ado About Nothing\u201d p\u00e5, som minder mig om det, som de g\u00f8r p\u00e5 selveste \u201dThe Globe\u201d: Respekten for Barden, men ikke \u00e6refrygten i kombination med en masse p\u00e5hit. Og har man det, s\u00e5 kan man v\u00e6re moderne og sikre, at Shakespeares almengyldige teaterstykker i endnu h\u00f8jere grad bliver noget, som vi kan spejle os i, grine af og blive grebet af.<\/p>\n\n\n\n
Og det g\u00e6lder ogs\u00e5 denne opf\u00f8rsel af \u201dMuch Ado About Nothing\u201d, som tro mod stykkets tekst er mere underholdende end dybsindig. P\u00e5 den anden side og apropos \u201dThe Scottish Play\u201d, s\u00e5 er de to stykker udtryk for samme ignorante holdning til livet \u2013 bare i hver sin aftapning. Her den lyse, der ender godt \u2013 og i det andet en noget m\u00f8rkere tragik, n\u00e5r hovedpersonen i \u201dThe Scottish Play\u201d om livet siger, at: It is a tale. <\/em>Told by an idiot, full of sound and fury. Signifying nothing.<\/em><\/p>\n\n\n\n En trist og v\u00e6ldig blodig candyfloss alts\u00e5. Det er \u201dMuch Ado About Nothing\u201d ikke. Den er munter \u2013 og d\u00f8den er kun noget, som vi leger.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vi bliver godt underholdt i Botanisk Have, mens forviklingerne tager til, og det hele truer med at ende i katastrofe, inden alt l\u00f8ser sig op til fortjente klapsalver for dette stykke komik, der ogs\u00e5 \u2013 is\u00e6r til sidst \u2013 alligevel ikke kan dy sig for at v\u00e6re klassisk Shakespeare-drama p\u00e5 fulde nagler.<\/p>\n\n\n\n Noget af komikken minder om Monty Python \u2013 og andet om Crazy Christmas Cabaret. Det sidste er naturligt, da flere af skuespillerne har v\u00e6ret med i netop Crazy Christmas Cabaret. Andre har v\u00e6ret med i andet som fx \u201dThat Theatre Company\u201d. For ja, britisk teater har godt fat i danskerne, b\u00e5de som skuespillere og som publikum.<\/p>\n\n\n\n Det giver ogs\u00e5 god mening. For kombinationen af sort humor og drama formidlet med et glimt af \u00f8jet, kan vi lide p\u00e5 begge siden af Nords\u00f8en. Hos \u201dAfter Hours Theatre Company\u201d f\u00e5r vi det i stimer. Ord som splendid, dazzling og excellent tr\u00e6nger sig p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 scenen m\u00f8der vi en perler\u00e6kke af skuespillere: Jefferson Bond, Linda Elvira, S\u00f8ren H\u00f8jen, Alexandra Jespersen, Ian Burns, Rasmus Emil Mortensen, Thea Bell Schok, Benjamin Stender og Kevin Kiernan-Molloy.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dMuch Ado About Nothing\u201d fem ud af seks brudekjoler, som den lyse brudekjole, der i flere omgange er stykkets mest centrale rekvisit.<\/p>\n\n\n\n Det er Thomas Magnussen, der har instrueret \u2013 og Lars Mikkelsen har v\u00e6ret artistisk konsulent. <\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sommeren g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld. Men inden efter\u00e5rsm\u00f8rket s\u00e6tter ind, kan man lige n\u00e5 en sommeraften i Botanisk Have i K\u00f8benhavn i selskab med \u201dAfter Hours Theatre Company\u201d, der igen i \u00e5r spiller Shakespeare p\u00e5 gr\u00e6s-skr\u00e5ningen ned mod s\u00f8en. I \u00e5r … L\u00e6s resten