Aldrig er nogen s\u00e5 ensom, aldrig er nogen s\u00e5 fattig, som den der elsker sine mange penge h\u00f8jere end alt andet \u2013 og v\u00e6rre bliver det, hvis vedkommende skruppell\u00f8st misbruger de mennesker, som burde st\u00e5 vedkommende n\u00e6r, til at skrabe endnu mere til sig.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kort kan man beskrive moralen i Moli\u00e8res stykke \u201dDen Gerrige\u201d, som Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret i \u00e5r har p\u00e5 programmet i deres nye hjemmebane i Odd Fellowpal\u00e6et, hvis bygning sammen med den flot svungne scene danner en smuk og stemningsfuld kulisse, s\u00e5 det er nemt at tro, at man er i 1600-tallets Paris.<\/p>\n\n\n\n
Historien om den usympatiske gnier Harpagon, der har penge, mange penge, som eneste m\u00e5l og mening i livet, kunne s\u00e5 foreg\u00e5 alle steder og til alle tider. For den er lige s\u00e5 typisk i virkeligheden, som den er velkendt hos Moli\u00e8re. S\u00e5 det overrasker n\u00e6ppe nogen, n\u00e5r jeg skriver, at det ender med \u2026 ja ingenting for Harpagons vedkommende. Han er fortabt set ud fra en kristen og etisk moral, som de fleste af os – uanset hvad vi tror eller ikke-tror \u2013 generelt erkl\u00e6rer os enige i.<\/p>\n\n\n\n
Der er derfor ogs\u00e5 noget \u00e6rligt og psykologisk befriende i, at Moli\u00e8re ikke lader Harpagon blive klogere, men derimod stykket igennem holde fast i k\u00e6rligheden til pengene \u2013 og den kontrol, som de giver den gerrige.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan er det jo, som en nutidig dansk politiker kunne sige det. For hvor dit hjerte er, d\u00e9r vil ogs\u00e5 din skat v\u00e6re \u2013 og hjerter flytter sig som bekendt ikke s\u00e5 tit.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er derfor, hvordan budskabet leveres hos Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret. Er der bid? Er det morsomt? Svaret er ja – og ja.<\/p>\n\n\n\n
Et af de geniale tr\u00e6k er at lade en kvinde tage titelrollen \u2013 og her er valget faldet p\u00e5 Karen-Lise Mynster, og som hun fylder b\u00e5de st\u00f8vler og sk\u00e6g ud. Hun er i rollen s\u00e5 indkroget i pengegl\u00e6de, mist\u00e6nksomhed, sm\u00e5lighed, brutalitet og m\u00e5let-helliger-midlet-t\u00e6nkning-og-handling, at man fysisk m\u00e5 reagere ved at ryste p\u00e5 hovedet over denne gnier.<\/p>\n\n\n\n
Men man gyser ogs\u00e5, og tror p\u00e5, at Harpagons eneste k\u00e6rlighed er knitrende sedler og blanke m\u00f8nter, b\u00e5de n\u00e5r Harpagon sl\u00e5r l\u00f8s p\u00e5 den stakkels Mester Jacques spillet med stor sikkerhed af Peter Flyvholm, tinger sig til at grev Anselme \u2013 spillet med vanlig elegance af Steen Stig Lommer \u2013 betaler begge bryllupsgilder plus det l\u00f8se \u2013 eller gladeligt kr\u00e6ver \u00e5gerrenter fra s\u00f8nnen Cleante, spillet af Jeppe Ellegaard Marling, der er liges\u00e5 overbevisende som den udk\u00e5rne Mariane, spillet af Nanna Skaarup Voss.<\/p>\n\n\n\n
Men allerst\u00e6rkest er det i n\u00f8dens stund, n\u00e5r Karen-Lise Mynster leverer Harpagons klagesang, da de elskede penge er v\u00e6k. \u00c5h Gud, jeg d\u00f8r, nej, jeg er d\u00f8d<\/em> \u2013 samtidig med at de to b\u00f8rn st\u00e5r lyslevende og lykkelige ved siden af. Men det betyder ikke noget. Pengene mangler, og Harpagons verden er g\u00e5et under. En mesterlig scene, hvor et empatisk hjerte f\u00e5r ondt af den gamle gnier, og en reflekterende hjerne spejler sig. For har vi ikke alle en rem af huden? Gu\u00b4 har vi s\u00e5.<\/p>\n\n\n\n I andre roller ser vi Tina Gylling Mortensen, der som Frosine er et kraftfyrv\u00e6rkeri af saft og kraft i hendes m\u00e5ske bedste rolle p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret, som jeg har set. Hun indtager virkelig scenen p\u00e5 alle m\u00e5der. Samt Jesper Hyldegaard som La Fleche og Jacob Weble som b\u00e5de monsieur Simon og politikommiss\u00e6ren. Begge er de s\u00e6rdeles drevne og driftssikre. <\/p>\n\n\n\n Endelig er der Harpagons datter \u00c9lise og hendes udk\u00e5rne Valere, som i hemmelighed er k\u00e6rester, og hvis sk\u00e6bne altid v\u00e6kker sympati. De spilles af Andrea \u00d8st Birkkj\u00e6r og Joachim Kubel, og det g\u00f8res med sm\u00e6ld og s\u00e5 megen overbevisning, at man t\u00e6nker: Her er et powerpar, som vi forh\u00e5bentlig kommer til at se igen i mange komedier fremover.<\/p>\n\n\n\n \u00c5rets stykke \u201dDen Gerrige\u201d er klassisk Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret med stor skuespilkunst og en god energi \u2013 og tak for det. For vi lever i en tid, hvor gamle d\u00f8dssynder er blevet dyder, og hvor den ene rystelse kommer efter den anden, samtidig med at vi p\u00e5 n\u00e6sten harpagonsk man\u00e9r forventes at v\u00e6re nyttige og effektive samfundsborgere 25 timer i d\u00f8gnet.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 for et par timer at kunne blive underholdt og more sig i godt selskab med dygtige skuespillere og samtidig blive mindet om de langt vigtigere menneskelige v\u00e6rdier er lifligt som glas mental ros\u00e9-vin.<\/p>\n\n\n\n Og n\u00e5r det s\u00e5 tilmed serveres s\u00e5 levende og vibrerende, som det g\u00f8res i \u201dDen Gerrige\u201d p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rdsteatret, ja s\u00e5 kan man kun v\u00e6re i h\u00f8jt hum\u00f8r \u2013 sekunderet af de m\u00e5ger, der skriger p\u00e5 lige de rette tidspunkter undervejs. Noget af en instruktion.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dDen Gerrige\u201d fem ud af seks diamantringe <\/strong>\u2013 som den, der spiller en rolle, selv n\u00e5r klapsalverne brager. En fin detalje i en formidabel og elegant forestilling.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Aldrig er nogen s\u00e5 ensom, aldrig er nogen s\u00e5 fattig, som den der elsker sine mange penge h\u00f8jere end alt andet \u2013 og v\u00e6rre bliver det, hvis vedkommende skruppell\u00f8st misbruger de mennesker, som burde st\u00e5 vedkommende n\u00e6r, til at skrabe … L\u00e6s resten