P\u00e5 Hippodromen p\u00e5 Folketeatret i N\u00f8rregade kan man i den kommende tid se Rikke W\u00f6lck, Jannie Faurschou og Bodil J\u00f8rgensen i forestillingen \u201dMaddiker\u201d.<\/p>\n\n\n\n
D\u00b4damer gestalter tre helt almindelige danske kvinder, som m\u00f8des p\u00e5 en kr\u00e6ftafdeling.<\/p>\n\n\n\n
Bodil J\u00f8rgensen er sygeplejersken, der d\u00e6kker de bl\u00e5 m\u00e6rker med make-up. Rikke W\u00f6lck er den succesfulde karrierekvinde med den kr\u00e6ftsyge datter. Og Jannie Faurschou er den brystkr\u00e6ftsyge kvinde, som er s\u00e5 tr\u00e6t af sin mand, at hun har lyst til at kaste sovsen i hovedet p\u00e5 ham.<\/p>\n\n\n\n
De er alle tre midt i 60\u00b4erne, da forestillingen starter \u2013 og dermed stadig i gang med livet. Men karussellen er begyndt at s\u00e6tte farten ned, d\u00f8rene er begyndt at sm\u00e6kke i – og de kan se det, som venter forude: <\/p>\n\n\n\n
Tilv\u00e6relsen som usynlige sp\u00f8gelser, hvor ingen har brug for dem, ingen vil lytte til den klogskab, ja visdom, som de har f\u00e5et via mange dyrek\u00f8bte erfaringer.<\/p>\n\n\n\n
Det brokker de sig selvf\u00f8lgelig h\u00f8jlydt over, og de forsikrer hinanden – i hverdagssituationer sk\u00e5ret s\u00e5 skarpt, s\u00e5 vi griner h\u00f8jt af os selv – om, at det nok skal blive anderledes for dem. Det sker selvf\u00f8lgelig ikke. <\/p>\n\n\n\n
For de tre kvinder har alle har v\u00e6ret dygtige elever p\u00e5 flinkeskolen, s\u00e5 de f\u00f8lger ogs\u00e5 den fasttrampede kurs gennem pensionistlivet mod d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Men inden skal der danses, diskuteres, deles information om sygdomme – og drikkes.<\/p>\n\n\n\n
Det fik mig til at t\u00e6nke p\u00e5 den svenske visedigter Carl Michael Bellman, som et sted skrev: Drik ud dit glas \u2013 se d\u00f8den p\u00e5 dig venter. <\/em>For inden m\u00f8rket s\u00e6nker sig, skal vi leve \u2013 og som de tre kvinder lever, ogs\u00e5 med den lille d\u00f8d, som Bellman og hans samtidige i 1700-tallet kaldte orgasmen.<\/p>\n\n\n\n \u201dMaddiker\u201d er s\u00e5 ogs\u00e5 et vaske\u00e6gte gys – og markant mere skr\u00e6mmende end kister, maddiker og andet fra kirkeg\u00e5rden. For der er s\u00e5 mange tusinder kvinder i Danmark, ja i hele verden, som deler hverdag og sk\u00e6bne med de tre kvinder.<\/p>\n\n\n\n I beskrivelsen af deres sejlads fra de sidste \u00e5r p\u00e5 arbejdsmarkedet til deres sidste \u00e5ndedrag er ingen ekstra dramatisering heller n\u00f8dvendig. Rikke W\u00f6lck, som udover at spille med er stykkets dramatiker, har med sikker h\u00e5nd og falke\u00f8je sl\u00e5et ned p\u00e5 det helt rigtige.<\/p>\n\n\n\n Samtidig har Madeleine R\u00f8n Juel instrueret, s\u00e5 hver en nuance tr\u00e6der frem i en virkelighed, hvor farverne falmes, og sanserne sl\u00f8ves i takt med at tiden flyver stadig hurtigere forbi.<\/p>\n\n\n\n Det er noget af en pille at sluge for alle. S\u00e5 tak for den latter, som man m\u00e5 overgive sig til mange gange. Lidt sukker p\u00e5 skeen er altid god, n\u00e5r en bitter medicin skal ned.<\/p>\n\n\n\n For sluges skal livet \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det lakker mod enden, og handler om l\u00e6ngsel, et stadig, men ikke accepteret fysisk beg\u00e6r, sorg, h\u00e6vn, \u00e6gteskab, vold, b\u00f8rn, b\u00f8rneb\u00f8rn – og m\u00e5ske allermest en mangel p\u00e5 anerkendelse \u2013 b\u00e5de fra de n\u00e6rmeste og fra et samfund, som kun ser p\u00e5 nyttev\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n De tre kvinders \u00f8mhed for hinanden er til geng\u00e6ld som et glimt af h\u00e5b. Vi t\u00e5ler dig, fordi vi elsker dig<\/em>, siger de. Kan man forestille sig en smukkere k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring? Nej, vel.<\/p>\n\n\n\n For livet handler om de medmenneskelige relationer \u2013 og her kan alle aldre v\u00e6re med. <\/p>\n\n\n\n T\u00e6t p\u00e5 mig sad en meget ung mand, som efter forestillingen spontant udbr\u00f8d: Nu ved jeg, hvordan det er at v\u00e6re gammel. Jeg vil ikke blive gammel.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg kan godt forst\u00e5 ham, men som t\u00e6ttere p\u00e5 st\u00f8vets \u00e5r end p\u00e5 \u00e5rsungens kan jeg tilf\u00f8je, at der ogs\u00e5 er noget n\u00e5digt ved livet. Vi bliver klar til det hele, n\u00e5r vi skal.<\/p>\n\n\n\n Langt de fleste publikummer var s\u00e5 \u00e6ldre, og jeg h\u00f8rte mange \u00e6ldre kvindestemmer sige efter forestillingen: Det var\/er jo mit liv<\/em> \u2013 uden at de dog gik n\u00e6rmere ind p\u00e5, hvad de kunne spejle sig i. M\u00e5ske det hele?<\/p>\n\n\n\n For menneskelivet er som \u00e5rets gang, og n\u00e5r forfaldet s\u00e6tter ind, h\u00e5ret gr\u00e5nes, huden rynkes, og skavankerne st\u00e5r i k\u00f8, s\u00e5 mister vi langsomt men sikkert vores sanser. Det skal vi ikke v\u00e6re kede af. S\u00e5 f\u00e5r vi i stedet perspektiv.<\/p>\n\n\n\n Perspektiv og mod til at vi \u2013 n\u00e5r tid er \u2013 kan vende opm\u00e6rksomheden mod os selv og mod den d\u00f8d, som venter p\u00e5 os alle. En d\u00f8d, som kan v\u00e6re smuk, n\u00e5r den kommer i skikkelse af dem, som gik forud.<\/p>\n\n\n\n For det moderne menneske er d\u00f8den s\u00e5 ofte forbundet med stor angst. Her kan morfin tage de fysiske smerter \u2013 og det er en velsignelse. For s\u00e5 kan den d\u00f8d, som venter, blive lige s\u00e5 intens og smuk, som den Jannie Faurschou spillede, s\u00e5 jeg fik t\u00e5rer i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n For er det s\u00e5dan at d\u00f8, s\u00e5 kan man trygt forlade jordelivet med et TAK FOR ALT og en tro p\u00e5, at Bodil J\u00f8rgensen har ret, n\u00e5r hun sidder som kr\u00f8bling, og siger: Vi bryder gennem tiden \u2013 og ender, hvor vi skal.<\/em><\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen giver \u201dMaddiker\u201d, denne morsomme, r\u00f8rende og 1:1 guide udi at blive gammel og d\u00f8, seks ud af seks store, r\u00f8de blomster. For det er en perle \u2013 velegnet til alle, som skal d\u00f8 \u00e9n dag.<\/p>\n\n\n\n Man siger, at godt skuespil kan mere end bare fort\u00e6lle en historie. At det viser hele mennesket, giver empati for mennesket \u2013 og s\u00e6tter alt i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n Det er sandt \u2013 og som d\u00b4damer Rikke W\u00f6lck, Jannie Faurschou og Bodil J\u00f8rgensen mestrer d\u00e9n knust.<\/p>\n\n\n\n \u201dMaddiker\u201d minder mig ogs\u00e5 om g\u00e5turene p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i Gustav Wieds \u201dLivsens Ondskab\u201d, hvor Knagsted siger de ber\u00f8mte ord om, at det er, hvad det er.<\/em> Det er sandt, og vi griner af det. <\/p>\n\n\n\n Men hvor Wied kan v\u00e6re perfid i sin morskab, s\u00e5 er der i \u201dMaddiker\u201d lagt et n\u00e6nsomt, ja k\u00e6rlighedens kl\u00e6de ud.<\/p>\n\n\n\n Det er godt t\u00e6nkt. For s\u00e5 f\u00f8ler man, at man bliver en del af fort\u00e6llingen om ikke kun tre kvinder eller kvindek\u00f8nnet, men om selve livets gang, som det ogs\u00e5 vises p\u00e5 de tre sk\u00e6rme, der st\u00e5r p\u00e5 scenen. For i vor tid forst\u00e5r vi ogs\u00e5 via sk\u00e6rme.<\/p>\n\n\n\n \u201dMaddiker\u201d er simpelthen noget af det bedste, der er sket p\u00e5 den danske teaterscene i denne s\u00e6son. BRAVO.<\/p>\n\n\n\n Forestillingen spiller indtil d. 17. maj. <\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5 Hippodromen p\u00e5 Folketeatret i N\u00f8rregade kan man i den kommende tid se Rikke W\u00f6lck, Jannie Faurschou og Bodil J\u00f8rgensen i forestillingen \u201dMaddiker\u201d. D\u00b4damer gestalter tre helt almindelige danske kvinder, som m\u00f8des p\u00e5 en kr\u00e6ftafdeling. Bodil J\u00f8rgensen er sygeplejersken, der … L\u00e6s resten