Siden Aksel i Mads Reuthers skikkelse forlod barndomshjemmet efter opg\u00f8ret med faderen, den rige fabrikant Skov, mesterligt spillet af Jesper Christensen, har undertegnede t\u00e6nkt p\u00e5, hvad der blev af Aksel, b\u00e5de p\u00e5 den korte bane \u2013 og den lange, hvis alts\u00e5 han overlevede krigen.<\/p>\n\n\n\n
Om han g\u00f8r det, skal man selv finde ud af ved at g\u00e5 ind og se \u201dDe forbandede \u00e5r 2\u201d, hvor Mads Reuther spiller rollen som den idealistiske Aksel, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5 blive modstandsmand, med lige pr\u00e6cis d\u00e9n nerve og intensitet, der skal til for at skildre det mod \u2013 og overmod, som sammen med mangel p\u00e5 respekt for regler, gr\u00e6nser og normer, pr\u00e6gede mange modstandsfolk.<\/p>\n\n\n\n
Den film, der tales om, er selvf\u00f8lgelig fors\u00e6ttelsen af Anders Refns film \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d fra 2020. En film, som greb danskerne som noget af de sidste, inden vi nulevende ogs\u00e5 pr\u00f8vede, at normaliteten forsvandt for en tid. Men nu er vi ovre Corona \u2013 i hvert fald i denne omgang, og det er endelig tid til den actionspr\u00e6gede og dramatiske forts\u00e6ttelse om familien Skov \u2026<\/p>\n\n\n\n
Undertegnede skal \u00e6rligt indr\u00f8mme, at jeg havde store forventninger til filmen. M\u00e5ske ogs\u00e5 for store \u2013 og det skal man passe p\u00e5 med. For min umiddelbare oplevelse var, at 2\u00b4eren ikke havde samme knugende dybde, samme store fort\u00e6lling i sig som 1\u00b4eren, hvor det hele tiden blev m\u00f8rkere og m\u00f8rkere. Her er det hele noget mere svingende.<\/p>\n\n\n\n
Men p\u00e5 den anden side var sidste del af krigen \u2013 og \u201dDe forbandede \u00e5r 2\u201d d\u00e6kker netop tiden fra 1943 til 1945 \u2013 noget mere rodet, fragmentarisk og uden at mange kunne finde anden mening end den, der l\u00e5 for enden af pistol-l\u00f8b eller en bombe placeret i en v\u00e6rnemager-fabriks produktionshal.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 m\u00e5ske er den mere mixede 2\u00b4er allright, som var et udpr\u00e6get udtryk dengang. Der er i hvert fald ikke slinger i valsen, n\u00e5r det handler om \u00f8nsket om at formidle Danmarkshistorien. For lige som at 1\u00b4eren fortalte om alt, der var foreg\u00e5et af betydning, og alle holdninger til krigen, s\u00e5 f\u00e5r 2\u00b4eren ogs\u00e5 meget med, b\u00e5de sortb\u00f8rshandel, ventegrupper, luftsirener, sammenbruddet i samarbejdspolitiken, folkestrejke og meget mere \u2013 p\u00e5 n\u00e6r jernbanesabotagen.<\/p>\n\n\n\n
Men den foregik trods alt prim\u00e6rt i Jylland \u2013 og i De forbandede \u00e5r-universet er vi lidt i K\u00f8benhavn og lidt i Sverige, men prim\u00e6rt lige nord for K\u00f8benhavn, s\u00e5 her st\u00e5r den p\u00e5 sabotage \u2013 og nedkastninger.<\/p>\n\n\n\n
Det med nedkastningerne giver mening for filmen. Men det halter historisk, da netop \u00d8resundskysten var for bef\u00e6rdet, for beboet og for nem at komme til for tyskerne. S\u00e5 der skete stort set ingen nedkastninger i det omr\u00e5de \u2013 og slet ikke i n\u00e6rheden af d\u00e9r, hvor familien Skov m\u00e5 formodes at bo \u2013 nemlig Vedb\u00e6k, da deres hus hedder Vedb\u00e6klund.<\/p>\n\n\n\n
Skulle man v\u00e6re i tvivl, s\u00e5 s\u00f8g p\u00e5 Frihedsmuseets digitale kort over nedkastninger og sabotageaktioner.<\/p>\n\n\n\n
Men det er vigtigt for Anders Refn at f\u00e5 alle historier med \u2013 ogs\u00e5 selvom noget virker lidt for placeret som Karl Skovs j\u00f8diske sekret\u00e6r Saras flugt over \u00d8resund. D\u00e9n havde man set komme. Men ikke at afskeden med hende og barnebarnet en kold oktober-nat i 1943 \u2013 for en tid \u2013 bringer \u00e6gteparret Skov sammen igen. Endda for \u00e5ben d\u00f8r ind til havehuset, hvor lyset stadig er t\u00e6ndt, og kan ses viden om. D\u00e9t er s\u00e5 en detalje, som giver minus mening p\u00e5 den kulsorte efter\u00e5rsnat, hvor tyskerne jagtede de danske j\u00f8der.<\/p>\n\n\n\n
Men det centrale for filmen er at vise, at \u00e6gteskabet hos parret Skov knirker nu. Krigen har splittet familien, og \u00e6gtef\u00e6llernes forskellige holdninger til, hvor aktivt man m\u00e5 vise sin modstand og engagere sig, kommer til at f\u00e5 afg\u00f8rende indvirkning p\u00e5 deres relation og dagligdag.<\/p>\n\n\n\n
Folk forandrer sig som bekendt ogs\u00e5 i krise- og krigstider, og det viser sig, hvem der har format. Det har de fleste af os nulevende ogs\u00e5 erkendt i de sidste to \u00e5r med f\u00f8rst pandemi og nu krig igen i Europa.<\/p>\n\n\n\n
Og det ser vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 her, hvor husets hjemvendte datter Helene \u2013 som nu er enke efter den tyske ub\u00e5dskaptajn \u2013 er blevet voksen, og begynder at arbejde, mens den yngste s\u00f8n Valdemar forlader gymnasiet, og slutter sig til Aksels modstandsgruppe.<\/p>\n\n\n\n
Den anden bror \u2013 Knud \u2013 er lykkelig med sin jazzmusik og sin k\u00e6reste, der bliver gravid. Og s\u00e5 er der Michael \u2013 hr. Skovs s\u00f8n fra f\u00f8rste \u00e6gteskab \u2013 som er kommet hjem fra \u00d8stfronten med store s\u00e5r p\u00e5 sj\u00e6l og krop, og som nu s\u00f8ger tr\u00f8sten i alkoholen og for l\u00e6ngst glemte begreber om \u00e6re.<\/p>\n\n\n\n
Men som sagt: Ikke alle overlever til at opleve gl\u00e6den om aftenen d. 4. maj 1945. Og selvom man er levende fysisk 4. maj, kan man godt v\u00e6re skadet og traumatiseret for livet af den krig, som man har v\u00e6ret igennem \u2013 og af den k\u00e6rlighed, som p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de smutter fra stort set samtlige af familiens Skovs medlemmer.<\/p>\n\n\n\n
Vi f\u00f8lger ogs\u00e5 husbestyrerinden Annelise, som mistede sin s\u00f8n i 1\u00b4eren. Men som her i 2\u00b4eren g\u00f8r en af de st\u00f8rste k\u00e6rlighedsgerninger, som et menneske kan g\u00f8re. Ja, det er n\u00e6rmest af jomfru Maria\u00b4ske, hvis ikke ligefrem Jesus-dimensioner, selvom der intet religi\u00f8st er i den korte og n\u00e6rmest underspillede scene, som viser, at ingen magt er st\u00f8rre end afmagtens gener\u00f8sitet.<\/p>\n\n\n\n
Vi m\u00f8der ogs\u00e5 igen to af Michaels gamle officerskammerater, der har valgt hver sin side. Plus butleren og hans kone, hvor den sidste er mere end almindelig glad for penge og franske silkestr\u00f8mper \u2013 og gerne g\u00f8r alt for at f\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n
Hele castet (som vi kender fra 1\u00b4eren) spiller fantastisk \u2013 og trov\u00e6rdigt – i den historie, som Anders Refn og den nu afd\u00f8de Flemming Quist M\u00f8ller har skruet sammen. Det filmiske h\u00e5ndv\u00e6rk er \u2013 som forventet \u2013 ogs\u00e5 100% i orden.<\/p>\n\n\n\n
Men jeg savner alligevel det rigtig knugende, som bar den f\u00f8rste film. Den grande finale. Forl\u00f8sningen. Men m\u00e5ske er der ingen forl\u00f8sning i verden \u2013 eller mellem generationerne. M\u00e5ske er den knugende usikkerhed, tavsheden og smerten grundvilk\u00e5r ved livet sammen med skylden og skammen. S\u00e5 m\u00e5ske er filmen genial? Den giver i hvert fald stof til eftertanke.<\/p>\n\n\n\n
M\u00e5ske havde hr. Skov ret, da han i 1\u00b4eren sagde: Vi g\u00f8r jo bare det bedste, som vi kan \u2013 alle sammen<\/em>. Han gjorde det i hvert fald. F\u00f8rst med overskud og myndighed og tro p\u00e5, at det gamle system virker. Men til sidst – som befrielsen n\u00e6rmer sig – br\u00e6nder ogs\u00e5 hr. Skov mere og mere ud \u2013 ogs\u00e5 fordi han slet ikke har samme myndighed i den nye virkelighed. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 m\u00e5ske har fru Skov i Bodil J\u00f8rgensens fantastiske fremstilling ret, n\u00e5r hun her i 2\u00b4eren forklarer, hvorfor hun hj\u00e6lper: Jeg g\u00f8r det, fordi jeg ikke kan sige nej, n\u00e5r der er brug for mig<\/em>.<\/p>\n\n\n\n For m\u00e5ske er livet s\u00e5 enkelt. M\u00e5ske skal vi bare sige ja, n\u00e5r der bliver kaldt. D\u00e9t kan vi jo t\u00e6nke over i vor tid, hvor vi for f\u00f8rste gang siden 1945 for alvor igen stilles over for sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvem er jeg \u2013 og hvad kan jeg bidrage med? Hvad er mit ansvar?<\/em><\/p>\n\n\n\n For krige og deres konsekvenser har det med at sprede sig \u2013 og med at vedkomme os alle sammen. S\u00e5 derfor er historien om familien Skov et etisk sp\u00f8rgsm\u00e5l til os alle, men ogs\u00e5 et aktuelt indl\u00e6g i debatten om Danmarks rolle i forhold til Ukraine \u2013 og om hvor vi stiller os i den sag, hver og en af os.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dDe forbandede \u00e5r 2\u201d og dens fine fremstilling af krigen og dens f\u00f8lgesvende skyld, skam, smerte, savn og sorg 5 ud af 6 stenguns, som dem modstandsbev\u00e6gelsen brugte \u2013 og som sammen med hj\u00e6lpen til j\u00f8derne og ambassad\u00f8r Kauffmanns ageren i USA var eneste grund til, at Danmark efter 2. Verdenskrigs oph\u00f8r kunne t\u00e6lles blandt De Allierede \u2013 og v\u00e6re med til at stifte FN.<\/p>\n\n\n\n Filmen har premiere i dag d. 21. april.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n\n\n\n PS. Der er mere end 75 \u00e5r siden, at 2. Verdenskrig endte. Men krige kaster lange skygger, og visse elementer i denne anmeldelse er pr\u00e6get af min sl\u00e6gtshistorie med en morfar, som var med til at tage imod nedkastede v\u00e5ben og skjule b\u00e5de dem og diverse faldsk\u00e6rmsfolk. Han blev taget af Gestapo en tidlig morgen i 1944, men de andre havde n\u00e5et at fjerne v\u00e5bnene fra skurene p\u00e5 hans jorde \u2013 og der var ingen, som boede i v\u00e6rkstedet ude i haven lige i de dage. Siden Aksel i Mads Reuthers skikkelse forlod barndomshjemmet efter opg\u00f8ret med faderen, den rige fabrikant Skov, mesterligt spillet af Jesper Christensen, har undertegnede t\u00e6nkt p\u00e5, hvad der blev af Aksel, b\u00e5de p\u00e5 den korte bane \u2013 og den lange, hvis … L\u00e6s resten
S\u00e5 min morfar kom hjem igen efter nogle dage i Gestapos h\u00e6nder. Dage, som han aldrig talte om, s\u00e5 vi ved ikke, hvad han var udsat for. Men han fortsatte arbejdet, fordi han som fru Skov sagde: \u201dMan kan jo ikke sige nej, n\u00e5r nogen har brug for ens hj\u00e6lp.\u201d
Det samme sagde min mormor, som s\u00f8rgede for mad og t\u00f8j til dem, som kom ned \u2013 og gode forklaringer til d\u00f8trene om, at de ikke skulle tale med hvem det nu var, som boede i v\u00e6rkstedet. Han \u2013 for det var altid m\u00e6nd \u2013 var nemlig blevet uvenner med konen, og var ked af det, hed det sig. Min mormor havde ogs\u00e5 – undtagen den morgen, hvor Gestapo hentede min morfar \u2013 et stort overskud. For da de var k\u00f8rt med ham, fandt min mor, som var en lille pige p\u00e5 6 \u00e5r, min mormor sammensunket og gr\u00e6dende i spisekammeret.
Min mor og hendes stores\u00f8ster, som forinden havde st\u00e5et p\u00e5 1. sal og ud ad vinduet set Gestapo k\u00f8re ind p\u00e5 g\u00e5rdspladsen med flere vogne og mange folk med maskingev\u00e6rer springe ud, inden de kort efter sl\u00e6bte min morfar ind i den ene bil og k\u00f8rte v\u00e6k, f\u00e5r stadig sorte skygger i \u00f8jnene og knugede h\u00e6nder, n\u00e5r de taler om de begivenheder og den angst, som de f\u00f8lte som sm\u00e5 piger dengang i 1944.
S\u00e5 jeg ved, hvor dybe spor krig s\u00e6tter i mennesker \u2013 ogs\u00e5 selvom min familie boede langt ude p\u00e5 landet og ikke dagligt var midt i r\u00e6dslerne, d\u00f8den og bombardementerne, som s\u00e5 mange andre var dengang \u2013 og som ukrainerne er det i dag.
Jeg er derfor ogs\u00e5 vokset op i troen p\u00e5, at man er n\u00f8dt til at give b\u00f8ller og bisser modsvar og modspil, hvis ikke de skal tromle hen over uskyldige mennesker \u2013 og nogle gange skal d\u00e9t modsvar v\u00e6re ganske kontant.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"