{"id":12232,"date":"2022-02-05T17:31:50","date_gmt":"2022-02-05T16:31:50","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12232"},"modified":"2022-02-05T17:38:07","modified_gmt":"2022-02-05T16:38:07","slug":"anmeldelse-fra-regnormenes-liv","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12232","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dFra regnormenes liv\u201d"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>S\u00e5dan skal det g\u00f8res!<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 kort og godt l\u00f8d det fra en af de andre g\u00e6ster i g\u00e5r aftes efter premieren p\u00e5 P.O. Enquists \u201dFra regnormenes liv\u201d p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vedkommende havde ret. Det var stil OG genialitet fra f\u00f8rste scene i den heibergske stue holdt i sorte og hvide nuancer til alle sl\u00f8r var forsvundet, og vi kunne se stjernerne lyse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ja, det var direkte elektrisk at opleve samspillet mellem Ellen Hillings\u00f8 og Ole Lemmeke som henholdsvis fru Johanne Luise Heiberg og H. C. Andersen i deres to akter lange eksistentielle samtale, der b\u00e5de er et opg\u00f8r, en tr\u00f8st, en kamp, en betroelse og en forsoning p\u00e5 \u00e9n og samme tid.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5dan kan det g\u00e5, n\u00e5r to besl\u00e6gtede sk\u00f8n\u00e5nder med en stor bagage endelig pakker ud, og deler erindringer, perspektiver \u2013 og den skam, som br\u00e6nder selv efter mange \u00e5r. Det var formidabelt. Ja, Hillings\u00f8 og Lemmeke VAR simpelthen fru Heiberg og H. C. Andersen i hver en bev\u00e6gelse, hver en mimik, hver en tanke.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For nok havde de to en dialog mellem sig. Men deres indre dialog med sig selv foldede sig ogs\u00e5 ud p\u00e5 scenen \u2013 ordl\u00f8s, men mindst lige s\u00e5 st\u00e6rk, som de b\u00e5de voldsomme og n\u00e6nsomme ord disse danske koryf\u00e6er sagde om sig selv, hinanden og et liv, som ingen vel i grunden har lyst til at genopleve i erindringen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 hellere tro p\u00e5 det lille eventyr, som kan forandre et menneske \u2013 uanset om det, man l\u00e6nges efter, er poesi eller erotik.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For Johanne Luise Heiberg ville s\u00e5 gerne det ene, og Andersen ville s\u00e5 gerne det andet. S\u00e5 p\u00e5 \u00e9n aften og nat g\u00e5r de i Enquists stykke gennem Helvede sammen \u2013 medbringende en social arv med hver deres helvede, hvor de spejler sig i hinanden og pr\u00f8ver at n\u00e5 hinanden. Og d\u00e9n vandring g\u00f8res som sagt s\u00e5 n\u00e6rv\u00e6rende, at det bliver direkte elektrisk.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men ogs\u00e5 de to andre \u2013 Preben Kristensen som Johan Ludvig Heiberg og Lisbet Lundquist som Gamlingen &#8211; spillede, s\u00e5 det gnistrede.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De to er ogs\u00e5 n\u00f8dvendige modpoler til afsl\u00f8ringen, kampen og forsoningen mellem de to tidligere regnorme eller sumpplanter, der har form\u00e5et at kravle op fra muddergr\u00f8ften til solskinnet og d\u00e9r finde sin plads. Den ene ved at l\u00e6re spillets regler, ogs\u00e5 knebene, at kende og den anden ved fortsat at v\u00e6re som et naivt barn.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men nu er der her \u2013 og de lever endnu, ogs\u00e5 selvom de lider. S\u00e5 er det s\u00e5 tragisk? For de k\u00e6mper ogs\u00e5 endnu. Gejsten, viljen eller hvad det nu var, som fik dem op af skidtet, har de endnu.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For m\u00e5ske er stykkets mest tragiske figur den intellektuelle og f\u00f8dt til privilegierne Johan Ludvig Heiberg, som har trukket sig tilbage fra alt og alle, og nu finder tr\u00f8st i at se p\u00e5 stjernerne og vide, at nok er de kolde, d\u00f8de og m\u00f8rke \u2013 men deres lys har vi endnu. For han er s\u00e5 hj\u00e6lpel\u00f8st alene.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 har vi Gamlingen, som Johanne Luise Heiberg siger er sig selv, og den eneste, som hun viser omsorg. Men er Gamlingen ikke (ogs\u00e5) noget andet? Og hvor meget omsorg viser fru Heiberg i grunden sig selv, medmindre man opfatter \u201dhostesaften, der skal pleje organet\u201d som omsorg.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">P\u00e5 et metaplan kan de fire p\u00e5 scenen ogs\u00e5 ses som et billede p\u00e5 Freuds forst\u00e5else af mennesket tilsat den russiske opfattelse af d\u00e5ren som den vise, den hellige, der sidder inde med visdommen, men opf\u00f8rer sig p\u00e5 m\u00e5der, som absolut ikke rimer p\u00e5 konventioner og god opdragelse.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">De er derfor m\u00e5ske samlet set et billede p\u00e5 mennesket og menneskelivet i sin helhed: &nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">H. C. Andersen som det barnlige underjeg, det frie barn med den store fantasi, mens hr. Heiberg er det kontrollerende &#8211; og kontrollerede, dannede og kultiverede overjeg. Og midt i konflikten st\u00e5r s\u00e5 Johanne Luise Heiberg som et vibrerende og levende jeg, sp\u00e6ndt ud imellem de to m\u00e6nd \u2013 og med alle dr\u00f8mmene og lidenskaberne intakt trods livets modgang. Og ved hendes side er s\u00e5 Gamlingen, der kender b\u00e5de lyset og skyggerne, og som en anden hellig, russisk d\u00e5re t\u00f8r sige det, som ingen ellers vil sige.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er formidabelt fundet p\u00e5 \u2013 og eminent spillet i udf\u00f8relsen p\u00e5 Folketeatret, hvorom der ikke kan gives nok roser. \u201dFra regnormenes liv\u201d p\u00e5 Folketeatret er simpelthen et kammerspil, der vil det hele \u2013 og kan det hele i sin beskrivelse af livet som en tilstand, hvor vi b\u00e5de kan grine, dr\u00f8mme og nyde, selvom vi er br\u00e6ndem\u00e6rkede af skyld og skam \u2013 og hver dag f\u00f8ler smerten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For livet er ogs\u00e5 en tilstand, hvor smertepunkterne er d\u00e9t, som holder os i live, uanset om vi f\u00e5r en elefant eller noget andet, n\u00e5r vi forbinder vores livs punkter i vores version af forstandspuslespillet, som vist nok overtrumfes af emmet for H. C. Andersens tale til majest\u00e6ten \u201dAmor Omnia Vincit\u201d. <em>K\u00e6rligheden overvinder alt.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Tjah, det er s\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let, som man ikke beh\u00f8ver at tabe gebisset for at finde svar p\u00e5. Men man kan m\u00e5ske finde det i Vergils fors\u00e6ttelse af det verdensber\u00f8mte citat, som de fleste bare glemmer, nemlig \u201dEt Nos Cedamus Amori\u201d \u2013 <em>lad da ogs\u00e5 os give efter for k\u00e6rligheden. <\/em>D\u00e9t kr\u00e6ver stort mod. Et mod, som har alt med social arv at g\u00f8re, men ikke det mindste med social klasse. \u00a0<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Stykkets mest r\u00f8rende scene er derfor ogs\u00e5 den mellem \u00e6gteparret Heiberg, hvis h\u00e6nder ikke n\u00e5r hinanden. Begge r\u00e6kker s\u00f8gende h\u00e5nden ud, men det sker med ryggen mod hinanden, og de griber ud i den tomme luft. D\u00e9n lille sekvens er er mere uhyggelig \u2013 og mere universel &#8211; end selv den fjerneste stjerne og den mest renvaskede regnorm.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For mennesker har til alle tider gjort s\u00e5 mange m\u00e6rkelige ting ved hinanden, og hverken levende eller d\u00f8de er s\u00e6rlig gode til at passe p\u00e5 hinanden \u2013 heller ikke selvom man pr\u00f8ver &#8211; og som fru Heiberg og H. C. Andersen pr\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg havde det gennem hele forestillingen, som var jeg vidne til et af Guldalderens topm\u00f8der, ogs\u00e5 selvom jeg og alle ved, at \u201dFra regnormenes liv\u201d ligesom s\u00e5 mange andre af Enquists stykker er en blanding af historiske fakta og fri fantasi.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men jeg sad alligevel med en fast overbevisning om, at s\u00e5dan en samtale godt kunne havde fundet sted i S\u00f8kv\u00e6sthuset p\u00e5 Christianshavn, hvor parret Heiberg boede i mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">D\u00e9t kaldes godt teater.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5dan skal det g\u00f8res!<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Danmarksbloggen giver \u201dFra regnormenes liv\u201d seks store regnorme eller seks store stjerner ud af seks mulige.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For er forskellen i virkeligheden s\u00e5 stor mellem regnorme og stjerner? Shakespeare mente som bekendt ogs\u00e5, at livet leves mellem orme og stjerner, mellem d\u00f8den og dr\u00f8mmen. Og var Enquist ikke v\u00e6ldig inspireret af den st\u00f8rste teatermester af dem alle i sit valg af historiske temaer bearbejdet med fokus p\u00e5 menneskets psyke? Jeg t\u00e6nker det \u2013 og h\u00e5ber, at de to nu sidder oppe i Elysion og taler sammen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er Kasper Wilton, der har instrueret.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Forestillingen spiller til d. 13. marts.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>S\u00e5dan skal det g\u00f8res! S\u00e5 kort og godt l\u00f8d det fra en af de andre g\u00e6ster i g\u00e5r aftes efter premieren p\u00e5 P.O. Enquists \u201dFra regnormenes liv\u201d p\u00e5 Folketeatret i K\u00f8benhavn. Vedkommende havde ret. Det var stil OG genialitet fra &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12232\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1001,676,5159],"class_list":["post-12232","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-anmeldelse","tag-folketeatret","tag-fra-regnormenes-liv"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12232","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12232"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12232\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12237,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12232\/revisions\/12237"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12232"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12232"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12232"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}