En bes\u00f8g i Teatret ved Sorte Hest giver altid noget med hjem, uanset om det er et hestespil eller som i g\u00e5r aftes premiere p\u00e5 et g\u00e6stespil.<\/p>\n\n\n\n
Nemlig Tim Crouchs \u201dJeg, Malvolio\u201d med Michael Moritzen alene p\u00e5 scenen i mere end 75 minutter i en ikke monolog \u2013 men dialog med publikum, som han m\u00f8der med intenst n\u00e6rv\u00e6r, lige fra vi kommer ind og s\u00e6tter os \u2013 og til lang tid efter vi er g\u00e5et hjem.<\/p>\n\n\n\n
For manden \u2013 alts\u00e5 b\u00e5de karakteren og skuespilleren, som fejrer 40-\u00e5rs jubil\u00e6um i rollen \u2013 vil os noget, har et \u00e6rinde, og han g\u00f8r det forrygende og med lige dele fr\u00e6khed og f\u00f8lsomhed.<\/p>\n\n\n\n
For sit indre \u00f8re kan man ogs\u00e5 l\u00e6nge efter, at man har forladt den sidste enlige lysp\u00e6re p\u00e5 scenen h\u00f8re det insisterende \u201dER DET IKKE S\u00c5DAN, DET ER?\u201d efterfulgt af en form for brummen, som kommer efter hver eneste bredside mod os, som sidder p\u00e5 s\u00e6derne, og hvis undskyldninger og bortforklaringer i vores tilv\u00e6relse fremkaldes n\u00e5desl\u00f8st \u2013 og morsomt.<\/p>\n\n\n\n
For vi nailes spot on, som det hedder p\u00e5 nudansk af den grinagtige person i de gule str\u00f8mper og t\u00f8jet, som b\u00e6rer pr\u00e6g af et l\u00e6ngere ophold i et uhumsk f\u00e6ngsel i den Shakespeare-komedie, som han er flygtet fra.<\/p>\n\n\n\n
Malvolio er nemlig \u2013 uanset hvad \u00e5rhundrede han befinder sig i – s\u00e5dan \u00e9n, som man efter temperament shamer – eller har ondt af.<\/p>\n\n\n\n
Men allermest er han et spejl p\u00e5 os og p\u00e5 de d\u00e5rskaber, som menneskeheden deler p\u00e5 tv\u00e6rs af tid og sted \u2026 og som ingen har beskrevet bedre end selveste Shakespeare, som vi ogs\u00e5 mindes om. B\u00e5de i form af kranier lavet i plastic (formoder jeg) \u2013 og senere i en version af k\u00f8d og blod.<\/p>\n\n\n\n
Men vi klukker af grin, n\u00e5r vi mindes om, at vi ikke g\u00e5r i kirke \u2013 ikke lige i dag i hvert fald. Men at vi da godt kan tillade os at smide lige det lille-bitte stykke papir p\u00e5 gaden, g\u00e5 hjem og tage en stor vodka og juice \u2013 og bare glem juicen.<\/p>\n\n\n\n
Vi lever i det hele taget konsekvent efter devisen \u201dDet, vi skal, g\u00f8r vi ikke. Men det, vi ikke skal \u2013 det g\u00f8r vi \u2013 og det til gavns\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Og lige pr\u00e6cis d\u00e9r rammer \u201dJeg, Malvolio\u201d den lige i r\u00f8ven \u2013 ogs\u00e5 bogstaveligt. For d\u00e9t er stykkets sweet spot \u2013 d\u00e9r hvor tragedie og komedie m\u00f8des. <\/p>\n\n\n\n
D\u00e9r hvor man fejlagtigt tror, at forn\u00f8jelse ikke kommer med en pris, men at man bare kan accelere udi sine d\u00e5rskaber. Og det er vi dygtige til. For mon vi ikke alle sammen \u2013 ogs\u00e5 i dag – tager det ekstra stykke kage og alt det andet, som vi \u201dburde\u201d v\u00e6re blevet kloge nok til at lade v\u00e6re med efter Malvolio har l\u00e6st os teksten?<\/p>\n\n\n\n
Gu\u00b4 g\u00f8r vi s\u00e5 \u2013 og det er ogs\u00e5 derfor, at forestillingen “Jeg, Malvolio” spiller livets sk\u00e6ve akkorder s\u00e5 smukt.<\/p>\n\n\n\n
Den eneste mislyd er m\u00e5ske, at Shakespeares \u201dHelligtrekongersaften\u201d, som Malvolio kommer fra, er en forvekslings-k\u00e6rligheds-komedie og en med Malvolios \u00f8jne stor k\u00e6rligheds-tragedie, mens \u201dJeg, Malvolio\u201d mere er et moralsk stykke (der sine steder kan minde om Holberg) med hip til Gud og hvermand \u2013 og tak for det. <\/p>\n\n\n\n
De opsange, den demaskering har vi brug for. Der sker s\u00e5 ogs\u00e5 en re-maskering, men s\u00e5dan m\u00e5 det v\u00e6re, n\u00e5r forestillingens eneste person har brug for flere gange at pointere, at han ikke er gal.<\/p>\n\n\n\n
Det er han s\u00e5. Det er vi alle. Galskaben, vanviddet er ligesom stanken og r\u00e5ddenskaben \u2013 det tr\u00e6nger ind alle vegne, og i sindet p\u00e5 os alle sammen.<\/p>\n\n\n\n
Se bare p\u00e5 verden af i dag \u2013 som i pr\u00e6cis i dag eller rettere i nat, hvor det store vanvid blev sluppet l\u00f8s ikke s\u00e5 langt fra Illyrien.<\/p>\n\n\n\n
Forskellen p\u00e5 despoterne og os andre er s\u00e5 kun, at despoterne har meget mere til r\u00e5dighed, som de kan h\u00e6rge og \u00f8del\u00e6gge med.<\/p>\n\n\n\n
Det er trist. Men: ER DET IKKE S\u00c5DAN, DET ER?<\/p>\n\n\n\n
En anden og mere opmuntrende forskel er s\u00e5, at nogle f\u00e5 udvalgte ogs\u00e5 har geniets evne. Shakespeare havde for eksempel. Hans ord og hans figurer bliver ved med at give – ogs\u00e5 selvom andre f\u00f8rer pennen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes ogs\u00e5 i \u201dJeg, Malvolio\u201d, der er en sp\u00f8js og underfundig sag, som sine steder gnistrer og sprudler \u2013 og is\u00e6r n\u00e5r den m\u00f8der os d\u00e9r, hvor vi er her i 2022, hvor vi er lige s\u00e5 meget i vores forf\u00e6ngeligheds og selvretf\u00e6rdigheds vold, som menneskene var det i ren\u00e6ssancen p\u00e5 Shakespeares tid.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver fem kranier \u2026 og g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det i stykket omtalte land Illyrien faktisk har eksisteret.<\/p>\n\n\n\n
Illyrien l\u00e5 p\u00e5 Balkanhalv\u00f8en, og strakte sig ned langs Adriaterhavskysten med tilh\u00f8rende bagland \u2013 dvs. Illyrien inkluderede de nuv\u00e6rende lande: Slovenien, Kroatien, Serbien og Albanien. Alts\u00e5 indtil Illyrien blev erobret af romerne et par \u00e5rhundreder f\u00f8r Kristi f\u00f8dsel \u2013 og starten gik til en omtumlet tilv\u00e6relse p\u00e5 det ogs\u00e5 i dag urolige Balkan.<\/p>\n\n\n\n
\u201dJeg, Malvolio\u201d spiller til 19. marts. Det er Lene Vasegaard, der har instrueret.
Ps. Der er i forestillingen ogs\u00e5 en unik mulighed for en one-in-a-life-time-mulighed, som inkluderer b\u00e5de smartphones og sociale medier. Intet mere skal r\u00f8bes. D\u00e9t skal opleves!<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En bes\u00f8g i Teatret ved Sorte Hest giver altid noget med hjem, uanset om det er et hestespil eller som i g\u00e5r aftes premiere p\u00e5 et g\u00e6stespil. Nemlig Tim Crouchs \u201dJeg, Malvolio\u201d med Michael Moritzen alene p\u00e5 scenen i mere … L\u00e6s resten