V\u00e5ben, venskab og v\u00e6rdier er de b\u00e6rende elementer i filmen \u201dVildm\u00e6nd\u201d, som i grunden bedst kan beskrives som en feel-bad film p\u00e5 den fede m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Vi befinder os langt oppe i Norge. Helt deroppe mellem snekl\u00e6dte fjelde og dybe fjorde, hvor Martin i Rasmus Bjergs pelskl\u00e6dte skikkelse har s\u00f8gt tilflugt v\u00e6k fra hamsterhjulet, civilisationen og m\u00e5ske is\u00e6r hustruen Anne, spillet med nerve, af Sofie Gr\u00e5b\u00f8l.<\/p>\n\n\n\n
En kvinde, der \u2013 som man kan forst\u00e5, n\u00e5r man ser filmen \u2013 gerne vil styre og kontrollere. Pr\u00e6cis som alle kvinder vil det, uanset nationalitet og generation. Kvinder holder nemlig af regler, samtale, kultur og kontrol modsat m\u00e6nd, som bare gerne vil v\u00e6re frie og kun g\u00f8re det n\u00f8dvendige, n\u00e5r der er behov for det (som fx lave mad, n\u00e5r man er sulten) \u2013 og ellers leve i fred og ro.<\/p>\n\n\n\n
Eller hvad? For s\u00e5 enkel og ensidig er virkeligheden jo ikke \u2013 og det er filmen heller ikke. Og heldigvis for det.<\/p>\n\n\n\n
Men filmen har nogle fantastiske pointer. Nemlig at der nedenunder det, som vi kalder civilisation, og som ofte er en tynd fernis af till\u00e6rt adf\u00e6rd, findes basale behov og drifter, som man bare ikke kan lave om p\u00e5, uanset om man er mand eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n
Men tilbage til Martin, der af det norske politi (som jager ham) b\u00e5de beskrives som en vildmand og en viking. Men som altid er det ikke t\u00f8jet, det kommer an p\u00e5. Martins absolut ikke-planlagte rejsekammerat, hashhandleren Musa, som ogs\u00e5 jages (han bare af hans tidligere venner) er s\u00e5ledes ikl\u00e6dt cowboybukser og h\u00e6ttetr\u00f8je \u2013 og et viskestykke om det s\u00e5rede l\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Scenen, hvor Martin syr Musas lange, dybe og blodige s\u00e5r med m\u00f8gbeskidte h\u00e6nder, er m\u00e5ske det bedste billede p\u00e5, hvad filmen g\u00f8r ved os, der ser den, nemlig at den ligesom n\u00e5len syr ned i vores bl\u00f8de k\u00f8d. Viser os de sider af livet og os selv, som vi ikke har lyst til at se, uanset k\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ja, \u201dVildm\u00e6nd\u201d er en film, der g\u00f8r nas \u2013 uanset om man er til at hive plastret af hurtigt eller langsomt.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 derfor, at \u201dVildm\u00e6nd\u201d er en feel-bad film p\u00e5 den fede m\u00e5de \u2013 pakket ind i enkelte, men meget humoristiske scener, en hel del sp\u00e6nding og action \u2013 og s\u00e5 nogle f\u00e5 livskloge \u00f8jeblikke.<\/p>\n\n\n\n
Det lyder m\u00e5ske rodet. Men det fungerer. Det er ogs\u00e5 et billede p\u00e5 livet, som er lidt af det hele \u2013 men i virkeligheden allermindst den overflade, hvor vi har overskud til akademisk at diskutere emner som altruisme versus egoisme, som en norsk kvinde g\u00f8r det i en lille, men vigtig scene, som viser, hvor gode vi er til at spilde livet p\u00e5 ingenting.<\/p>\n\n\n\n
For virkelighedens barskhed er, at det er sv\u00e6rt at forst\u00e5, hvor lidt tid vi har i livet, som den gamle norske politimand siger det. S\u00e5 vi skal bruge livet klogt \u2013 og med mod. Vi skal turde v\u00e6re frie, men ogs\u00e5 kysse hinanden og tage ansvar.<\/p>\n\n\n\n
I rollen som Martin ses som sagt Rasmus Bjerg, og han spiller med pr\u00e6cis den dj\u00e6rvhed, desperation, s\u00e5rbarhed og fanden-i-voldsk-hed, som mange m\u00e6nd lever med og i \u2013 is\u00e6r n\u00e5r de kommer midt i livet. Som den h\u00e5rdkogte Musa med det gode hjerte ses Zaki Youssef, der spiller med stor autoritet og finf\u00f8lelse for den f\u00f8lsomhed, som hans karakter ogs\u00e5 har.<\/p>\n\n\n\n
Og endelig skal den norske skuespiller Bj\u00f8rn Sundquist n\u00e6vnes. Han spiller den norske politichef \u00d8yvind \u2013 og sikke en dybde han giver den rolle. Bj\u00f8rn Sundquist er ogs\u00e5 kendt for store Shakespeare-roller. S\u00e5 det er helt som forventet, at han kan kunsten at f\u00e5 filmen op p\u00e5 de helt store nagler – selv ude i snevejret p\u00e5 en b\u00e6nk in the middle of nowhere. Ja, m\u00e5ske is\u00e6r d\u00e9r.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver \u201dVildm\u00e6nd\u201d fire store \u00f8kser<\/strong> for en film, der billedligt veksler mellem maleri-egnede naturscener og tr\u00f8stesl\u00f8se sekvenser. De sidste d\u00e9r hvor mennesker huserer.<\/p>\n\n\n\n Det er en film af m\u00e6nd, for m\u00e6nd og med m\u00e6nd \u2013 men den er ogs\u00e5 til kvinder. For mennesket er \u2013 uanset k\u00f8n – p\u00e5 en og samme tid en del af naturen, samtidig med at vi har s\u00e5 forbandet travlt med at pr\u00f8ve at l\u00f8be fra vores indre natur og behov \u2013 medmindre alts\u00e5 at vi t\u00f8r v\u00e6re vildm\u00e6nd \u2013 og vildkvinder.<\/p>\n\n\n\n For ja, kvinder har ogs\u00e5 behov for stilhed og natur. For at v\u00e6re vilde og frie.<\/p>\n\n\n\n Det kan man s\u00e5 godt v\u00e6re uden skind og uden bue og pil \u2013 men if\u00f8lge filmen ikke uden v\u00e5ben. En point\u00e9, som man kan t\u00e6nke lidt over, n\u00e5r man bor i et land med en meget stram v\u00e5benlov. For er al h\u00e5b om at komme i kontakt med sig selv for alvor s\u00e5 slukket?<\/p>\n\n\n\n \u201dVildm\u00e6nd\u201d har premiere i dag d. 3. februar. Det er Thomas Daneskov, der har instrueret. Sammen med Morten Pape har han ogs\u00e5 skrevet manuskriptet. Det er Nordisk Film Spring, der producerer.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" V\u00e5ben, venskab og v\u00e6rdier er de b\u00e6rende elementer i filmen \u201dVildm\u00e6nd\u201d, som i grunden bedst kan beskrives som en feel-bad film p\u00e5 den fede m\u00e5de. Vi befinder os langt oppe i Norge. Helt deroppe mellem snekl\u00e6dte fjelde og dybe fjorde, … L\u00e6s resten