Er konklusionen om, at det er ok at fejle tilstr\u00e6kkeligt til en morale, ja en happy end? D\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l sidder i mig efter at have set \u201dJytte fra marketing er desv\u00e6rre g\u00e5et for i dag\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater.<\/p>\n\n\n\n
For m\u00e5ske er accepten af \u201dat det er menneskeligt at fejle\u201d rigeligt, hvis man lever i en nul-fejls-kultur. Men p\u00e5 den anden side virker det sm\u00e5t, hvis ikke man har v\u00e6rdier og idealer, s\u00e5 man t\u00f8r s\u00e6tte barren h\u00f8jere \u2013 og ville noget mere her i livet end management-illusionen.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 ville noget af det, som betyder noget. Og det er k\u00e6rlighed og kunst, som en dansk statsminister sagde det, da han p\u00e5 sin magts tinde i 1980\u00b4erne blev spurgt om, hvad det vigtigste i livet var.<\/p>\n\n\n\n
K\u00e6rlighed og kunst er s\u00e5 ogs\u00e5 det, som ikke kan s\u00e6ttes ind i en strategiplan, bruges i en storytelling, et mindset eller som man v\u00e6kste p\u00e5 \u2013 og hvad det ellers hedder alt sammen af alle de buzz-words og buzz-begreber, som flyder som en malstr\u00f8m gennem ikke kun forestillingen, men ogs\u00e5 hele vores samfund.<\/p>\n\n\n\n
Langt de fleste danskere lever nemlig minimum otte timer om dagen i en virkelighed, hvor de bruger den slags vr\u00f8vle-ord i identifikationen af b\u00e5de dem selv og af meningen med det arbejde, som de laver.<\/p>\n\n\n\n
Det er trist \u2013 og lige s\u00e5 gr\u00e5t som kostumerne p\u00e5 scenen, hvor kulisserne generelt er holdt i netop gr\u00e5, hvide og sorte nuancer. Man kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Storm P.\u00b4s ber\u00f8mte billede \u201dTilbage til naturen\u201d, hvor den store gr\u00e5 masse g\u00e5r mod fabrikken, mens den enlige vagabond vandrer ud i skoven og farverne.<\/p>\n\n\n\n
Farver, som n\u00e5r de endelig optr\u00e5dte p\u00e5 scenen, var ledsaget af en dyb basrytme og en f\u00f8lelse af, at nu g\u00e5r vi amok til fx denne giftig-elektriske lilla, som det skete i en dans om ikke guldkoen, men forbruget og mersalget \u2013 her i form af vaskemaskiner, der vaskede den sidste rest autencitet ud af sj\u00e6len.<\/p>\n\n\n\n
Der var generelt en del musik \u2013 og sang i forestillingen, men kun f\u00e5 sammenh\u00e6ngende forl\u00f8b. Til geng\u00e6ld var der mange enkeltsituationer taget 1:1 ud af hverdagen. De optr\u00e5dte som fragmenter, der hvis man t\u00e6nker ud af boksen, som management-folkene altid priser at g\u00f8re det, fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5 revy-genren.<\/p>\n\n\n\n
For kunne denne forestilling ikke v\u00e6re et bud p\u00e5 en moderne revy? Folk reagerede i hvert fald s\u00e5dan. De klappede, hujede og grinede \u2013 b\u00e5de n\u00e5r det var tilsigtet og indimellem ogs\u00e5 ganske spontant.<\/p>\n\n\n\n
\u00c6tset p\u00e5 nethinden er sukkerdansen mod k\u00f8leskabet og det stykke kage, som stod derinde \u2013 og som selvf\u00f8lgelig is\u00e6r fristede hende, der \u201dikke spiser sukker i denne tid\u201d. Men ogs\u00e5 julefrokosten med al dens forlorne l\u00f8ssluppenhed, turen i myldretiden med rejsekort-b\u00f8vlet, m\u00f8det p\u00e5 Teams med manglende bukser og nyindk\u00f8bt hundehvalp er bare nogle f\u00e5 eksempler p\u00e5 en hverdag, som de fleste kender alt for godt.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 scenen m\u00f8der vi Karoline Brygmann, Gustav Dyekj\u00e6r Giese, Magnus Haugaard, Troels Lyby, Lila Nobel og N\u00f8rrebro Teaters Folkekor. Det er glimrende. Men hvor mange stjerner skal \u201dJytte fra marketing er desv\u00e6rre g\u00e5et for i dag\u201d have? Det kunne man godt holde et seminar om \u2013 m\u00e5ske endda et med spa og croissants.<\/p>\n\n\n\n
For der mangler en form for samlet og kontinuerlig fort\u00e6lling, der binder stykket sammen – og det berettiger kun til fire stjerner, selvom castet spiller forrygende. P\u00e5 den anden side: S\u00e5 var det en hel sal, som gennem hele forestillingen selvironisk skreg af grin – ramt p\u00e5 egen adf\u00e6rd \u2013 og det skal som minimum give fem, m\u00e5ske seks stjerner.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi ender med 5 stjerner til \u201dJytte fra marketing er g\u00e5et for i dag\u201d, som gives med en f\u00f8lelse af at have set sin egen tid \u2013 uden filter, uden fortolkning, men sjovt. T\u00e6nker man n\u00e6rmere over det, er det ogs\u00e5 en virkelighed lige til at gr\u00e6de over.<\/p>\n\n\n\n
Gr\u00e6de fordi der findes mange mennesker, som er sat udenfor d\u00e9t identitetsgivende arbejdsf\u00e6llesskab, som det store flertal af danskere tager for givet.<\/p>\n\n\n\n
Men man kan ogs\u00e5 gr\u00e6de over dem, som har et adgangskort til virksomhedernes kantiner og kontorer. De lever nemlig uden nogen anden gylden cirkel end den, som de spilder tiden p\u00e5 i fors\u00f8get p\u00e5 at forst\u00e5 why, how, what<\/em> i den evige hamsterhjulsjagt p\u00e5 n\u00e6ste projekt, n\u00e6ste skridt op p\u00e5 karrierestigen.<\/p>\n\n\n\n D\u00e9t er meget forstemmende i virkeligheden, men meget morsomt og medrivende fremstillet p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater.<\/p>\n\n\n\n Manuskriptet er blevet til p\u00e5 baggrund af Morten M\u00fcnsters bog.<\/p>\n\n\n\n Forestillingen spiller til og med d. 27. april.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Er konklusionen om, at det er ok at fejle tilstr\u00e6kkeligt til en morale, ja en happy end? D\u00e9t sp\u00f8rgsm\u00e5l sidder i mig efter at have set \u201dJytte fra marketing er desv\u00e6rre g\u00e5et for i dag\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater. For m\u00e5ske … L\u00e6s resten