{"id":12523,"date":"2023-02-20T11:20:04","date_gmt":"2023-02-20T10:20:04","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12523"},"modified":"2023-02-20T13:51:17","modified_gmt":"2023-02-20T12:51:17","slug":"anmeldelse-alting-er-noget-2-0","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12523","title":{"rendered":"Anmeldelse: “Alting er noget 2.0”"},"content":{"rendered":"\n

Har d\u00f8den taget noget fra dig, s\u00e5 giv det tilbage.<\/em><\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan lyder et af forfatteren og digteren Naja Marie Aidts mest markante udsagn (og bogtitler), som af personlige \u00e5rsager rungede i mit hoved, da jeg i forg\u00e5rs hastede p\u00e5 vej mod Teatret ved Sorte Hest i den for\u00e5rsagtige vintereftermiddag for at se premieren p\u00e5 forestillingen \u201dAlting er noget 2.0.\u201d<\/p>\n\n\n\n

For efter vinter kommer v\u00e5r \u2013 og der er en tid til alt, som det blev formuleret allerede p\u00e5 bibelsk tid. En tid til at sige farvel. En tid til at begrave vores d\u00f8de. Og derp\u00e5 en tid til at g\u00e5 videre.<\/p>\n\n\n\n

Det var s\u00e5 ogs\u00e5 forestillingens tema. En forestilling med ord og digte og performance, som i 2016 kom i sin f\u00f8rste version, men som nu er blevet \u00e6ndret. Noget er taget ud, andet er tilf\u00f8jet, og en del flyttet rundt. Men uanset hvad er alt noget. B\u00e5de det, vi har \u2013 og det, vi havde.<\/p>\n\n\n\n

Netop havde er kodeordet for forestillingen i 2023. B\u00e5de forfatteren til ordene Naja Marie Aidt og iscenes\u00e6tter Maria Vinterberg har mistet et barn \u2013 og derfor rammer forestillingens ord plet, n\u00e5r man skal beskrive det ubeskrivelige, som sker, n\u00e5r d\u00f8den tager det dyrebareste.<\/p>\n\n\n\n

Ikke at jeg kender det fra egen sj\u00e6l, men jeg er meget t\u00e6t p\u00e5 to andre, som har pr\u00f8vet at miste et barn. S\u00e5 jeg har set, h\u00f8rt og m\u00e6rket den afgrundsdybe sorg s\u00e5 n\u00e6r p\u00e5, at jeg ved, at jeg absolut INTET ved om, hvad det vil sige.<\/p>\n\n\n\n

For hvor gerne vi end vil, s\u00e5 kan vi kun erkende det, som vi selv sanser. Og nok ved vi godt (fra os selv), at det at miste er at stoppe med at sanse, samtidig med at alt sanses mere end nogensinde f\u00f8r. Men n\u00e5r der er tale om et menneskes barn, det allerk\u00e6reste vi har, s\u00e5 foreg\u00e5r tabet i en helt anden dimension.<\/p>\n\n\n\n

Og n\u00e5r man sidder i Teatret ved Sorte Hest og ser \u201dAlt er noget 2.0\u201d, s\u00e5 sanser man en scene, der er hvid og gul som sorgen, de tomme ord og det store rum – og s\u00e5 t\u00e6nker man, at det m\u00e5 v\u00e6re Aidts, Vinterbergs eller enhver i-sine-sansers-vold-efterladt-for\u00e6lders indre, som vises deroppe.<\/p>\n\n\n\n

Deroppe p\u00e5 scenen hvor Sarah Boberg og Anette St\u00f8velb\u00e6k gestalter d\u00e9n indre dialog, der fors\u00f8ger at skabe mening i det meningsl\u00f8se og kommunikere det ud i billeder og ord \u2013 til os og til sig selv.<\/p>\n\n\n\n

En dialog med Aidts ord, som fortolker \u2013 ogs\u00e5 fordi der bag de to tavler med n\u00f8gleord, er de b\u00f8ger, som st\u00e5r for Aidts forfatterskab \u2013 og de poesiens blomster, der ikke er bl\u00e5 som i den lette og s\u00f8de poesi, men r\u00f8de som i blod og hvide som tomhed.<\/p>\n\n\n\n

For det er eksistensen, som er p\u00e5 spil, og som Boberg og St\u00f8velb\u00e6k viser med en ganske s\u00e6rlig nerve. For det her er vigtigt. Det her skal ud over rampen og ramme os, der sidder p\u00e5 s\u00e6derne \u2013 og i et par sekunder er med i forestillingen. Og det mere end lykkedes.<\/p>\n\n\n\n

Forestillingen er n\u00e6rv\u00e6rende, insisterende, br\u00e6ndende og intens. En ordl\u00f8s mission fuld af ord \u2013 demonstreret ved de to damers blotte tilstedev\u00e6relse, der er s\u00e5 sitrende en v\u00e6ren, s\u00e5 voldsom en kraftudladning.<\/p>\n\n\n\n

De stormende klapsalver var ogs\u00e5 fuldt fortjente \u2013 og n\u00e5r vi ikke alle rejste os op, var det, fordi vi sad forstenede p\u00e5 s\u00e6derne \u2013 bl\u00e6st bagover af denne demonstration i teaterkunstens evne til at formidle ikke kun litteraturen, men ogs\u00e5 det levede liv om d\u00f8den og sorgen.<\/p>\n\n\n\n

For d\u00f8den er et almenmenneskeligt vilk\u00e5r \u2013 og vi m\u00f8der den alle, uanset hvor vi bor i livets etageejendom. Men det kan ske i to dimensioner – n\u00e5r det er et barn, og n\u00e5r det er alle andre. <\/p>\n\n\n\n

For som det siges i stykket: Jeg ville g\u00e5 til verdens ende for dig, men det er ikke langt nok<\/em>. For s\u00e5dan er det, n\u00e5r et barn d\u00f8r. Derfor er Naja Marie Aidts ord om en sorgmoder, en Dronning af sorg<\/em> netop s\u00e5 passende til hende selv \u2013 og til Maria Vinterberg. Fordi de kan. Fordi de t\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Fordi de har skabt et monumentalt v\u00e6rk over, hvad der sker, n\u00e5r d\u00f8dens mur rammer, og vi st\u00e5r n\u00f8gne tilbage, mens troen er v\u00e6k, sproget er blevet koldt, kunsten er ligegyldig – og alt, der er tilbage, er n\u00e6nsomheden over den d\u00f8de krop. <\/p>\n\n\n\n

Derfor er alting noget. Noget v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

Danmarksbloggen giver \u201dAlting er noget 2.0.\u201d fem store ud af seks mulige stjerner, som dem vi m\u00f8der til allersidst, hvor vi sammen med b\u00e5de de to p\u00e5 scenen og alle andre rejser gennem stjernehavet i tid og rum. D\u00e9t er der en tryghed i \u2013 uanset hvad vi tror eller ikke-tror p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jeg nynnede i hvert fald Shu-bi-duas \u201dStjernefart\u201d p\u00e5 vejen hjem, selvom musikken i \u201dAlting er noget 2.0.\u201d er lavet af Jacob Binzer, som har gjort et formidabelt stykke arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Har d\u00f8den taget noget fra dig, s\u00e5 giv det tilbage. S\u00e5dan lyder et af forfatteren og digteren Naja Marie Aidts mest markante udsagn (og bogtitler), som af personlige \u00e5rsager rungede i mit hoved, da jeg i forg\u00e5rs hastede p\u00e5 vej … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,15],"tags":[5272,1001,4727],"class_list":["post-12523","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-kunst-kultur","tag-alting-er-noget-2-0","tag-anmeldelse","tag-teatret-ved-sorte-hest"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12523","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12523"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12523\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12526,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12523\/revisions\/12526"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12523"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12523"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12523"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}