\u201dTell me about it\u201d<\/p>\n\n\n\n
Ja, d\u00e9t er titlen p\u00e5 \u00e5rets Crazy Christmas Cabaret. Den sk\u00e6ve, sk\u00e6gge og samfundsspiddende forestilling er som altid ventet med l\u00e6ngsel. I \u00e5r med endnu st\u00f8rre forventninger, fordi Crazy Christmas Cabaret ligesom s\u00e5 meget andet \u2013 livet og andre sm\u00e5ting \u2013 blev aflyst sidste \u00e5r pga. \u201dI-ved-nok-hvad.\u201d<\/p>\n\n\n\n
I \u00e5r sl\u00e5s vi stadig med \u201dI-ved-nok-hvad\u201d, men heldigvis sker det (endnu i hvert fald) i ly af l\u00f8jerne i Tivolis Glassal. Og sikke l\u00f8jer. Det er Classic Crazy Christmas Cabaret \u2013 og tak for det.<\/p>\n\n\n\n
For de herlige mennesker serverer lige, hvad vi har brug for: En tur tilbage til 80\u00b4erne. Et par timer med fart, fest, farver og finurlige ordspil i varme, solrige og pastelfarvede Miami.<\/p>\n\n\n\n
Her m\u00f8der vi den italienske mafia i form af familien Calzone, og drages ind i deres glamour\u00f8se liv mellem designert\u00f8j, alligatorer, drinks, pistoler, konkurrerende bander fra Cuba, natklubber, motorb\u00e5de, f\u00e6ngsler og andet guf, der leder tanken hen p\u00e5 80\u00b4-er-serien \u201dMiami Vice\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 meningen.<\/p>\n\n\n\n
I nedlukningens trange dage sad Vivienne McKee nemlig og s\u00e5 den gamle tv-serie.<\/p>\n\n\n\n
Og ud af det absurde univers, som underverden i Miami i 80\u00b4erne var, skabte hun en forestilling med ren 80\u00b4er-nostalgi for os, der kan huske det sk\u00f8re, pastelfarvede \u00e5rti. Men det er ogs\u00e5 en oplevelse for dem, som ikke kan huske, dengang Boy George og Madonna var unge \u2013 og alle lavede work-out.<\/p>\n\n\n\n
Det sidste glemmer ingen til geng\u00e6ld efter at have v\u00e6ret i Glassalen. Det vil jeg godt garantere. Syng \u201dLets gets physical\u201d \u2013 og s\u00e5 kommer billederne susende frem p\u00e5 nethinden.<\/p>\n\n\n\n
Forestillingens anden store dame \u2013 Mama Calzone, som hun hedder denne gang \u2013 optr\u00e6der som vanlig i imponerende kreationer, og vi g\u00f8r ogs\u00e5, som vi plejer. L\u00e6ner os frem, n\u00e5r hun hviskende betror os sine hemmeligheder \u2013 og vi r\u00e5ber ogs\u00e5 b\u00e5de hooray og boo.<\/p>\n\n\n\n
\u00c5rets Virgin bliver ogs\u00e5 fundet \u2013 og en publikummer involveres ogs\u00e5. Dog ikke p\u00e5 scenen som normalt, men nede fra sin plads. Den forbandede \u201dI-ved-nok-hvad\u201d er hele tiden til stede i skyggerne. Heldigvis glemmer vi det, n\u00e5r vi glade r\u00e5ber \u201dForget about it\u201d.<\/p>\n\n\n\n
For det meste af tiden griner vi \u2013 og gribes af de gakkede l\u00f8jer, som ogs\u00e5 inkluderer en i forestillingen noget mere tilstedev\u00e6rende end normalt Dr. Van Helsing\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n
Det er rart at se mere til ham. Ogs\u00e5 selvom han m\u00e5ske er ansvarlig for mere, end vi troede om doktoren med det ternede jakkes\u00e6t. <\/p>\n\n\n\n
Han og en vis Donny Dump, som er en Miami-bosat milliard\u00e6r, der er orange i huden, og elsker at gifte sig med \u00f8steurop\u00e6iske kvinder, har nemlig en samtale, som f\u00e5r fatale konsekvenser flere \u00e5rtier frem.<\/p>\n\n\n\n
Men den gode doktor er en elskelig fyr, som m\u00e5ske ogs\u00e5 f\u00e5r en form for PTSD i l\u00f8bet af showet. <\/p>\n\n\n\n
Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 noget om en hr. Jobs, som vil skabe en computer, som man kan have med sig alle vegne. Det tror ingen p\u00e5 kan lade sig g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kom ikke og sig, at man ikke l\u00e6rer noget af at blive underholdt. Og underholdt bliver man. De danser og synger, s\u00e5 det er en lyst \u2013 og de sm\u00e5 ordspil kommer hurtigere end en salve fra en maskinpistol. Det er formidabelt, forrygende og fantastisk. <\/p>\n\n\n\n
Og m\u00e5ske ogs\u00e5 med et strejf af alvor lige s\u00e5 godt gemt som en pose kokain i en udstoppet alligator. For man sidder ogs\u00e5 med tanken: Var 80\u00b4erne ikke gr\u00e5dighedens \u00e5rti? Greed is good, som mantraet l\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
For er det ikke s\u00e5dan, at vi lige nu h\u00f8ster frugten af den overforbrugende og selviscenes\u00e6ttende livsstil, som for alvor startede i en sky af h\u00e5rlak dengang (nogenlunde samtidig med Crazy Christmas Cabaret, som n\u00e6ste \u00e5r har eksisteret i 40 \u00e5r, hvilket fortjener et gigant HOORAY).<\/p>\n\n\n\n
Men alts\u00e5: Er der ikke en lige linje mellem pastelfarverne og nutiden, hvor vi sidder i klima-muddergr\u00f8ften, og selv den st\u00f8rste hvidvaskning ikke kan vaske en snus rent \u2013 uanset hvor meget vi synger \u201dI am what I am\u201d.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 scenen ser vi Vivienne McKee, David Bateson, Andrew Jeffers, Bennet Thorpe, Katrine Falkenberg, Jefferson Bond, Kevin Kiernan-Molloy og Claus de Lichtenberg. Og oppe p\u00e5 balkonen spiller \u201dThe Snappy Alligators\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver \u201dTell me about it\u201d fem pinke flamingoer ud af seks pinke flamingoer \u2013 og t\u00e6nker: Gid der kommer en runde mere i 2022<\/em>. <\/p>\n\n\n\n For Crazy Christmas Cabaret og Jule-Tivoli h\u00f8rer sammen som hygge og \u00e6bleskiver.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dTell me about it\u201d Ja, d\u00e9t er titlen p\u00e5 \u00e5rets Crazy Christmas Cabaret. Den sk\u00e6ve, sk\u00e6gge og samfundsspiddende forestilling er som altid ventet med l\u00e6ngsel. I \u00e5r med endnu st\u00f8rre forventninger, fordi Crazy Christmas Cabaret ligesom s\u00e5 meget andet \u2013 … L\u00e6s resten