{"id":12188,"date":"2022-03-10T07:32:00","date_gmt":"2022-03-10T06:32:00","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12188"},"modified":"2022-03-06T11:09:20","modified_gmt":"2022-03-06T10:09:20","slug":"anmeldelse-de-efterladte","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12188","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dDe efterladte\u201d"},"content":{"rendered":"\n

Nogen m\u00e5 d\u00f8 for at andre kan leve.<\/em> S\u00e5dan l\u00f8d moralen i den f\u00f8rste film om Hvidstensgruppen. Den velkendte del. Den om modstandskampen, nedkastningerne og sammenholdet. Den om kroejer Marius Fiil, der som en anden Jesus tilgav den unge tyske soldat, inden Marius Fiil og de syv andre m\u00e6nd blev henrettet af tyskerne i Ryvangen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg sad ligesom alle andre og gr\u00e6d snot i biografen, da d\u00e9n film gik sin sejrsgang over l\u00e6rredet for ti \u00e5r siden. For hvor var det stort det offer, som de m\u00e6nd ydede. Men efter at have set forts\u00e6ttelsen \u2013 den anden film om Hvidstensgruppen \u201dDe efterladte\u201d, har jeg f\u00e5et en anden dimension p\u00e5 sagen.<\/p>\n\n\n\n

For hvorfor fort\u00e6ller vi altid historien om m\u00e6ndene? Dem, som havde privilegiet at d\u00f8 og blive husket som helte. Dem, som vi rejser mindesten over. Hvorfor glemmer vi kvinderne, som resten af livet m\u00e5tte leve med de lidelser, som krigen p\u00e5f\u00f8rte dem?<\/p>\n\n\n\n

For ja, kvinderne fra familien Fiil overlevede – fysisk. Men p\u00e5 alle andre omr\u00e5der betalte kvinderne en langt h\u00f8jere pris, fordi de skulle leve videre med skyggerne, smerten, sorgen og alt det andet, som kvinderne altid har skullet det i krigens \u00f8del\u00e6ggende malstr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n

Normalt taler vi ikke om det. Normalt holder vi os til historien om m\u00e6ndene \u2013 og deres heltegerninger. Men her f\u00e5r kvinderne og deres sk\u00e6bne deres egen film, og det er ogs\u00e5 p\u00e5 tide:<\/p>\n\n\n\n

Matriarken Gudrun Fiil, der som en anden trojansk dronning Hekabe mistede s\u00e5 meget: En mand, en s\u00f8n og en svigers\u00f8n \u2013 og som havde to d\u00f8tre (Gerda og Tulle) i umenneskelige f\u00e6ngsler i Tyskland, og som samtidig k\u00f8rte kroen videre, og passede p\u00e5 den yngste datter Bitten \u2013 og barnebarnet Gulle, hvis mor Tulle f\u00f8rst kom hjem med de hvide busser.<\/p>\n\n\n\n

Deres historie er ikke fortalt f\u00f8r, selvom den i sin grundform er lige s\u00e5 gammel som krigens v\u00e6sen og de lidelser, som kvinder altid har m\u00e5ttet udholde. For krige er altid ekstra grusomme mod kvinderne. Fordi kvinderne er de efterladte. Fordi kvinderne kan fornedres p\u00e5 s\u00e5 mange \u2013 ogs\u00e5 seksuelle – m\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Og tro endelig ikke, at kvindelige fangevogtere er mere humane, bare fordi de er kvinder. I filmen \u2013 og i nazismens Tyskland – var det snarere tv\u00e6rtimod. Her er der ingen n\u00e5de eller bare mindste glimt af h\u00e5b og lys at finde hos de sadistiske kvinder, som i forskellige f\u00e6ngsler og p\u00e5 transporterne umenneskeligg\u00f8rer og fornedrer de tilfangetagne kvinder p\u00e5 m\u00e5der, som burde h\u00f8re hjemme i en absurd horrorfort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n

Desv\u00e6rre er det hele autentisk. Det foregik s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

De scener er ikke til at holde ud. De er s\u00e5 slemme, at jeg ikke engang kunne gr\u00e6de. Kun sidde stivnet i frygt og bange anelser, og holde om mig selv for at komme igennem det. For der var ingen afstand mellem mig og kvinderne p\u00e5 l\u00e6rredet \u2013 ikke mentalt.<\/p>\n\n\n\n

Jeg var i \u00e5nden lige ved siden af Tulle, som er hende, man f\u00f8lger mest \u2013 og jeg greb flere gange mig selv i indeni at gentage Tulles ord: \u201dDe skal ikke f\u00e5 mig\u201d. \u201dDe skal ikke f\u00e5 mig\u201d. \u201dDe skal ikke f\u00e5 mig\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Og jeg sad endda i et behageligt s\u00e6de, og var m\u00e6t og varm. Tulle og de andre har levet i dage, uger, m\u00e5neder med sulten, kulden, stanken, r\u00e6dslen, angsten og uvidenheden omkring, hvad der skete om et sekund, og om de var i livet om fem minutter. <\/p>\n\n\n\n

Og netop derfor kan jeg ikke anbefale \u201dDe efterladte\u201d nok. For filmen viser eksakt, hvor ondt mennesket kan v\u00e6re \u2013 og nej, den kommer ikke med letk\u00f8bte svar p\u00e5, hvorfor mennesker kan v\u00e6re s\u00e5 onde. Den viser bare \u2013 \u00e6rligt og brutalt, hvordan tilv\u00e6relsen kan v\u00e6re, n\u00e5r den er et sted s\u00e5 m\u00f8rkt, at jeg godt kan forst\u00e5, at man kan miste enhver tro \u2013 ogs\u00e5 den kristentro, som var en del af livsgrundlaget for familien Fiil \u2013 og som ogs\u00e5 b\u00e5de Tulle og Gudrun Fiil giver udtryk for.<\/p>\n\n\n\n

For kan vi f\u00e5 st\u00f8rre byrder, end vi kan b\u00e6re? De to kvinder kom i hvert fald derud, hvor man skal v\u00e6re en helgen for at sl\u00e5 ud med h\u00e5nden og sige jeg tilgiver dig. <\/em>Og ja, jeg kan ogs\u00e5 godt forst\u00e5, hvorfor tyskerhadet blev en faktor i tiden efter krigen.<\/p>\n\n\n\n

I det hele taget tegner filmen et s\u00e5 gribende og medrivende billede, s\u00e5 man kan forledes til at tro, at det er en dokumentar \u2013 hvis ikke det var fordi, at man kan genkende de skuespillerinder, som spiller de store hovedroller, og som alle spiller med mere nerve, n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8lelse, end de nogensinde har gjort f\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Og det siger meget, n\u00e5r vi taler om: Marie Bach Hansen som Tulle, Bodil J\u00f8rgensen som Gudrun og Ellen Hillings\u00f8 som Monica Wichfeld.<\/p>\n\n\n\n

Derudover ser vi Laura Winther M\u00f8ller som Gerda og Selma Sophia H\u00f8st som Bitten. Samt en hel masse andre, ogs\u00e5 udenlandske, kvinder i rollerne som fangevogtere og fanger. Og fordi vi ikke kender de udenlandske kvinder, bliver de et ekstra symbol p\u00e5 alle de ukendte kvinder, som vi ikke kender, aldrig h\u00f8rer om, men som altid \u2013 sammen med b\u00f8rnene \u2013 er de st\u00f8rste ofre i enhver krig.<\/p>\n\n\n\n

Det er skarpt set af Anne-Grethe Bjarup Riis, som har instrueret \u2013 og Torval Lervad, som har skrevet manuskriptet.<\/p>\n\n\n\n

Det her er s\u00e5 en film, som er mere end mimik og st\u00f8rre end ord. Den l\u00f8fter historien pr\u00e6cis som virkeligheden gjorde det.<\/p>\n\n\n\n

For hvad kr\u00e6ver mest: At sidde p\u00e5 kroen med piben og \u00f8llet – og blive enig med de andre m\u00e6nd om, at de v\u00e5ben ude i mosen, dem napper vi sgu, drenge.<\/em> Eller: M\u00e5ned efter m\u00e5ned at udholde kulde, sult, sygdom, lidelse og fornedrelse i en tysk celle \u2013 af og til alene, af og til sammen med andre kvinder, mens man ryster af savn, og klamrer sig fast til h\u00e5bet om en dag at komme hjem, en dag se sit barn igen.<\/a><\/p>\n\n\n\n

Jeg er ikke i tvivl, og det er Anne-Grethe Bjarup Riis heller ikke. Hun gik med det, som hun ville \u2013 og skabte et mesterv\u00e6rk om nogle af de danske kvinder, der var Hitlers Nacht-und-Nebel-fanger.<\/p>\n\n\n\n

I centrum st\u00e5r selvf\u00f8lgelig Hvidstensgruppens to kvinder \u2013 Gerda og Tulle \u2013 som nok kom hjem, men hele mennesker blev de aldrig mere. Is\u00e6r Tulle havde det sv\u00e6rt resten af livet. I dag ville vi sige, at de havde PTSD og give dem massiv psykologhj\u00e6lp. Dengang var det mere et velment nu er du hjemme igen<\/em>, som i \u201dnu bliver alt godt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r det ikke. Svigtet var massivt \u2013 og end ikke offentlig anerkendelse fik de hjemvendte kvinder. De skulle tv\u00e6rtimod bare v\u00e6re stolte af deres mandlige familiemedlemmer, som ofrede hjerteblodet for Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Det er lige til at spr\u00e6nge i luften af raseri over. Og jeg indr\u00f8mmer \u00e6rligt, at jeg var s\u00e5 afsindigt vred, da jeg gik ud af biografen, at jeg n\u00e6sten ikke kunne v\u00e6re i min krop. Vreden ligger i mig endnu. Den er massiv.<\/p>\n\n\n\n

For der er noget historie, der skal om ikke skrives om, s\u00e5 dog suppleres. Og her er denne film en ledestjerne. Ja, filmen \u201dDe efterladte\u201d er et mesterv\u00e6rk, en hel ny m\u00e5de at fort\u00e6lle kvinde- og krigshistorie p\u00e5. Et paradigmeskifte fordi den t\u00f8r v\u00e6re med kvinderne i lidelserne \u2013 og helt derud, hvor det ikke er til at b\u00e6re, ikke er til at holde ud. Lige d\u00e9r hvor livet er \u2013 is\u00e6r n\u00e5r man er kvinde og efterladt i eller efter en krig.<\/p>\n\n\n\n

For de st\u00f8rste helte er ikke de m\u00e6nd, der d\u00f8r p\u00e5 slagmarken, men de kvinder, der overlever og m\u00e5 leve med det hele bagefter. Det ved man, n\u00e5r man har set \u201dDe efterladte\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Filmen skulle have haft premiere 1. juledag sidste \u00e5r, men nu bliver det 10. marts i stedet. Budskabet g\u00e6lder ogs\u00e5 til alle tider \u2013 og vi kan ogs\u00e5 \u00e5ret rundt synge med Tulle og de andre \u201dDejlig er jorden\u201d. For det er den – ogs\u00e5 midt i krigens ufattelige gru og r\u00e6dsel.<\/p>\n\n\n\n

Det er vi n\u00f8dt til at tro p\u00e5, hvis ikke vi skal falde ned i det barbari, som blev ud\u00f8vet og fremelsket som en kunstart i Det Tredje Riges m\u00f8rke og t\u00e5ge.<\/p>\n\n\n\n

Danmarksbloggen giver \u201dDe efterladte\u201d en hel armada at hvide busser som dem, der hentede de danske fanger hjem i for\u00e5ret 1945. Det er det samme som seks stjerner, som kommer sammen med en understregning fra en kvinde, der ikke bander.<\/p>\n\n\n\n

Men den her film: \u201dDe efterladte\u201d skal fucking have en Oscar for bedste udenlandske film til prisuddelingen i Hollywood i 2023.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det er Regner Grasten Film, der har produceret \u2013 og det er Nordisk Film, der distribuerer.<\/p>\n\n\n\n

TILF\u00d8JELSE: N\u00e5r man anmelder, ser man filmen i god tid inden premieren, og jeg s\u00e5 og skrev anmeldelsen af \u201dDe efterladte\u201d i december 2021 op til det, som vi troede skulle v\u00e6re premieren.<\/p>\n\n\n\n

Men jeg kunne lige s\u00e5 godt have set filmen i g\u00e5r. For jeg husker scener, replikker, mimik og stemning knivskarpt, og jeg f\u00f8ler stadig r\u00e6dslen, der springer ud af filmen \u2013 og ind i sindet, og d\u00e9r bliver den.<\/p>\n\n\n\n

Det er godt. For vi m\u00e5 aldrig glemme, hvor ond krig er \u2013 og at det er kvinder og b\u00f8rn, som betaler den h\u00f8jeste pris.<\/p>\n\n\n\n

Der ser vi hver dag i denne tid, hvor Europa igen h\u00e6rges af stormagtsfantasier, invasion og krig. S\u00e5 \u201dDe efterladte\u201d har nu ogs\u00e5 f\u00e5et en uhyggelig aktualitet, der g\u00f8r filmen endnu mere vigtig. For det grufulde og dj\u00e6velske m\u00f8rke, som fandtes dengang filmen foreg\u00e5r, kan s\u00e5 let omslutte os igen. Ja, det udfoldes i et land t\u00e6t p\u00e5 og truer os andre, mens disse ord skrives.<\/p>\n\n\n\n

Men m\u00f8rket skal have et modsvar. For \u201dDejlig er Jorden\u201d \u2013 og Jorden ER dejlig. D\u00e9t er vi n\u00f8dt til at tro p\u00e5. N\u00f8dt til at holde fast i.<\/p>\n\n\n\n

Tulle Fiil gjorde det, mens hun som en af Hitlers Nacht-und-Nebel-fanger sultede, t\u00f8rstede, fr\u00f8s, l\u00e6ngtes og var r\u00e6dselsslagen hvert eneste sekund – og s\u00e5 kan vi andre ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Nogen m\u00e5 d\u00f8 for at andre kan leve. S\u00e5dan l\u00f8d moralen i den f\u00f8rste film om Hvidstensgruppen. Den velkendte del. Den om modstandskampen, nedkastningerne og sammenholdet. Den om kroejer Marius Fiil, der som en anden Jesus tilgav den unge tyske … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1001,5143,5141,1999,4973,401,563,5142,819],"class_list":["post-12188","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-anmeldelse","tag-anne-grethe-bjarup-riis","tag-de-efterladte","tag-film","tag-hvidstensgruppen","tag-krig","tag-kvinder","tag-nacht-und-nebel","tag-tyskland"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12188","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12188"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12188\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12286,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12188\/revisions\/12286"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12188"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12188"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12188"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}