Der er film, s\u00e5gar komediefilm, som giver en ubehagelig f\u00f8lelse af deja-vu over en del af ens fortid, som man ellers troede, at man succesfuldt havde fortr\u00e6ngt.<\/p>\n\n\n\n
Paprika Steens nye film \u201dF\u00e6dre & M\u00f8dre\u201d er en af disse. For den kunne sagtens v\u00e6re en dokumentar. Jeg genkendte i hvert fald i en gennem-hele-filmen-varende-tilstand af kvalme og ondt i maven 1:1 situationerne og dialogerne fra dengang, at jeg havde barn i grundskolen.<\/p>\n\n\n\n
D\u00e9t er den slags, der ogs\u00e5 kaldes for et godt manuskript, som her er skrevet af den talentfulde Jakob Weis. For filmen er nemlig fiktion, og handler om for\u00e6ldreparret Piv og Ulrik, hvis datter Hannah starter i 6.B. p\u00e5 en attraktiv privatskole, fordi det med Pivs ord \u201dvil v\u00e6re s\u00e5 godt for det liv, vi lever\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Bem\u00e6rk pronomenet VI. Heri ligger filmens kerne, filmens handling og filmens budskab:<\/p>\n\n\n\n
Nemlig at skolelivet for is\u00e6r den urbane kreative klasse (det er den med det store behov for anerkendelse, som kun matches af et tilsvarende stort mindrev\u00e6rd \u2013 og storhedsvanvid) ikke blot handler om b\u00f8rnene, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad \u2013 hvis ikke mere – om de voksne og deres ind\u00e6dte kamp i klassens hierarki.<\/p>\n\n\n\n
En giftig kamp, der udfolder sig n\u00e5desl\u00f8st, mens den pakkes ind i falske smil og korrekte begreber, og skylles ned med f\u00f8rst hjemmebagt kage \u2013 og senere alkohol i um\u00e5delige m\u00e6ngder.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8rstedelen af filmen foreg\u00e5r p\u00e5 den af for\u00e6ldrene arrangerede \u00e5rlige hyttetur med alle de klassiske ingredienser: Et uhyggeligt natl\u00f8b, musik omkring det flammende b\u00e5l, den rituelle badning i en s\u00f8, ophedede debatter om hvad korrekt ern\u00e6ring er og ros til den, der laver den mad, som er in i \u00f8jeblikket, fremvisning af statussymboler som biler, en intern konkurrence om hvem der er bedst uddannet\/er mest kreativ \u2013 og generelt bare voksne, der opf\u00f8rer sig v\u00e6rre end umodne teenagere, mens b\u00f8rnene er statister til de voksnes leg \u2013 og derfor ogs\u00e5 l\u00e6gges i seng, n\u00e5r de voksne har brug for \u201dvoksentid\u201d. <\/p>\n\n\n\n
Alt sammen noget, som jeg husker alt for godt fra de hytteture, som jeg var med p\u00e5. Hytteture arrangeret under samme motto som i filmen: \u201dEt godt sammenhold mellem for\u00e6ldrene giver et godt sammenhold mellem b\u00f8rnene.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Det er sikkert sandt. Men hverken i filmen eller i virkeligheden holder de voksne sammen, og de hj\u00e6lper slet ikke de nye b\u00f8rn ind i gruppen \u2013 eller de udsatte b\u00f8rn med at f\u00e5 det bedre.<\/p>\n\n\n\n
Det er derimod jungleloven, der h\u00e6rger. Og den st\u00e6rkeste vinder retten til at bestemme, hvem der er inde og ude i den store for\u00e6ldregruppe – og med i de eksklusive grupper, som i filmen BADEKLUBBEN.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6tningen fra den ene for\u00e6lder til den anden Hvem af jer tager hytteturen i \u00e5r<\/em>, som vi h\u00f8rer i filmen, viser med en skarphed som en syl, at tjansen med den \u00e5rlige hyttetur er for\u00e6ldreskabets allerst\u00f8rste uriaspost (ogs\u00e5 v\u00e6rre end en kolikramt baby).<\/p>\n\n\n\n Mind mig om, at jeg ikke kan takke min mand nok for, at han tog den de sidste mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n For engagerede for\u00e6ldre skal der til, hvis b\u00f8rnene ikke skal udst\u00f8des \u2013 af de andre for\u00e6ldre. For\u00e6ldre, som mener, at b\u00f8rnenes venskaber er for vigtige til at overlade til b\u00f8rnene selv, n\u00e5r nu man som for\u00e6lder har nogen for\u00e6ldre, som man hellere vil v\u00e6re ven med end andre.<\/p>\n\n\n\n Det er direkte ul\u00e6kkert, men sandt. For Paprika Steen ser klart, n\u00e5r hun viser, at for\u00e6ldre af i dag og i de sidste 10-15 \u00e5r er meget langt oppe i egen r\u00f8v. N\u00e5r man er d\u00e9r, kan man ikke se s\u00e6rligt langt \u2013 og naturligvis g\u00e5r det ogs\u00e5 galt p\u00e5 hytteturen \u2013 i filmen.<\/p>\n\n\n\n Konflikterne kommer op til overfladen, og en reel kamp tager sin begyndelse. Hvad der sker derfra, skal ikke r\u00f8bes her. Men det er mesterligt lavet \u2013 og spillet. Man sidder og t\u00e6nker, at Paprika Steen, Jakob Weis og skuespillerne nok ogs\u00e5 har haft poder i s\u00e5danne nogle klasser her, s\u00e5 researchen er p\u00e5 plads. <\/p>\n\n\n\n I hovedrollerne ses Katrine Greis-Rosenthal og Jacob Hauberg Lohmann, der spiller for\u00e6ldre med s\u00e5 megen nerve og bid, at de er mere end overbevisende. Det samme er Ida Skelb\u00e6k-Knudsen, som spiller deres f\u00f8lsomme, men ogs\u00e5 st\u00e6rke datter Hannah, der lige er startet p\u00e5 skolen. Hun er ogs\u00e5 aktuel i Halloween-serien \u201dFelix & \u00c5manden\u201d, hvor hun ogs\u00e5 g\u00f8r det forrygende.<\/p>\n\n\n\n I de andre roller ses Lise Baastrup, Rasmus Bjerg, Nikolaj Lie Kass, Line Kruse, Mikael Birkkj\u00e6r, Carsten Bj\u00f8rnlund, Amanda Collin, Martin Greis-Rosenthal og Merete M\u00e6rkedahl som for\u00e6ldre \u2013 samt Victor Madsen som Hannahs klassekammerat og ven Julian (Han spiller ogs\u00e5 med i Felix & \u00c5manden).<\/p>\n\n\n\n Og ja, alle for\u00e6lder-arketyperne er d\u00e9r: Klassens klamme score-f\u00e6dre, hende med referatet, hende der altid laver kage, den for\u00e6lder, der altid ved bedst, designer-typen, den konstant-aktive, den for\u00e6lder, der altid kommer for sent – og alle de andre.<\/p>\n\n\n\n Samt Lars Brygmann, som en p\u00e5 alle m\u00e5der forf\u00e6ngelig og forf\u00e6rdelig rektor, der samtidig er kalif over alle klasser p\u00e5 hele skolen \u2013 og ikke er bange for at bruge den magt, som alle k\u00e6mper om, men som ingen vil vedst\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen Paprika Steens \u201dF\u00e6dre og M\u00f8dre\u201d seks ud af seks skole-kridt. Fordi den kan s\u00e5 meget. Fordi den er b\u00e5de sjov og skr\u00e6mmende som ind i helvede p\u00e5 en og samme tid.<\/p>\n\n\n\n Det er \u00e5rets med l\u00e6ngder st\u00f8rste psykologiske gyser om det v\u00e6rste i verden: For\u00e6ldre med alt for mange ambitioner p\u00e5 deres b\u00f8rns \u2013 og egne \u2013 vegne. Socialrealisme fra samfundet wanna-be-top h\u00e6ldt ned med dyr r\u00f8dvin i stride str\u00f8mme og pakket ind i ord som f\u00e6llesskab, der lyder flot, men ikke betyder en skid i kampen om den r\u00e5 magt.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n .<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er film, s\u00e5gar komediefilm, som giver en ubehagelig f\u00f8lelse af deja-vu over en del af ens fortid, som man ellers troede, at man succesfuldt havde fortr\u00e6ngt. Paprika Steens nye film \u201dF\u00e6dre & M\u00f8dre\u201d er en af disse. For den … L\u00e6s resten