{"id":12164,"date":"2021-12-19T08:15:00","date_gmt":"2021-12-19T07:15:00","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12164"},"modified":"2021-11-28T22:18:15","modified_gmt":"2021-11-28T21:18:15","slug":"gratis-laeseproeve-julemaden-og-mandelgaven","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12164","title":{"rendered":"Gratis l\u00e6sepr\u00f8ve: Julemaden – og mandelgaven"},"content":{"rendered":"\n

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona\u00b4ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor p\u00e5 de fire adventss\u00f8ndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan k\u00f8bes her:<\/em><\/p>\n\n\n\n

https:\/\/www.saxo.com\/dk\/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379<\/a><\/p>\n\n\n\n

Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller det samme som en flaske r\u00f8dvin eller en pose Matador-mix.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Bogen om julens traditioner og med ideer til at holde en Corona-venlig jul er tilmed en e-bog, s\u00e5 den ankommer til dig med det samme \u2013 og helt uden smitterisiko.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og her 4. s\u00f8ndag i advent kommer alts\u00e5 den sidste af fire gratis l\u00e6sepr\u00f8ver. I dag med kapitlet om julemaden og mandelgaven. For maden er vigtig til jul.

<\/em>Julemaden \u2013 og mandelgaven<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nutidens danske julemenu best\u00e5r langt de fleste steder af en hovedret og en dessert, hvis r\u00f8dder ikke g\u00e5r l\u00e6ngere tilbage end slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n

Hovedretten i dag er enten andesteg eller\/og fl\u00e6skesteg med kartofler, brune kartofler, sovs og diverse tilbeh\u00f8r som r\u00f8dk\u00e5l og agurker. Samt m\u00e5ske kartoffelchips.<\/p>\n\n\n\n

Alternativt kan julemiddagen v\u00e6re en kalkun eller g\u00e5s, hvor sidstn\u00e6vnte engang var meget mere udbredt end i dag.<\/p>\n\n\n\n

For anden afl\u00f8ste g\u00e5sen som julemad dengang i slutningen af 1800- tallet, da komfuret blev allemandseje. For nu kunne man i den enkelte husholdning lave stegen selv fremfor at sende den til fx bageren, som man ellers synger om det i julesangen \u201dSikken voldsom tr\u00e6ngsel og alarm\u201d, hvor man synger: G\u00e5sen er til bageren sendt.<\/p>\n\n\n\n

Men nu kunne man alts\u00e5 selv. Dog var ovnen i et privat k\u00f8kken meget mindre, og derfor blev g\u00e5sen skiftet ud med den noget mindre og billigere and, som man endda siden midten af 1800-tallet havde m\u00e5ttet skyde. Fugl var det ogs\u00e5 stadigv\u00e6k, s\u00e5 man kastede sig glad over anden \u2013 og i dag er andesteg den mest popul\u00e6re julespise i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Fl\u00e6skestegen er s\u00e5 den \u00e6ldste danske jule-ret med r\u00f8dder tilbage til vikingetiden. For at slagte til jul\/vintersolhverv har vi altid gjort heroppe nordp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 op gennem tiderne var julespisen i Danmark grisemad som fl\u00e6sk, p\u00f8lser, blodp\u00f8lse, skinke, finker, \u00e6blefl\u00e6sk og sylte. Alts\u00e5 retter som stadig findes p\u00e5 julebordet, nu bare til julefrokosten, der netop bugner af grisemad \u2013 samt af forskellige variationer over de sild, som vi historisk set har spist mange af gennem den lange, kolde vinter.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8nk\u00e5l – is\u00e6r som gr\u00f8nlangk\u00e5l, gr\u00f8d og br\u00f8d var ogs\u00e5 en stor del af datidens julemad.<\/p>\n\n\n\n

Allerfinest var hvedekagen, som vi i dag kalder hvedebr\u00f8d eller bare hvidt br\u00f8d. Men dengang var hvede og sukker s\u00e5 fint og dyrt, at almuen kun fik det til specielle lejligheder som jul.<\/p>\n\n\n\n

For til jul skal maden v\u00e6re b\u00e5de rigelig og det bedste af det bedste.<\/p>\n\n\n\n

Det kan man ogs\u00e5 se i de brune kartofler, som oprindeligt intet har med kartofler at g\u00f8re. De brune kartofler er derimod almuens m\u00e5de at f\u00e5 de kastanjer p\u00e5, som borgerskabet spiste til jul i 1800-tallet, men som var for dyre for de fleste. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 en l\u00f8sning blev fundet, nemlig at genskabe udseendet ved at komme sukker udenp\u00e5 kartoflerne og karamellisere dem. Og det g\u00f8r danskerne stadigv\u00e6k, selvom de f\u00e6rreste i dag t\u00e6nker p\u00e5, at de brune kartofler faktisk leger kastanjer.<\/p>\n\n\n\n

Desserten ligger ogs\u00e5 fast, og best\u00e5r af risalamande, som ofte serveres med varm kirseb\u00e6rsauce.<\/p>\n\n\n\n

Risalamande er risengr\u00f8d, som er r\u00f8rt med vanilje, hakkede mandler og fl\u00f8deskum. Retten er trods sit franskklingende navn dansk \u2013 og en af de ting, som vi har helt for os selv. Danmark er ogs\u00e5 det eneste land i verden, hvor man f\u00e5r mandelgave.<\/p>\n\n\n\n

Mandelgaven, som kan best\u00e5 af alt fra en marcipangris over et gavekort eller en \u00e6ske chokolade, gives til den, som finder mandlen i risalamanden. Inden desserten serveres, bliver der under stort hemmelighedskr\u00e6mmeri lagt en mandel ned i risalamanden, og r\u00f8rt grundigt rundt, s\u00e5 ingen ved, hvor mandlen er.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 spises d\u00e9r, mens alle holder godt \u00f8je med hinanden for at se, hvem der f\u00e5r mandlen, som ofte gemmes i en kind eller under tungen, inden alle er f\u00e6rdige med at spise. For s\u00e5 kan den heldige vinder stolt afsl\u00f8re mandlen og indkassere mandelgaven.<\/p>\n\n\n\n

Skikken med risalamande er ny. Tidligere spiste man gr\u00f8d af for eksempel byg eller boghvede til daglig og risengr\u00f8d, n\u00e5r det skulle v\u00e6re fint. For risengr\u00f8d var en stor delikatesse, da ris var en dyr importvare.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 \u00e6ndrede situationen sig. I starten af 1900-tallet blev ris billig hverdagsmad, og s\u00e5 duede risengr\u00f8den jo ikke mere, n\u00e5r julegr\u00f8den skulle v\u00e6re ekstra fin. Men s\u00e5 fandt innovative sj\u00e6le p\u00e5 risalamanden, der har sit franskklingende navn fra de mandler, som sammen med fl\u00f8deskummet bliver brugt.<\/p>\n\n\n\n

Mandler, som man i Frankrig putter i Hellig Tre Kongers-kagen \u201dGalette des Rois\u201d, hvor man ogs\u00e5 gemmer en b\u00f8nne i kagen. S\u00e5 selvom risalamanden ikke er fransk, er b\u00e5de den og mandelgaven inspireret fra Frankrig og den franske Hellig Tre Kongers-kage, hvor finderen af b\u00f8nnen i kagen ogs\u00e5 f\u00e5r en gave.<\/p>\n\n\n\n

Et sjovt kuriosum er s\u00e5, at den danske kongefamilie \u2013 trods sit franske isl\u00e6t – ikke spiser risalamande juleaften, men derimod den gammel-danske risengr\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En ny juletid er i gang, men det sker stadig i Corona\u00b4ens skygge. Danmarksbloggen bringer derfor p\u00e5 de fire adventss\u00f8ndage fire uddrag af undertegnedes julebog fra 2020, som kan k\u00f8bes her: https:\/\/www.saxo.com\/dk\/glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid_epub_9788740440379 Prisen er i skrivende stund beskedne 37,50. Eller … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,27,30,25],"tags":[5129,3678,5130,4826,2126,5128],"class_list":["post-12164","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagens-dagsorden","category-danske-vaerdier","category-miljo-natur","category-tro-hojtider","tag-and","tag-dorte-j-thorsen","tag-flaeskesteg","tag-glade-jul-ogsaa-i-en-corona-tid","tag-julemad","tag-mandelgave"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12164","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12164"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12164\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12165,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12164\/revisions\/12165"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12164"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12164"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12164"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}