Habemus papam – eller p\u00e5 dansk: Vi har en ny pave …<\/p>\n
S\u00e5dan vil det lyde\u00a0en dag i l\u00f8bet af for\u00e5ret, n\u00e5r\u00a0konklavet (sammenslutningen af kardinaler) i Det Sixtinske Kapel\u00a0har\u00a0valgt en ny pave, og den hvide r\u00f8g\u00a0traditionen tro\u00a0 stiger op over Vatikanet og Peterskirken …<\/p>\n
Men hvem bliver det? En hvid mand? En sort? En asiat? Ingen ved det. Det eneste man ved er, at det IKKE bliver en kvinde \ud83d\ude42<\/p>\n
N\u00e5, sp\u00f8g til side. Mens disse linier skrives, er det\u00a0kirkepolitiske spil\u00a0allerede g\u00e5et igang. For\u00a0valget af ny pave er vigtigt. Ikke kun for denne verdens ca. 1,2 mia. katolikker, men ogs\u00e5 for alle andre kristne …<\/p>\n
For uanset hvilken kristen retning man\u00a0tilh\u00f8rer, s\u00e5 kan vi alle relatere\u00a0til paven. Paven er b\u00e5de en institution og den\u00a0mest kendte og fremtr\u00e6dende kristne\u00a0p\u00e5 kloden.<\/p>\n
Det er derfor mere end vigtigt, hvem der bliver pave i en tid, hvor religion og tro\u00a0igen fylder markant mere end det har gjort i mange \u00e5r, ja n\u00e6rmest\u00a0flere \u00e5rhundreder.<\/p>\n
For 1900-tallet handlede ikke ret meget om religion. Det var samfunds-ideologiernes \u00e5rhundrede med kommunismen, fascismen og nazismen som de v\u00e6rste – og mest fremtr\u00e6dende – repr\u00e6sentanter.\u00a01800-tallet var derimod nationalstaternes og den romantiske nationalismes \u00e5rhundrede kombineret med opr\u00f8r og kampene om produktionsmidlerne. Og endelig drejede 1700-tallet sig om oplysning og videnskab – ihvertfald indtil Den Franske Revolution i 1789, der indvarslede 1800-tallets samfundsomv\u00e6ltninger.<\/p>\n
For vi skal\u00a0helt tilbage til 1600-tallet\u00b4s optagenhed af menneskets frelse og de ulykkelige religionskrige i Europa for at finde den sidste periode, hvor religion for alvor spillede en rolle. Dengang i en version, hvor katolikker og protestanter slog hinanden ihjel p\u00e5 grund af uenighederne.<\/p>\n
Men nu tyder meget p\u00e5, at troen er p\u00e5 vej tilbage som stridspunkt i samfundet – og mellem mennesker.\u00a0Denne gang dog ikke internt mellem de forskellige kristne retninger, men kristendommen set i forhold til andre religioner – og is\u00e6r i forhold til islam, som for f\u00f8rste gang siden middelalderen igen spiller en markant rolle i Europa.<\/p>\n
Det er derfor vigtigt, at den nye pave kan mestre kunsten at rumme og favne bredt, ogs\u00e5 andre religioner end den kristne. Samtidig skal han kunne\u00a0sammenfatte og formidle, hvad det vil sige at v\u00e6re kristen i det tredje \u00e5rtusinde e. Kr. – ogs\u00e5 selvom man ikke er katolik, men protestant, ortodoks, anglikansk og s\u00e5 videre.<\/p>\n
For nok er paven katolikkernes overhoved f\u00f8rst og fremmest i kraft af sin funktion som Peters direkte efterf\u00f8lger. Men han er ogs\u00e5 den person, som alle kristne forholder sig til. Samt\u00a0ham, som alle de andre – hvad enten de er muslimer, j\u00f8der, hinduer, buddhister og s\u00e5 videre – kigger p\u00e5, n\u00e5r de skal vurdere, hvad det vil sige at v\u00e6re\u00a0kristen – eller\/og hvad den kristne verden mener.<\/p>\n
S\u00e5 det er vigtigt,\u00a0at paven kan samle alle kristne – og ydermere kan forst\u00e5 Europas specielle rolle.<\/p>\n
For\u00a0nok er paven udelukkende pave for alle verdens katolikker, men han\u00a0bor midt i d\u00e9t Europa, der i snart to \u00e5rtusinder har v\u00e6ret kristnet land – og dermed bliver det\u00a0han siger om kristendommen, meget nemt opfattet som en status p\u00e5 kristendommens situation i Europa.<\/p>\n
Og netop kristendommen har det sv\u00e6rt i Europa.<\/p>\n
EU vil ikke skrive kristendommen ind i forfatningen, selvom kristendommen og dens\u00a0budskab er det, der ligger til grund for de v\u00e6rdier, som vi har i vores \u00e5bne, demokratiske velf\u00e6rdssamfund.<\/p>\n
V\u00e6rdier som at tage sig af de svageste (elsk din n\u00e6ste som dig selv) og sikre alle medborgere lighed, frihed samt menneske- og borger-rettigheder. Nogle af disse rettigheder er s\u00e5 desv\u00e6rre truet, og her t\u00e6nker jeg is\u00e6r p\u00e5 de dele, der fordrer, at dem, der har, deler med dem, som ikke har. Alts\u00e5 den kristne tanke om at dele jordens goder med sin broder (og s\u00f8ster).<\/p>\n
Men lige netop det der med at dele og tage sig af hinanden er umoderne i et Europa, hvor\u00a0landenes befolkninger\u00a0i stigende grad vender ryggen til kristendommen, uanset om det er i den katolske eller protestantiske version.<\/p>\n
S\u00e5 der venter et stort arbejde for den kommende pave … og den nemmeste del bliver det arbejde, der ligger inde bag de lukkede d\u00f8re i Det Sixtinske Kapel, inden den hvide r\u00f8g stiger op, og meldingen g\u00e5r ud over verden:<\/p>\n
Habemus papam Habemus papam – eller p\u00e5 dansk: Vi har en ny pave … S\u00e5dan vil det lyde\u00a0en dag i l\u00f8bet af for\u00e5ret, n\u00e5r\u00a0konklavet (sammenslutningen af kardinaler) i Det Sixtinske Kapel\u00a0har\u00a0valgt en ny pave, og den hvide r\u00f8g\u00a0traditionen tro\u00a0 stiger op over … L\u00e6s resten
\n<\/strong>
\n<\/strong>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk <\/em><\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"