Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret fejrer i \u00e5r sit 40-\u00e5rs jubil\u00e6um med man\u00e9r \u2013 nemlig med vores nationalkomedie Ludvig Holbergs \u201dMaskerade\u201d, som mere end noget andet er en hyldest til k\u00e6rligheden og ungdommen.<\/p>\n\n\n\n
Jeg vil derfor starte med en anbefaling: At have et ungt og forelsket menneske med i teatret. For nok handler komedien ogs\u00e5 om livet generelt og om de masker, som vi alle b\u00e6rer. Men uden k\u00e6rlighed, hvor er vi s\u00e5? S\u00e5 med en ung og forelsket som ledsager, s\u00e5 er Cupido hele tiden lige i n\u00e6rheden.<\/p>\n\n\n\n
For amorinerne skal gerne flyve, som de g\u00f8r det hos den unge Leander, der dagen efter m\u00f8det med Leonora til maskeraden \u00f8mt viser, hvor meget han savner og lider alverdens k\u00e6rlighedskvaler. Leander spilles mesterligt af den nyuddannede, men allerede ret erfarne Lukas Toya.<\/p>\n\n\n\n
Det lille optrin med de ordl\u00f8se og gakkede k\u00e6rlighedsl\u00f8jer er i en klasse for sig, og noget som alle unge og forelskede kan spejle sig i \u2013 ogs\u00e5 Leonora, der gestaltes af Laura Skjoldborg med en s\u00f8dme og en trodsighed, der bringer mindelser om de bedste Columbiner i Tivolis pantomimer \u2013 m\u00e5ske is\u00e6r da Leonora efter opg\u00f8ret med moderen Leonarda tramper ud.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggens unge \u2013 og har jeg f\u00e5et lov til at afsl\u00f8re forelskede – anmelder Anna M. T. Frederiksen vred sig i hvert fald af genkendelsens grin, og kunne efter forestillingen konkludere:<\/p>\n\n\n\n
\u201dGr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets \u201dMaskerade\u201d er for det f\u00f8rste godt spillet. For det andet er det rart at m\u00e6rke, at nok er der i ops\u00e6tningen stor respekt for Holberg og hans m\u00e5de at skrive p\u00e5, men der er ikke \u00e6refrygt for denne en af dansk teaters kronjuveler. Stykket bliver spillet som den komedie, Holberg skrev det som – og lige netop det er at f\u00f8re hans arv videre p\u00e5 den rigtige m\u00e5de, ogs\u00e5 fordi man tilf\u00f8jer lidt modernitet. Bedre kan 300-\u00e5ret for dansk teater simpelthen ikke fejres.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Undertegnede – den \u00e6ldre anmelder – er enig. Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets \u201dMaskerade\u201d er teatrets m\u00e5ske bedste forestilling i \u00e5revis \u2013 og det siger ret meget. For Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret er synonymt med kvalitet \u2013 og \u00e5rets forestilling \u201dMaskerade\u201d er Holberg spillet, som n\u00e5r Holberg opf\u00f8res bedst. For s\u00e5 flyder ord, mimik og gestusser sammen, s\u00e5 man oplever den s\u00e5 velkendte historie p\u00e5 ny.<\/p>\n\n\n\n Scenen er en klassisk trappescene med noget, som jeg tolker som et stort r\u00f8dt \u00e6ble p\u00e5. Et \u00e6ble fuld af saft og som et symbol p\u00e5 at tage en bid af livet og g\u00e5 ombord i fristelserne. Haps-haps-haps.<\/p>\n\n\n\n Absolut ikke klassiske, men sensuelle er deltagerne i maskerade-danse-scenen, som er ikl\u00e6dt kulsorte outfits med hofteholdere, masker med videre \u2013 og s\u00e5 farvede b\u00e5nd. D\u00e9t giver sammen med de gamle viser fremf\u00f8rt i en mere r\u00e5 og nutidig version af musikeren Kevin Oliver Eagle den gamle komedie endnu en vitamin-indspr\u00f8jtning.<\/p>\n\n\n\n At man spiller st\u00f8rstedelen af stykket p\u00e5 nutidigt dansk, er ogs\u00e5 med til at g\u00f8re ops\u00e6tningen vedkommende. Jeg tror ogs\u00e5, at Holberg ville have foretrukket det moderne dansk. For han var bevidst om, at det handler om at n\u00e5 ud til publikum \u2013 og det g\u00f8r man bedst p\u00e5 det sprog, som publikum taler.<\/p>\n\n\n\n Det var ogs\u00e5 en af grundene til, at man for 300 \u00e5r siden begyndte at spille teater p\u00e5 dansk \u2013 i netop Lille Gr\u00f8nnegade Teatret som l\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Kgs. Nytorv, kun en stenkast v\u00e6k fra Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets nuv\u00e6rende domicil i Odd Fellow Pal\u00e6ets have. Dengang i 1722 spillede man i \u00f8vrigt Moli\u00e8res \u201dGnieren\u201d som det f\u00f8rste teaterstykke p\u00e5 dansk. Det var d. 22. september \u2013 og allerede f\u00e5 dage senere, d. 25. september, var der premiere p\u00e5 Holbergs \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d.<\/p>\n\n\n\n Men her i sommeren 2022 efter et par Corona-somre handler det om l\u00e6ngslen efter at more sig. Og d\u00e9n har Leanders mor Magdelone, der spilles af Christiane Gjellerup Koch med n\u00e6rmest revyagtig timing og ikl\u00e6dt en meget i\u00f8jnefaldende kjole og hat, der fort\u00e6ller, at ingen af os \u2013 uanset alder og andre kendetegn \u2013 beh\u00f8ver at tage os selv s\u00e6rlig h\u00f8jtidelige.<\/p>\n\n\n\n Vi bliver lykkeligere af blive slippet fri \u2013 hvis vi kan. Det kniber s\u00e5 for g\u00e5rdskarlen Arv, der ogs\u00e5 presses fra flere sider. Han spilles driftssikkert og med flair for komedien af Mathias Flint.<\/p>\n\n\n\n Vi m\u00f8der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 Pernille, som gestaltes med stor trov\u00e6rdighed og intensitet af Camilla Lau. Hende gad jeg godt se i en rolle, hvor Pernille styrer l\u00f8jerne, som Henrik g\u00f8r det her i Patrick Baurichters skikkelse.<\/p>\n\n\n\n Patrick Baurichter er formidabel og en af stykkets b\u00e6rende kr\u00e6fter – og en dag om mange \u00e5r skal han forh\u00e5bentlig spille Jeronimus. Ikke kun fordi han laver en l\u00e5rklaskende parodi p\u00e5 samme, men fordi han allerede nu rummer det bid, der skal til for at spille denne gnavpot af en bedsteborger.<\/p>\n\n\n\n En anden b\u00e6rende rolle m\u00f8der vi i forvandlingen af Leonoras far Leonard til moderen og enkefruen Leonarda. Det er en fin nyskabelse \u2013 og selvf\u00f8lgelig spilles den myndige og handlekraftige dame med sm\u00e6ld og saft af Anette St\u00f8velb\u00e6k, der med denne rolle s\u00e6tter endnu et hak ved positionen som en af dansk teaters og films grande dames.<\/p>\n\n\n\n Men helt centralt st\u00e5r selvf\u00f8lgelig Jeronimus, billedet p\u00e5 magten, strukturen og faderen. Bonus Pater, som med sin s\u00f8lvbesl\u00e5ede stav som et fallos- og magtsymbol styrer det hele \u2013 eller det tror han. For ligesom at staven ogs\u00e5 kommer i andre h\u00e6nder undervejs, s\u00e5 m\u00e5 ogs\u00e5 han og resten af denne verdens Jeronimusser til sidst str\u00e6kke v\u00e5ben.<\/p>\n\n\n\n Man kan ikke k\u00e6mpe mod naturens orden \u2013 og k\u00e6rlighedens sejr er naturens orden.<\/p>\n\n\n\n Jeronimus gestaltes med en enorm autoritet og samtidig komisk finesse af Morten Suurballe, som folder st\u00e6digheden og bedrevidenheden ud, s\u00e5 man samtidig ogs\u00e5 ser den aldrende mands s\u00e5rbarhed.<\/p>\n\n\n\n Det er eminent, og der var god stemning p\u00e5 b\u00e6nkene i sommeraftenen. Ja, det var, som selv m\u00e5gerne fulgte med i forestillingen. De kom i hvert fald tit flyvende forbi \u2013 n\u00e6rmest skrigende af grin.<\/p>\n\n\n\n Der er ogs\u00e5 grund til det. Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets \u201dMaskerade\u201d er munter og let morskab med et strejf af alvor og stor klogskab. Det er i ordets bedste forstand lystige l\u00f8jer om eviggyldne temaer: K\u00e6rligheden og dens evne til sejr, det n\u00f8dvendige opg\u00f8r mellem generationerne og de masker, som vi b\u00e6rer \u2013 m\u00e5ske is\u00e6r n\u00e5r vi har \u00e5bent ansigt.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets \u201dMaskerade\u201d seks ud af seks teatermasker<\/strong>. Det er en sand perle, som vil str\u00e5le i det diadem, der hedder \u201dDansk Teater 300 \u00e5r\u201d, og som er en r\u00e6kke af forestillinger, der markerer det fine jubil\u00e6um.<\/p>\n\n\n\n Det er Charlotte Munks\u00f8, der har instrueret. Forestillingen spiller indtil 27. august.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret fejrer i \u00e5r sit 40-\u00e5rs jubil\u00e6um med man\u00e9r \u2013 nemlig med vores nationalkomedie Ludvig Holbergs \u201dMaskerade\u201d, som mere end noget andet er en hyldest til k\u00e6rligheden og ungdommen. Jeg vil derfor starte med en anbefaling: At have et … L\u00e6s resten